Hvordan virker energilamper?

 

Det er meget enkelt: Lyset skal rettes mod dine øjne, men du behøver ikke at stirre lige ind i det.
Det betyder, at du kan bruge EnergyUp til at bekæmpe energiunderskud og træthed, mens du laver andre ting som f.eks. at spise, arbejde eller se TV.Blot 20-30 minutter om dagen med EnergyUp har vist sig at revitalisere og fremkalde et positivt humør. Ved daglig brug i et normalt oplyst værelsevil du sandsynligvis opleve den energigivende effekt fra EnergyUp i løbet af 1-2 uger.

 

Hvornår skal du bruge EnergyUp?
Hvis du bruger Philips' energilampeprodukter på det rette tidspunkt af dagen, kan det betyde en forskel mellem at opnå gode resultater og slet ingen resultater. Afhængigt af målet, som du ønsker at opnå, anbefaler vi forskellige tidspunkter for brug. Hent den gratis app for at oprette et energiprogram, der er skræddersyet til dine egne behov.

 

Sikkerhed
Philips EnergyUp-produkter er sikre at bruge i henhold til de fotobiologiske sikkerhedsstandarder. Effekten svarer til naturligt lys på en solskinsdag, men uden UV-strålerne fra sollyset. EnergyUp er sikker for øjne og hud.
Philips EnergyUp-energilamper er medicinsk udstyr. De overholder direktivet for medicinske enheder: 2007/47/EC, MDD 93/42/EEC samt alle de påkrævede sikkerhedsstandarder.

 

Blåt eller hvidt lys?
Philips EnergyUp Natural White og Philips EnergyUp Intense Blue er lige gode til at hjælpe med at bekæmpe vintertræthed.
Nogle mennesker foretrækker de 10.000 lux fra Philips EnergyUp Natural White. Den er blevet brugt til traditionel lysterapi i mere end 25 år og giver dit hjem et strejf af naturligt dagslys.
Andre foretrækker den kompakte og bærbare EnergyUp Intense Blue med lyset fra den blå sommerhimmel. De sidste 10 års videnskabelig forskning har vist, at denne farve lys (som samtidig er indeholdt i hvidt lys) er afgørende for effektive energilamper.

Dokumenterede resultater

Klinisk bevist* effekt, der øger energiniveauet og bekæmper vintertræthed

 

91% af brugerne er tilfredse med deres energilampeprodukt fra Philips.*

84% af brugerne er tilfredse med den måde, EnergyUp Intense Blue hjælper dem med at bekæmpe vintertræthed på**

 

*J. L. Anderson et al. Acta Psychiatr Scand 2009 120, p.203; W.B. Duijzer, Y. Meesters (SLTBR 2011, s. 33)

**(Metrix Lab 2010, N=286 brugere)
***(Metrix Lab 2011, N=229 brugere)

Udviklet af Philips


Royal Philips i Holland er en alsidig teknologivirksomhed, der er fokuseret på at forbedre menneskers liv gennem meningsfyld nytænkning inden for områderne sundhedspleje, forbrugerlivsstil og belysning. Virksomheden blev grundlagt for mere end et hundrede år siden som en foregangsvirksomhed for prisbillige lyspærer, og den brugte siden hen sin ekspertise inden for vakuumrørsteknologien til at udvikle en af verdens første røntgenafbildningsmaskiner. Virksomheden er førende inden for behandlingen af hjertesygdomme, akut behandling og hjemmepleje samt energieffektive belysningsløsninger og nye belysningsformål; denne stolte arv fortsætter med goLITE BLU, et innovativt produkt, som drager fordel af hele Philips’ erfaring som en førende virksomhed inden for belysning, sundhedspleje og forbrugerteknologi.

Vær udhvilet, når du vågner


I naturen starter hverdagen, når solen står op, og slutter, når solen går ned. I vore dages moderne samfund er vi dog ofte nødt til at stå op før solopgang. På dage, hvor vækkeuret ringer, og det stadig er mørkt udenfor, kan det være svært at komme ud af sengen.

