Velvære og fleksibilitet på kontoret


Philips præsenterer nyt designkoncept tilpasset et moderne arbejdsmiljø

oktober 9, 2012



Hvordan skaber man et miljø på jobbet, hvor kommunikation, fleksibilitet, effektivitet og – ikke mindst – medarbejdernes velbefindende er i fokus?

 

Designkonceptet Work Place Innovation (WPI) er et eksempel på fremtidens arbejdsplads hvis formål er at skabe et miljø, der stimulerer medarbejdernes velbefindende og kreative tankegang. Konceptet er allerede gennemført flere steder i Philips´internationale organisation, og fra oktober 2012 er det danske hovedkontor i København også indrettet efter WPI konceptet.


”Baggrunden for Philips´ designkoncept er at forstå mennesker. Vi er overbevidste om at et godt design handler om at skabe løsninger som forbedrer, forenkler og sikrer kvalitet i menneskers liv”, siger Morten Felding, VP, General Manager Lighting Nordic & Country Manager Philips Danmark A/S. ”Samme tankegang har vi brugt, til at indrette vores 1.800 kvadratmeter kontor, der er fordelt over to etager og udelukkende belyst af LED-armaturer og lyskilder”.

 

WPI kontoret opererer med flere slags arbejdspladser, ”Touch down” områder hvor medarbejderne på farten kommer ind, arbejder i kort tid og tager videre. Mere afskærmede kontorområder, hvor man arbejder længere og derfor har behov for fred og ro. Mindre rum, hvor man i kortere perioder kan arbejde alene. Mødelokaler til større møder, og ”Break out” pladser til mere uformelle samtaler og måske en kop kaffe. Forbedret belysning er et af de mest effektive midler til at skabe et bedre arbejdsmiljø og lyset er derfor også tilpasset efter dagslyset, den dynamik som arbejdet kræver, eller fred og ro til eftertanke.

 

”Ved første øjekast ligner det et normalt nyt kontor, men der gemmer sig flere spændende overraskelser og et lysdesign, der er udover det sædvanlige. Vi vil gerne vise hvor meget LED har at byde på, både i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø og til at levere æstetisk flotte og spændende løsninger”,fortæller lysdesigner Anne Marie Lund, Philips Lighting.

 

”Det handler om velvære og fleksibilitet, og om hvad der for hver enkelt medarbejder er individuel trivsel i hverdagen. Som arbejdsgiver handler det om at kunne tilbyde et arbejdsmiljø som stimulerer til kreativitet, giver en positiv følelse og møder de mange udfordringer som et dynamisk arbejde kræver i dag”, slutter Morten Felding.

 

Billeder kan hentes her: images

Find out more

 

See the WPI Case Study!

Mere information

Charlotte Krogh, Pressekontakt Philips Danmark
Telefon: 3061 6695
E-mail: charlotte.krogh@philips.com 

.

Om Royal Philips Electronics

Royal Philips Electronics, Holland (NYSE: PHG, AEX: PHI), er en global koncern med et bredt sortiment af produkter til sundhed og velvære med fokus på at forbedre menneskers livskvalitet via kontinuerlig innovation. Philips er førende i verden inden for produkter til sundhed og velvære samt livsstil og teknologi, og tilbyder produkter, tjenester og tekniske løsninger med mennesket i fokus og i overensstemmelse med varemærkeløftet ”sense and simplicity”. Philips har hovedsæde i Holland og har over 122.000 ansatte i flere end 100 lande. Med en årsomsætning på EUR 22.6 mia. i 2011 er koncernen markedsleder inden for medicinsk udstyr til billeddiagnosticering af hjertesygdomme og akut patientovervågning, energieffektive belysningsløsninger, husholdningsapparater og produkter til personlig pleje samt forbrugerelektronik med en stærk førerposition inden for barbermaskiner, trimmere, bærbare underholdningsprodukter og el-tandbørster.

 

Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.dk/presse

 

.