Simplicity City Apartment Stockholm

Philips Simplicity City Apartment

  

Philips Simplicity City Apartment Stockholm

Med indretning og installation af tekniske løsninger blev lejligheden i Brahegatan 23 i det centrale Stockholm forvandlet fra en tom skal til en fortryllende lejlighed. Philips Simplicity City Apartment var blevet virkelighed.

Efter en intensiv arbejdsindsats med planlægning, installation, administration og invitation af medier og udvalgte gæster blev arrangementet en fuldtræffer. I to uger i september fik medier, kunder og beslutningstagere lejlighed til at se og opleve billedet af et Philips, der er karakteriseret ved ordene Sense and Simplicity.

 

Det var målet at give de besøgende en følelse af at komme hjem til en familie og se, hvordan hverdagen kan gøres nemmere med avancerede tekniske løsninger, der er nemme at bruge og hæver designkvaliteten i hjemmet.

Lejligheden blev indviet den 19. september, og med gæstetaleren Yasushi Kusume fra Philips Design blev aftenen en stor succes med udvalgte gæster fra design- og husholdningsskoler. Dagen startede med, at pressen og medierne som de første fik lov at se lejligheden og høre om, hvilke tanker der lå bag den enkelhed, som prægede teknikken i lejligheden.

 

Alle produktområderne var repræsenteret i lejligheden, men integreret på en måde, så de naturligt smeltede sammen til et hjem. De besøgende oplevede en venlig entre, et inspirerende arbejdsværelse og en indbydende spisestue med en række funktioner, så lyd, lys og teknik kunne tilpasses efter de aktuelle behov. Desuden så de en hightech-dagligstue med en sensationel LED-belysning, som aldrig har været installeret i et hjem før og nærmest kan beskrives som magisk. Soveværelset var udstyret med den nyeste teknik og kunne frem for alt bruges som sundhedskontrolstation med mulighed for kontakt med professionelle læger via Motiva.

 

Philips Simplicity City Apartment

 

Børneværelset var belyst med dioder, og badeværelset havde en bruser med indbygget lys og alt, hvad man kunne ønske sig af tekniske produkter. Endelig var der køkkenet med armaturer, et rigt udvalg af køkkenudstyr og selvfølgelig en trådløs sender på væggen.

 

I alt besøgte ca. 60 journalister lejligheden. Desuden blev beslutningstagere, kunder og gæster fra universiteter og læreanstalter inviteret til forskellige arrangementer som rundbordsdiskussioner, frokostmøder, seminarer og fremvisninger. Og det hele foregik i et hjemligt miljø, som gav stemning, inspiration og en uforglemmelig oplevelse.

 

Vi, der medvirkede i arrangementet, betragter Philips Simplicity City Apartment som et stort skridt fremad og en spændende start på noget, som kan åbne dialogen med Philips på en helt ny måde. Vi ser frem til en spændende fortsættelse.