Philips Wake-up Light er inspireret af den naturlige solopgang og bruger en unik kombination af lys og lyd til at vække dig på en mere naturlig måde. Den hjælper dig med at føle dig mere udhvilet, så det er nemmere at komme ud af sengen.

Hvordan fungerer Philips Wake-up Light?


Vågn op naturligt
Lyset øges gradvist fra bløde røde daggrysfarver over varmt orange til kraftigt gult lys 30 minutter før, du har indstillet alarmen. Dette sender et signal til din krop om at bevæge sig fra søvn til opvågning, så du får en naturlig oplevelse af opvågningslyset. På det tidspunkt, du har valgt, begynder en naturlig lyd eller din foretrukne radiostation at spille for at sikre, at du vågner.

Lysfølsomheden er forskellig fra person til person. Generelt vågner vi hurtigere helt op ved brug af en højere lysintensitet.
Vælg den lysintensitet, du ønsker at vågne op til, baseret på din personlige lysfølsomhed.

Dokumenterede resultater



Det er klinisk dokumenteret, at Philips Wake-up Light forbedrer dit almene velbefindende, efter du er vågnet. Adskillige studier har vist, at Philips Wake-up Light ganske rigtigt forbedrer kvaliteten af opvågningen, forbedrer dit humør og får dig til at føle dig mere fyldt med energi om morgenen.

92% af brugerne siger, at Wake-up Light vækker dem på en behagelig måde*.

88% käyttäjistä sanoo, että Wake-up Light on parempi tapa herätä kuin heidän aiempi tapansa.*

92% Philips Wake-up Light -herätysvalon käyttäjistä on sitä mieltä, että sängystä nouseminen on helpompaa.**

 

*(Blauw Research 2008, N = 477 käyttäjää)
**(Metrixlab 2011, N = 209 käyttäjää)

Udtalelser fra brugere

En fantastisk måde at vågne op på! Før i tiden blev jeg vækket af et vækkeur, som gav mig et chok, men nu er mine morgener mindre stressede."

 

 

Det er nemt at vågne op. Dette produkt er fantastisk, den farverige solopgang og stråleglans forbedrer mit humør, når det bader soveværelset i lys"

Jeg vågner i et godt humør og er klar til at tage afsted, når det er mørkt om morgenen!”

 

 

Den blide, venlige opvågning er en fornøjelse. Ikke længere det forskrækkende chok fra et larmende vækkeur, men mere en gradvis opvågning, som, før du ved af det, lader dig vågne blidt, indtil du er helt vågen"

transparant_box
transparant_box

Test og afprøvning af Wake-up light


Vi har afprøvet Wake-up Light overalt, lige fra det arktiske nord til et hønsehus, for at bevise, at vi kan vække verden. Sådan fungerer det.

 

Philips Wake-up Light i forhold til solen:


Opvågning, hvor solen ikke står op:

Hvorfor er lys så vigtigt for dig?

 

Lysets betydning
Vi har brug for lys til synet, men lys spiller også en vigtig rolle i reguleringen af vores søvn-vågne-rytme, for hvordan vi har det, og hvor godt vi er i stand til at arbejde med vores hjerne.
Læs mere

 

Lys holder os i harmoni med naturen
Lys i løbet af dagen og mørke om natten understøtter en god nats søvn og en dag fuld af energi. De fleste mennesker erkender, at de føler sig meget mere energiske på en klar, solrig dag og ofte kan nyde en sund søvn efterfølgende. Mørke, dystre dage, særligt om vinteren, kan fremkalde en følelse af apati, dårligt humør og træthed.
Læs mere

 

Lys får os til at føle os aktive
Klart lys, der kommer ind gennem øjnene, øger vores vågenhed, reducerer trætheden og får os til at føle os mere energiske.
Læs mere

Synligt lys

Lys er elektromagnetisk stråling, der er synligt for det menneskelige øje. Hvidt lys består i virkeligheden af stråling af forskellige bølgelængder. De enkelte bølgelængder ses som forskellige farver. Dette er synligt, når du ser en regnbue på himlen.
Læs mere

 

