Beskriv dit arbejde!
Som ansvarlig for Philips’ website arbejder jeg over for samtlige produktdivisioner. Dette gør, at jeg kommer i kontakt med mange mennesker og får indblik i samtlige forretningsområder. Jeg arbejder også ofte over for hovedkontoret i Amsterdam og internetteamet der.
Hvad er det bedste ved at arbejde hos Philips?
I min stilling arbejder man både i en nordisk og i en global kontekst, hvilket er umådeligt berigende. At arbejde med innovative og kvalitative produkter er inspirerende i sig selv.
Hvad kendetegner Philips’ virksomhedskultur?
En stræben efter enkelhed gennemsyrer alle vore aktiviteter. Jeg synes tillige, at det er relativt let at få kontakt med den ”rette person”, også opadtil i organisationen.
Hvad mærker du til Philips’ værdier i din hverdag?
Varemærkeløftet ”Sense and Simplicity” er stærkt forankret i hele virksomheden. Vi forsøger at have enkelhed som motto i alt, hvad vi foretager os. Dette bidrager til effektivitet ved bl.a. møder og projekter.
Hvorfor valgte du Philips som arbejdsgiver?
Stillingen modsvarede præcis det arbejde, jeg søgte efter. At arbejde for et globalt foretagende giver store lærings- og udviklingsmuligheder internt i virksomheden. Desuden kunne jeg allerede fra begyndelsen lide løftet om enkelhed og mening.
Philips er bl.a. organiseret i et nordisk område. Hvordan påvirker det dig at arbejde i en nordisk organisation?
Jeg må bl.a. lære at forstå norsk og dansk, da vi i Skandinavien taler vores eget sprog til møderne! I vore internetprojekter må jeg tage hensyn til de forskelle, som findes på markederne, og samtidig forsøge at finde et nordisk kompromis.
|