For mig og Philips vil det vigtigste altid være dine personlige egenskaber. Kundskaber er noget, som du kan tilegne dig i løbet af din karriere, hvis blot du har de rette personlige egenskaber. Personlige egenskaber er betydeligt dybere rodfæstet og i større udstrækning noget, som man enten har eller ikke har.
Hvilke egenskaber værdsætter vi hos Philips? Svaret kan naturligvis variere alt efter stilling. Men gennemgående er vi på udkig efter egenskaber som engagement, egen drivkraft, mod, resultatfokus samt en nysgerrighed, som gør, at du er lærenem og let kan tilegne dig ny information. På baggrund af disse egenskaber vil du have let ved at tilegne dig nye kundskaber inden for Philips og skabe dig en spændende karriere.
Vi søger medarbejdere, som føler sig nært beslægtet med vore virksomhedsværdier, og som helhjertet vil fortsætte med at udvikle vores varemærkeløfte Sense and Simplicity, som indebærer at foregribe og tilgodese vore kunders inderste behov og gøre vore møder med dem enkle og fornuftige. Vi bygger vore løsninger på et teknisk avanceret grundlag, hvilket stiller store krav til nytænkning.
Hos Philips tager du selv ansvar for din karriere og driver den fremad. Der er ingen, som kommer og prikker dig på skulderen og tilbyder dig en ny stilling. Du skal vide, hvad du vil, hvor du står i dag, og hvad du skal gøre for at nå dine mål. Har du gjort dig dét klart, kan vi som selskab lettere støtte dig undervejs. Her får du engageret støtte fra dine chefer og vores HR-funktion.
Philips er en international koncern med virksomheder i mange lande, hvilket giver dig mulighed for en international karriere. Koncernsproget er engelsk. Det er derfor vigtigt, at dine engelske sprogkundskaber er gode. Vi er nordisk organiseret med mange hovedfunktioner placeret i Kista, Stockholm, men også i de andre lande. Vi har også virksomheder og kontorer i København, Oslo, Helsinki og Baltikum. Derfor er det for flere Philips-stillingers vedkommende meritgivende, hvis du taler og forstår mere end ét nordisk sprog.
Jeg håber, at jeg har vakt din interesse for at arbejde hos Philips, og ser gerne, at du holder udkig efter interessante stillinger på vores website.
|