Lys via øjnene

Synet har brug for lys, men lys, der kommer ind i øjnene, har også andre ikke-billeddannende virkninger. Det er den primære tidsgiver (Zeitgeber) for det biologiske ur i vores hjerne, og det har en akut indvirkning på vores krop og på energiniveauet og humøret.
Læs mere

 

Det rette lys på det rette tidspunkt af dagen

Nogle af de ikke-billeddannende virkninger af lyseksponeringen afhænger af lysets farve kombineret med eksponeringstidspunktet. Nogle farver og lysstyrker, der er fordelagtige på ét tidspunkt af dagen, kan være skadelige på andre tidspunkter af dagen.
Læs mere

Lys og opvågning
I naturen indledes dagligdagen af den opstående sol og går på hæld efter solnedgang. Det moderne samfund tilpasser sig forskellige, daglige tidsplaner. Vi er ofte nødt til at stå op før solopgang og fortsætte vores aktiviteter lang tid efter solnedgang.
Læs mere

 

Søvnmønstre
I det moderne samfund kan vi forlænge den lyse del af dagen ved anvendelse af kunstig belysning. Vores kroppe er ikke synkroniserede med solens rytme, men med vores livsstil.
Læs mere

Lysets betydning


Vi har brug for lys til synet, men lys spiller også en vigtig rolle i reguleringen af vores søvn-vågne-rytme, for hvordan vi har det, og hvor godt vi er i stand til at arbejde med vores hjerne.

 

For at holde 24-timers rytmen i kroppen synkroniseret med de naturlige omgivelser har vi brug for lys på bestemte tidspunkter af dagen og mørke på andre tidspunkter. Lys om morgenen tilskynder vores rytmer til at skifte til en tidligere fase, lys om aftenen skifter vores rytmer til en senere fase.

 

Når vi samtidig udsætter vores øjne for klart lys, er vi i stand til at reducere trætheden på 20-30 minutter, uanset tidspunktet på dagen, og således forbedre reaktionstiden. Ved hjernescanningsforsøg har det vist sig, at der er en direkte påvirkning fra lyset på områder i hjernen, der har med vågenhed og kognition at gøre.


Lyseksponering gennem vores øjne har også en tydelig indvirkning på vores krop: Tidligt om morgenen øger lyseksponering niveauet af aktivitetshormonet cortisol, lyseksponering om aftenen øger kropstemperaturen og hjertefrekvensen og reducerer mængden af melatonin: Det hormon, der angiver den biologiske nat.
Det er især den blå andel af lysspektret, der er vigtig for alle disse "ikke-billeddannende" reaktioner.

Lys holder os i harmoni med naturen


Lys i løbet af dagen og mørke om natten understøtter en god nats søvn og en dag fuld af energi. De fleste mennesker erkender, at de føler sig meget mere energiske på en klar, solrig dag og ofte kan nyde en sund søvn efterfølgende. Mørke, dystre dage, særligt om vinteren, kan fremkalde en følelse af apati, dårligt humør og træthed.

 

Grunden til, at nogle mennesker oplever mindre udsving i energiniveauet, søvnbehovet og humøret om vinteren, og andre ikke gør det, kendes i realiteten ikke. Om det i virkeligheden er manglen på lys, der forårsager symptomerne, er også uklar.  Det, vi ved, er, at når man udsættes for lys gennem øjnene, enten via solen eller via en kunstig lyskilde, er man i stand til at modvirke de reducerede følelser af velbefindende.


Hos personer, der oplever sæsonmæssige ændringer, kan et klart lys på korte vinterdage, og særligt i morgentimerne, bekæmpe det lave energiniveau og forbedre humøret. Blot 30 minutters lys er i stand til at øge det subjektive energiniveau.


Hvis man genkender det årlige mønster i følelserne omkring træthed, et øget søvnbehov og milde humørsvingninger om vinteren, synes det optimalt at begynde at udsætte sig selv for 20-30 minutters klart lys om morgenen omkring morgenmadstid, så snart de første tegn viser sig om efteråret.

Lys får os til at føle os aktive


Klart lys, der kommer ind gennem øjnene, øger vores vågenhed, reducerer trætheden og får os til at føle os mere energiske.

