Den menneskelige forsøgskanin kan ånde lettet op – 30 dage med ekstreme måder at blive vækket på er slut

december 14, 2012

Det ekstreme eksperiment Philips Wake Up Experiment har nu varet i 30 dage, og 30 tænkelige og utænkelige måder at blive vækket på er blevet afprøvet for at finde den bedste.

 

Hver morgen i 30 dage er Henrik Ljungqvist, som i efteråret blev udvalgt som eksperimentets menneskelige forsøgskanin, blevet vækket på forskellige måder. Alle mulige og umulige metoder er blevet afprøvet, f.eks. at blive overhældt med 50 kilo mel, en rekonstruktion af Woody Allens fødsel, sumobrydere i kamp og 31 vækkeure, som går i gang samtidigt.

 

– Det har været en helt sindssyg oplevelse, og jeg troede på et tidspunkt, at jeg ville miste forstanden. Men nu kan jeg ånde lettet op, siger Henrik, den menneskelige forsøgskanin.

 

– Det har nu også været meget sjovt. Jeg er helt sikkert blevet vækket på flere måder, end nogen anden oplever i hele sit liv. Den værste vækning var helt klart, da et hold amerikanske fodboldspillere hoppede på mig – ni mand i en bunke oven på mig, det var knap så fedt. Den dejligste vækning var uden tvivl barbershopkoret – de var virkelig dygtige.

 

Eksperimentet var en del af den nordiske lancering af den nye, forbedrede udgave af Philips' Wake-up Light, et vækkeur, der simulerer en solopgang, så du vågner på en naturlig og behagelig måde.

 

 

– Vi har naturligvis givet Henrik et Wake-up Light. Efter en måned med ekstreme opvågninger fortjener han at blive vækket på en blid måde. Vi kan sagtens forstå, at det må være skønt at blive vækket af korsang, men det kan være svært at få koret til det hver morgen, og så er et Wake-up Light helt afgjort en værdig erstatning, siger Max Hellström, presseansvarlig hos Philips.

 

Henrik Ljungqvist har nu gennemført sin opgave og skal nu sunde sig over det intensive eksperiment. Hvis du mangler inspiration til, hvordan du kan vække dine nærmeste i den søde juletid, kan du se alle vækningsmetoder på: www.wakeupexperiment.com. Kampagnen varer til sidst i december og kan følges på: http://www.facebook.com/Philips.WakeUpLight

Du kan få yderligere information om Wake Up Experiment ved at kontakte

Max Hellström, presseansvarlig for Philips Consumer Lifestyle,

på tlf.: +46 708 32 21 05,

E-mail: max.hellstrom@philips.com

Følg os også gerne på MyNewsdesk. 

.

Om Philips

Royal Philips Electronics, Nederlandene (NYSE: PHG, AEX: PHI), er en virksomhed inden for sundhed og velvære, der fokuserer på at forbedre menneskers tilværelse ved hjælp af innovationer. Virksomheden er verdensførende inden for sundhed, livsstil og lys. Philips forener teknik og design i løsninger, der sætter mennesket i centrum og er baseret på forståelse for individet og Philips varemærkeløfte "sense and simplicity". Hovedkontoret ligger i Nederlandene, og Philips har 122.000 ansatte i mere end 100 lande. Med en omsætning på 22,6 milliarder euro i 2011 er virksomheden markedsførende inden for hjerte- og akutpleje samt pleje i hjemmet, energieffektive nye belysningsløsninger samt livsstilsprodukter til personligt velvære og underholdning. Philips er desuden førende inden for barbering og grooming for mænd, bærbar underholdning og tandpleje. Nyheder fra Philips findes på adressen www.philips.dk/presse

.