Forældre er mere urolige for deres børn i dag

september 12, 2014

Opfattelsen af forældreskab og børneopdragelse er stærkt forbundet med vor tids normer og samfundsholdning. Philips AVENT har i anledningen af sit 30 års jubilæum i år fået lavet en undersøgelse af, hvordan opfattelsen af forældreskab har forandret sig over tid og samtidig set på, hvordan vi danskere oplever, at forældreskab påvirker den måde, vi lever vores liv på.


Ifølge børneekspert og sundhedsplejerske fra Netsundhedsplejerske.dk, Helen Lyng Hansen, har betingelserne for børneopdragelse ændret sig både på godt og på ondt.


''Mængden af tilgængelig information omkring barnets opdragelse og opvækst er steget. Det, at forældre ved mere, kan gøre de valg, som forældre træffer for deres børn mere velovervejede. Men den øgede informationsmænge kan måske også øge forældrenes bekymring unødigt,'' siger Helen Lyng Hansen

 

Forventninger til forældreskab

Hvorvidt forældrenes forventninger til forældreskab inden barnets ankomst opfyldes eller ej, varierer en del afhængig af, om man ser på dem, som for nyligt har fået børn eller på dem, som fik børn for en generation siden. Mere end 40 procent i alderen 56-70 år angiver, at deres forventninger var i overensstemmelse med virkeligheden. Det tilsvarende tal for forældre i alderen 18-35 år er kun 30 procent.


''Jeg tror, det handler om, at der er rigtig store forventninger til forældrene i dag. I dag skal du ved hjælp af diverse sociale medier vise, at du er overskudsagtig. Du skal tage billeder, der viser, at barnet spiser det rigtige mad og leger med det rigtige legetøj. De krav, der blev stillet for 20 år siden, var anderledes. Dengang fulgte verden ikke med i hele barnets opvækst, og derfor kunne forældrene nemmere slappe af,'' siger Helen Lyng Hansen

 

Philips AVENT – 30 års erfaring med at hjælpe forældre og børn

Edward og Cecilia Arkin er parret, som står bag varemærket AVENT. Med deres innovative sutteflaske, som blev lanceret i 1984, satte de hurtigt standarden for sutteflasker verden over. I løbet af de 30 år som er gået siden da, har de udviklet en række innovative produkter. I dag har Philips AVENT over 30 produktkategorier, som inkluderer alt fra sutter, sutteflasker og krus til babyalarmer, sterilisatorer og flaskevarmere.

De mest populære hjælpemidler i forbindelse med amning og spædbørnsperioden er:

 

• Sutteflaske (74,0%)
• Sut (70,9%)
• Amneindlæg (47,7 %)
• Manuell amningspump (35,7 %)

 

 

''Gennem årene har Philips AVENT modtaget flere udmærkelser og priser for såvel brystpumper som drikkekrus, men den fineste pris af alle er de tilfredse forældre, som kontakter os og fortæller om, hvordan vores produkter hjælper dem i hverdagen,'' siger Jenny Flodman, Marketing Manager hos Philips AVENT.

 

For mere information om undersøgelsen og Philips AVENT, kontakt venligst:
Mia Baltzer-Andersen, Geelmuyden Kiese
Mail: mia.baltzer@gknordic.com


Telefon: 2683 2186


Undersøgelsen blev gennemført af Snabba Svar på vegne af Philips AVENT. Undersøgelsesperioden varede mellem den 5.-12. juni 2014 og 1000 forældre i alderen 18-70 år deltog. Panelet er repræsentativt i forhold til befolkningens sammensætning i forhold til køn og region.

 

Kort om undersøgelsen


Hvilke hjælpemidler har du brugt i forbindelse med amning og spædbørnsperioden?

 

  • Det mest populære hjælpemiddel er sutteflaske og sut (henholdsvis 74,0% og 70,9%). 
  • Tæt på hver fjerde i alderen 23-35 anvender/anvendte en manuel brystpumpe.
  • 40 procent af forældrene i alderen 18-22 år og mere end 50 procent (52,9%) af de 23-55-årige forældre anvender/anvendte en babymonitor/babyalarm, hvorimod det kun var 9,6 procent i alderen 56-70 år, der brugte babyalarm.