 

Det gælder både om dagen og om natten. Om morgenen, når øjnene stadig er tilpasset mørket, kan relativt moderat lysintensitet, som lyset fra Wake-up Light, være tilstrækkeligt til at aktivere kroppen og reducere trætheden. Om dagen har man brug for meget stærkere lys for at forøge vågenheden, f.eks. lyset fra Philips EnergyLight-apparater eller fra en klar, solrig dag.

Synligt lys


Lys er elektromagnetisk stråling, der er synligt for det menneskelige øje. Hvidt lys består i virkeligheden af stråling af forskellige bølgelængder. De enkelte bølgelængder ses som forskellige farver. Dette er synligt, når du ser en regnbue på himlen.

 

Korte bølgelængder ses som blåt lys (~430-500 nm), mellemlange bølgelængder som grønt lys (~520-565 nm) og lange bølgelængder som rødt lys (~625-740 nm). Vores øjne har tre forskellige fotoreceptorer (tapceller), som kan se disse farver, og stavceller, der er følsomme over for svage lysstyrker, men ikke over for farver. En særskilt fotoreceptor indeholder melanopsin og medvirker til lysets ikke-billeddannende virkninger. Denne fotoreceptor er mest følsom over for blåt lys med en bølgelængde på ~480 nm.

Naturligt dagslys omfatter et sammenhængende hele af synlige bølgelængder fra ca. 380 nm til 770 nm. Andre lyskilder, som f.eks. lysstofrør, kan have få fremtrædende toppe af det blå, grønne og røde område i forhold til det jævne farvespektrum og stadig opfattes synligt på en lignende måde. Hvide LED-bredbåndskilder har typisk en bred top i blå og en bredere top over resten af det synlige farvespektrum. Afhængigt af mængden af forskellige bølgelængder i en lyskilde kan det hvide lys ses som mere "køligt" (= mere blåt lys) eller mere "varmt" (= mere rødt lys).


Computerskærme, tablets og smartphones udsender en relativt stor mængde blåt lys sammenlignet med andre kunstige lyskilder. Men når du ser ud af vinduet i dagtimerne, eller når du er udenfor, udsættes dine øjne for mindst en faktor 5 mere blåt lys, end hvis du ser på en skærm.

Lys via øjnene


Synet har brug for lys, men lys, der kommer ind i øjnene, har også andre ikke-billeddannende virkninger. Det er den primære tidsgiver (Zeitgeber) for det biologiske ur i vores hjerne, og det har en akut indvirkning på vores krop og på energiniveauet og humøret.

Lysinformationer kommer ind til hjernen gennem øjnene. I øjet passerer det først linsen og når derefter nethinden. Nethinden består af celler i adskillige lag. Det sidste lag består af fotoreceptorer, der har ansvaret for synet. Disse er stavceller, der bruges til synet under svage lysforhold, og tapceller, der bruges til synet under bedre lysforhold og til farvesynet.


På dets vej til det sidste lag passerer lyset gennem det første lag. Dette lag indeholder ganglieceller, der integrerer alle lysinformationer fra stav- og tapcellerne. Nogle af disse celler (ca. 3 %) reagerer desuden selv på lyset. De indeholder et fotosensitivt stof, der kaldes melanopsin, som er den ansvarlige bestanddel for signalering af lysinformationer. Melanopsin er mest følsom over for den blå andel af lysspektret.


Cellelegemerne i disse melanopsinceller er ret store, og de har et stort netværk af forgreninger til at opfange de omgivende lysinformationer. Information om lys og mørke transporteres gennem den optiske nerve fra nethinden til det biologiske ur i hypothalamus og til adskillige andre områder i hjernen, der har med de ikke-billeddannende virkninger at gøre.

Det rette lys på det rette tidspunkt af dagen


Nogle af de ikke-billeddannende virkninger af lyseksponeringen afhænger af lysets farve kombineret med eksponeringstidspunktet. Nogle farver og lysstyrker, der er fordelagtige på ét tidspunkt af dagen, kan være skadelige på andre tidspunkter af dagen.

