Simplicity City Apartment i Vilnius

I modsætning til oplevelsen i Letland var Philips Simplicity City Apartments i Litauen placeret i hjertet af Vilnius i et eksklusivt hus, som i forvejen var beboet. De gamle vægge og den aristokratiske stemning i lejligheden blev frisket op med moderne indretning og udstyr, og de nyeste Philips-teknologier indgik i den moderigtige livsstil. Belysningen understregede husets detaljer, og Aurea og den nyeste espressomaskine var midtpunkt i køkkenet og dagligstuen.

 

Philips Simplicity City Apartment Litauen

Ligesom i Riga har Philips Simplicity City Apartments i Litauen fået meget positive reaktioner fra alle målgrupperne. Begivenheden tiltrak specielle medier, design- og arkitekturjournalister, og der blev organiseret individuelle arrangementer for tv-medierne. Gæsterne fik lejlighed til at lære de forskellige husholdningsapparater fra Philips at kende. Der var bl.a. en rensemaskine til arbejdssko og et massageapparat mod skaldethed til mænd. Under arrangementerne blev der spillet salonmusik, og levende lys bidrog til den aristokratiske atmosfære.

 

Philips Simplicity City Apartment Litauen

I en atmosfære af Sense and Simplicity understregede Philips i Litauen især firmaets succeser. Giedrius Martusevicius, Philips Lithuania Country Manager, siger:

 

- Philips ville ikke være blandt verdens førende teknologifirmaer, hvis der i dets historie ikke var så mange betydningsfulde teknologiske gennembrud, som har banet vej for virkeliggørelsen af vores vision og mærkevareløfte, Sense and Simplicity. Sammen med Simplicity City Apartments inviterede vi vores kunder til at diskutere og reflektere over, hvad mærket Philips betyder for os alle i dag, og hvad der forventes af det i den nærmeste fremtid.

 

- Det er klart, at Philips Simplicity City Apartments har givet os et endnu større ansvar over for kunderne, og det er ikke vores opgave at stoppe op og være tilfredse med det, vi har opnået. Under Simplicity City Apartment-arrangementet for journalister og kunder lovede firmaet at fortsætte det gode arbejde. Vi skal ikke fokusere på produkterne, men på konceptet, filosofien og udsagnet, der ligger bagved. Vi har sået et frø, og det er en god begyndelse, for i fremtiden kan vi høste det, vi sår nu”.

 

Næste trin: Simplicity City Apartment i Estland

Der forventes stor opmærksomhed, når Philips i Estland åbner dørene til Philips Simplicity City Apartments for det brede publikum i slutningen af november. Kampagnen vil blive gennemført i den historiske del af Tallinn i en tidligere fabriksbygning, som nu - takket være en af de mest kendte ejendomsudviklere i Skandinavien - vil blive forvandlet til eksklusive lejligheder. I øjeblikket finder de sidste forberedelser sted, før lejlighederne på to etager omdannes til de karakteristiske modellejligheder, som Philips har stillet i udsigt. Selveste Mr. Philips vil færdes i miljøet og har lovet at fortælle om resultaterne i den nærmeste fremtid.

 

Elina Gaitniece

Philips Country Manager, Baltikum