 

Forældreskab:

 

  • 60 procent (60,6%) af alle de adspurgte mener, at børn er mere forkælede i dag end for en generation siden. For aldersgruppen 18-22 år er dette tal dog kun 10 procent.
  • Mere end en tredjedel (36,4%) af alle de adspurgte forældre synes, at forældre virker som om, de føler sig mere begrænsede af at have børn i dag end for en generation siden.
  • Halvdelen (50,2%) af de adspurgte forældre tror, at forældre er mere urolige for, at noget skal ske deres børn i dag end for en generation siden.
  • Ca. 60 procent af de 23-55-årige mener, at forældre er mere overbeskyttende i dag end for en generation siden. Dette tal er halveret for de unge i alderen 18-22 år, hvor det kun er 30 procent, der er enige i dette udsagn.
  • Næsten hver tredje (32,2 procent) tror desuden, at forældre er mere velinformeret om, hvad forældreskab indebærer i dag end for en generation siden. Dette er ingen af de unge forældre i alderen 18-22 år dog enige i, og samtidig tror hver femte, at forældre er mindre velinformeret om, hvad forældreskab indebærer i dag end for en generation siden.
  • Hver femte forældre i alderen 18-22 år tror ikke, at vilkårene for forældreskab er anderledes i dag sammenlignet med for en generation siden, hvorimod kun fem procent (5,1%) er enige i dette blandt de 23-35-årige.

 

Situationer knyttet til det at få børn:

 

  • Jo ældre man er, desto mere enig er man i, at ens forventninger til at få børn stemte overens med virkeligheden – 56-70 år (43,2%), 36-55 år (40,8%), 23-35 år (39,7%), 18-22 år (30,0%)
  • Seks ud af ti forældre i alderen 18-22 år ville ønske, at de havde mere tid til sig selv og/eller sin partner. Dette ønske vækker især genklang blandt mændene samlet set, hvor mere end hver tredje kan nikke genkendende til dette udsagt (34,8%), hvilket kun er gældende for 22,2 procent af kvinderne.
  • 17,2 procent mænd svarer, at de synes, forholdet til deres partner blev/er blevet bedre siden, de fik børn. Dette er mere end dobbelt så mange, når man sammenligner med kvinderne, hvor kun 8,3 procent erklærer sig enig i dette.

 

Hvor søger/søgte du information for at få svar på spørgsmål, der omhandler dit barns sundhed og/eller trivsel?

 

  • Top-3: 1. Jordmoder, sundhedsplejersken eller en anden børnespecialist (58,1 %), 2. Mor (46,1 %), 3. Internet 34,4 %).
  • 50 procent (50,2%) af kvinder, spørger/spurgte sin mor til råds.
  • 30 procent af de 18-22-årige spørger ældre slægtninge til råds. Det er mere end dobbelt så mange i forhold til de øvrige aldersgrupper, der tilgengæld i langt højere grad søger information hos jordmoderen, sundhedsplejersken eller en anden børnespecialist – 56-70 år (54,5%), 36-55 år (60,2%), 23-35 år (61,8%), 18-22 år (20,0%).
  • De yngre aldersgrupper har en større tendens til at søge råd på internettet sammenlignet med de ældre aldersgrupper – 56-70 år (14,1%), 36-55 år (41,3%), 23-35 år (59,6%), 18-22 år (50,0%).

 

I løbet af årene med småbørn, får/fik du hjælp fra nogen af følgende personer til at tage sig af barnet/børnene?

 

  • Syv ud af ti svarer, at de får/har fået hjælp af mormor/farmor – især de 23-55-årige søger til de kvindelige bedsteforældre for hjælp (mere end 70 procent svarer at mormor/farmor hjælper/har hjulpet)
  • 41,1 % får/har fået hjælp af morfar/farfar
  • Lidt over en tredjedel (34,5%) peger på, at de har fået hjælp af andre familiemedlemmer

Om Royal Philips

Royal Philips (NYSE: PHG, AEX: PHIA) er en alsidig virksomhed, som beskæftiger sig med sundhed og velvære, med fokus på at forbedre folks liv gennem meningsfuld innovation inden for områderne Healthcare, Consumer Lifestyle og Lighting. Med hovedsæde i Holland, har Philips haft en omsætning i 2013 på 23,3 mia.€ og har omtrent 113.000 ansatte inkl. salg og tjenester i mere end 100 lande. Virksomheden er førende inden for hjertebehandling, akut pleje og hjemmepleje, energibesparende belysningsløsninger, tandpleje, så vel som barbermaskiner og pleje til mænd. Nyheder fra Philips er at finde på www.philips.dk/presse.

.