 

Eksponering for lys om morgenen, især lys med en mere blålig farve, er nødvendig for, at de fleste mennesker kan vågne, blive energiske, og for at holde søvn-vågen-cyklussen synkroniseret med den naturlige 24-timers cyklus. Dette er ikke tilfældet for morgenmennesker, der bør prøve at undgå for stærkt og blåligt lys tidligt om morgenen.


Eksponering for lys i løbet af dagtimerne er fordelagtigt, hvis man har behov for at forbedre et lavt energiniveau og dårligt humør. Jo mere blåligt det hvide lys er, jo lavere er den lysstyrke, der er nødvendig for at opnå en reaktion. For høje niveauer af blåt lys og især eksponeringen af øjnene for UV-lys bør altid undgås for at beskytte øjnene.


Eksponering for klart lys, og især blåligt lys, om aftenen anbefales ikke i de fleste tilfælde. De fleste mennesker har allerede en tendens til at gå for sent i seng, og eksponeringen for klart lys om aftenen øger tilmed vågenhedsniveauet. Dette øger til gengæld risikoen for at gå senere i seng og for at afkorte søvnen. Kun personer, der lider af et højt træthedsniveau om aftenen og vågner tidligt, kan få hjælp ved at blive eksponeret for klart lys om aftenen.


Eksponeringen for lys, og især blåligt lys, om aftenen bør så vidt muligt undgås. Det kan øge energiniveauet og reducere søvnen, men det kan også medvirke til uønskede faseskift i det biologiske ur og have indvirkning på fysiologiske parametre såsom kropstemperaturen, hjerterytmen og koncentrationen af melatonin. Det kan medføre langsigtede helbredsrisici.


For høje niveauer af blåt lys og især eksponeringen af øjnene for UV-lys bør altid undgås for at beskytte øjnene. EnergyUp-apparater er designet på en sådan måde, at de ikke udgør nogen form for risiko for normale, sunde øjne i overensstemmelse med internationale, fotobiologiske sikkerhedsstandarder. Dette skyldes både lysskærmens jævne lysstyrke uden varme pletter og farvevalget, ud fra hvilket de mest skadelige korte bølgelængder af blåt lys undgås, samt det totale fravær af ultraviolet lys.  

Lys og opvågning


I naturen indledes dagligdagen af den opstående sol og går på hæld efter solnedgang. Det moderne samfund tilpasser sig forskellige, daglige tidsplaner. Vi er ofte nødt til at stå op før solopgang og fortsætte vores aktiviteter lang tid efter solnedgang.

 

Disse naturlige, gradvise ændringer fra mørke til lys og tilbage til mørke er dog vigtige signaler for en optimal funktion af vores kroppe og for vores fornemmelse af velbefindende. Philips Wake-up Light bringer essensen af den naturlige solopgang ind i soveværelset: Den gradvise stigning i lysstyrke før opvågningen forbereder blidt kroppen på at vågne op, hvilket resulterer i en følelse af mere energi, og at det er mere naturligt og nemmere at stå op. Den generelle fornemmelse af velbefindende påvirkes positivt af lyset, og humøret om morgenen bliver bedre. 

Søvnmønstre


I det moderne samfund kan vi forlænge den lyse del af dagen ved anvendelse af kunstig belysning. Vores kroppe er ikke synkroniserede med solens rytme, men med vores livsstil.

 

Mange mennesker forlænger dagens aktiviteter hen imod aftenen, udsætter deres sengetid og forkorter deres søvn pga. forpligtelser i skolen eller på arbejdet den næste dag. Utilstrækkelig hvile har indflydelse på de daglige funktioner, og det er ofte kun i weekenden, at man prøver at kompensere for den manglende søvn. Reduktion af mængden af lys i løbet af de sidste timer inden sengetid og en forøgelse af mængden af klart lys tidligt om morgenen kan støtte en rettidig begyndelse på søvnen og mere vågenhed og energi allerede fra starten af dagen. Ved at opretholde en regelmæssig livsstil med små variationer i sovetider, tilstrækkeligt med lys i løbet af dagen, mindre lys om aftenen og mørke om natten kan man opnå en god balance mellem hvile og aktivitet og mindske en række sundhedsrisici.

Dokumenterede resultater: Udvalgte undersøgelser

Forskning i:

Vinterdepression >

Vintertræthed >

Dagslys og energi >

Lys om morgenen >

Opvågning med lys >

Forskning i vinterdepression

Dokumenterede resultater: Udvalgte undersøgelser

Denne systematiske gennemgang af litteraturen konkluderer, at terapi med klart lys (hvidt lys med en lysstyrke på 1.500 lux til 10.000 lux) er effektiv i behandlingen af vinterdepression i en størrelsesorden, der kan sammenlignes med eller er bedre end farmaceutiske tiltag.
Golden, R. N. et al. The efficacy of light therapy in the treatment of mood disorders: a review and meta-analysis of the evidence. American Journal of Psychiatry 162, 656–662 (2005).

 

Normal terapi 30 minutter om dagen i 2 uger med hvidt lys om morgenen med Philips EnergyLight (10.000 lux, 5.000 K) bringer lindring til patienter med vinterdepression på samme måde som hvidt lys, der er beriget med blåt og har samme lysstyrke (10.000 lux, 17.000 K). Virkningen øges ikke ved at tilføre mere lys, end EnergyLight allerede giver.
Gordijn, M. C. M. et al. The effects of blue-enriched light treatment compared to standard light treatment in seasonal affective disorder. Journal of Affective Disorders 136, 72–80 (2012).

Hvidt lys, der er beriget med blåt, i en svag lysstyrke (750 lux, 17.000 K) og normalt, klart lys (Philips EnergyLight, 10.000 lux, 5.000 K) er lige effektive i behandlingen af SAD. 30 minutter om dagen om morgenen over en periode på 2 uger viste ingen forskel i forhold til forbedringen i SAD-symptomer. Resultatet viser, at man ikke behøver at anvende ekstremt høje lysstyrker for at opnå en effektiv behandling, men hellere det rette lysspektrum.
Meesters, Y. et al. Low-intensity blue-enriched white light (750 lux) and standard bright light (10 000 lux) are equally effective in treating SAD. A randomized controlled study. BMC Psychiatry 11, 17 (2011).

Dette er den første undersøgelse, der viser, at terapi med blåt LED-lys er effektiv i behandlingen af vinterdepression (SAD). Kontrolgruppen modtog dæmpet, rødt LED-lys. Terapien blev givet 45 minutter om dagen i 3 uger, og det blå lys viste sig at være effektivt sammenlignet med kontrolbetingelsen.
Glickman, G. et al. Light Therapy for Seasonal Affective Disorder with Blue Narrow-Band Light-Emitting Diodes (LEDs). Biological Psychiatry 59, 502–507 (2006).

 

I dette forsøg blev det kun blå LED-lys i goLITE blu sammenlignet med det hvide LED-lys, der er beriget med blåt og har samme mængde blå, og derudover et bredt spektrum af længere bølgelængder, hvilket resulterede i 7 gange højere lysstyrke (ca. 700 lux i forhold til 100 lux i goLITE blu). Begge former for terapi (45 minutter om dagen i 3 uger) viste sig at være lige effektive i behandlingen af SAD.
Anderson, J. L. et al. Lux vs. wavelength in light treatment of Seasonal Affective Disorder. Acta Psychiatrica Scandinavica 120, 203–212 (2009)

De to ovennævnte undersøgelser (foretaget af Anderson og af Glickman) har vist, at goLITE blu er effektiv imod SAD, når den bruges 45 minutter om dagen over en periode på 3 uger, men spørgsmålet står tilbage, hvordan den virkede i forhold til den almindelige lysterapi med 10.000 lux hvidt lys 30 minutter om dagen. Dette studie sammenligner netop disse to former for lysterapi, blå kontra hvid, begge 30 minutter om dagen i én uge (5 morgener). Der viste sig ikke at være nogen forskel i virkningen af de to behandlinger, svarprocenterne var de samme. Én uge efter den sidste behandling forbedredes patienternes tilstand yderligere i forhold til den sidste dag med terapi.
Meesters, Y. & Duijzer, W. The Effects of Low Intensity Monochromatic Blue Light Treatment Compared to Standard Light Treatment in SAD, SLTBR Abstracts 2011, p.52

Forskning i vintertræthed

Dokumenterede resultater: Udvalgte undersøgelser

Personer med sæsonbestemte energiproblemer (sub-SAD) blev behandlet i 2 uger med terapi med klart lys enten om morgenen eller om aftenen (2.500 lux, ca. 2,5 timer om dagen) på deres arbejdsplads. Efter to uger reduceredes deres symptomer på vintertræthed, og deres subjektive humør, energiniveau, vågenhed, produktivitet og opvågningskvalitet forbedredes. Der viste sig ikke at være nogen forskel i virkningerne mellem grupperne, der fik morgen- og aftenbehandling.
Avery, D. H. et al. Bright light therapy of subsyndromal seasonal affective disorder in the workplace: morning vs. afternoon exposure. Acta Psychiatrica Scandinavica 103, 267–274 (2001)

Undersøgelsen sammenlignede de to Philips-energilamper, blå kontra hvid, begge 20 minutter om dagen i én uge (5 morgener derhjemme). Der viste sig ikke at være nogen forskel i virkningen af de to behandlinger, svarprocenterne var de samme. Én uge efter den sidste behandling forbedredes brugernes tilstand yderligere i forhold til den sidste dag med terapi.
Duijzer, W. & Meesters, Y. The Effects of Low Intensity Monochromatic Blue Light Treatment Compared to Standard Light Treatment in Sub- syndromal SAD; SLTBR Abstracts 2011, p.33

Forskning i dagslys og energi

Dokumenterede resultater: Udvalgte undersøgelser

145 raske deltagere har brugt Philips EnergyLight (2.500 lux) i mindst 1 time om dagen og i mindst 5 dage om ugen på deres arbejdsplads i 2 (ud af 4) 4-ugers perioder (de andre 2 4-ugers perioder brugte de ingen ekstra lys på deres arbejdsplads). Selv for de patienter, der ikke havde sæsonbestemte udsving i humør og energi, har eksponeringen for klart lys forbedret vitaliteten og humøret sammenlignet med ugerne uden ekstra lys.
Partonen, T. & Lönnqvist, J. Bright light improves vitality and alleviates distress in healthy people. Journal of Affective Disorders 57, 55–61 (2000).

 

Denne laboratorieundersøgelse sammenligner virkningerne af eksponeringen for klart lys (5.000 lux) i dag- og nattetimerne ud fra forskellige psykologiske og fysiologiske mål. Hvor indflydelsen, som det klare lys har på forskellige kropsfunktioner, varierer afhængigt af tidspunktet på dagen, er virkningen ved at modvirke træthed universel om dagen og om natten.
Rüger, M. Time-of-day-dependent effects of bright light exposure on human psychophysiology: comparison of daytime and nighttime exposure. AJP: Regulatory, Integrative and Comparative Physiology 290, R1413–R1420 (2006)

Raske kontorfunktionærer blev udsat for to nye lysforhold, hvidt lysforhold beriget med blåt (17.000 K) og almindeligt, hvidt lys (4.000 K), 4 uger hver. Med lyset, der var beriget med blåt, rapporterede deltagerne forbedret, subjektiv vågenhed, positivt humør, bedre ydeevne, nedsættelse af træthed om aftenen, bedre koncentration og mindre besvær med at fokusere.
Viola, A.U. et al. Blue-enriched white light in the workplace improves self-reported alertness, performance and sleep quality. Scand J Work Environ Health 34, 297–306 (2008)

Forskning i lys om morgenen

Dokumenterede resultater: Udvalgte undersøgelser

 

De nyeste oplysninger om virkningerne af blåt lys om morgenen blev opsummeret i dette dokument fra konferencen. Ud over virkningen ved vinterproblemer beskrives og diskuteres fordelene ved blåt lys om morgenen for personer med sen kronotype, som ønsker at regulere deres søvnmønster

Download pdf.
Hommes, V. et al. Blue light implemented, 8. Symposium Licht und Gesundheit, Berlin 2014, p.184

Forskning i opvågning med lys

Dokumenterede resultater: Udvalgte undersøgelser

Wake-up_light

Dokumentet beskriver to underliggende undersøgelser med Philips Wake-up Light, der evaluerer (A) 2 ugers brug derhjemme i forhold til at vågne op uden lys og (B) 2 ugers brug derhjemme med forskellige lysstyrker af gradvist stigende belysning (0 lux, 50 lux og 250 lux). Det overordnede resultat fra begge grupper bekræfter, at opvågningen med gradvist stigende belysning, før vækkeuret ringer, generelt er af bedre kvalitet end uden lys. Energiniveauet for brugere ved opvågning forbedres. Deltagerne rapporterede bedre humør, bedre produktivitet, socialt samspil af højere kvalitet, samt at det blev nemmere at stå op. Den forbigående periode med omtågethed efter opvågning, også kaldet søvninerti, reduceredes, når deltagerne brugte Wake-up Light. Disse markante virkninger kan ikke forklares ved, at lyset fremmer det biologiske ur, hvilket var én af de tidlige hypoteser for udnyttelsen af Wake-up Light - som f.eks. indgreb.
Gimenez, M. C. et al. Effects of artificial dawn on subjective ratings of sleep inertia and dim light melatonin onset. Chronobiology International 27, 1219–1241 (2010)

I hvor høj grad virkningerne af Wake-up Light kan henføres til den gradvist stigende belysning, før vækkeuret ringer, og i hvor høj grad det er et faktum, at lyset er tændt, når øjnene åbnes, var det centrale spørgsmål i denne laboratorieundersøgelse omkring kontrolleret søvn. Det har vist sig, at de alarmerende og aktiverende virkninger hovedsageligt er knyttet til den gradvise stigning i belysningen, mens brugeren stadig sover, og at disse virkninger direkte kan fornemmes ved den første brug. Adskillige fysiologiske mål, som f.eks. ændringer i hudens temperatur ved og efter opvågning, følger det alarmerende signal for daggry. Søvnoptagelser viser, at brugerne under den gradvist stigende belysning bruger mere tid i den vågne tilstand, før de endeligt vågner op, end de bruger i de sidste 30 minutter af søvnen i mørket. Gennemsnitligt vågnede de helt op kun 2 minutter tidligere end, hvis de kun brugte vækkeur, men følte sig mere klar til at vågne. 
Van de Werken, M. et al. Effects of artificial dawn on sleep inertia, skin temperature, and the awakening cortisol response. Journal of Sleep Research 19, 425–435 (2010)

De nye Philips Wake-up Light-produkter anvender LED-teknologi, der giver mulighed for et skræddersyet lysspektrum i løbet af det gradvist stigende daggryssignal, startende med dybt rødt, derefter orange til gulligt, hvidt lys sidst på kurven. De akutte alarmeringsvirkninger ved denne nye, farvede daggry blev efterprøvet i en undersøgelse på universitetet i Basel. Under kontrollerede laboratorieforhold blev det for første gang bevist, at lys ved og omkring opvågningstidspunktet kan have bestemte, langvarige virkninger for ydeevne og velbefindende senere på dagen. Det aktiverende hormon cortisol viste sig at have et øget niveau den første time efter opvågning, når Wake-up Light anvendes, sammenlignet med at vågne op i mørke.
Gabel, V. et al. Effects of Artificial Dawn and Morning Blue Light on Daytime Cognitive Performance, Well-being, Cortisol and Melatonin Levels. Chronobiology International, 30(8), 988–997 (2013)

Wake-up Light blev anvendt i undersøgelsen med unge mennesker, 103 elever på mellem 7 og 18 år. I løbet af den uge, de anvendte Wake-up Light, vågnede eleverne tidligere, følte sig mere udhvilede, når de vågnede, kom nemmere op og rapporterede en øget vågenhed i skolens anden time sammenlignet med den uge, hvor de anvendte den sædvanlige opvågningsmetode. Natteravnene havde større nytte af lyset end morgenmenneskerne, men forbedringen kunne ses og føles i gruppen som helhed.
Fromm, E. et al. Evaluation of a dawn simulator in children and adolescents. Biological Rhythm Research 42, 417–425 (2011)