Mor og barn
Mor og barn
Philips AVENT - Top tips for establishing a baby routine

Bedste tips til etablering af en babyrutine

Philips AVENT - Top tips for establishing a baby routine

En babyrutine kan være så afslappet eller så fast, som du ønsker

En god definition af en rutine er strukturen i babyens dag, som opfylder søvnbehovet i løbet af dagen og natten. Det betyder, at både du og din baby har en ide om, hvordan dagen kommer til at forløbe, så du kan planlægge aktiviteter og sørge for, at din baby er tilfreds.

Få styr på de enkelte elementer først, før du kombinerer dem til en rutine

Det første er at etablere amningen. Tidlige, hyppige, gode amninger i de første par uger fremmer en god mælkeproduktion. I starten skal babyer amme ofte, og når de kræver det. Hvis du tilstræber fulde amninger, skal der senere være længere mellemrum mellem amningerne. Det gør rutinen nemmere og påvirker ikke mælkeproduktionen.

Gode sovevaner er vigtige for en velfungerende babyrutine

Igen kan det være nemmere at arbejde med sovevanerne, før du prøver at etablere en fast rutine. Det er vigtigt at lære din baby et godt søvnmønster, ikke blot for rutinens skyld, men af hensyn til stemningen i hele hjemmet.

Start dagen med et måltid, når babyen vågner

Din baby er muligvis klar til den første lur en time eller to efter den vågner, afhængigt af babyens alder.

Introducer en regelmæssig badetid hver aften

Når din baby er omkring to eller tre måneder, kan et bad, en massage, en amning og en velkendt, beroligende vuggevise signalere til babyen, at det er sengetid - og det er også en dejlig måde at afslutte dagen på.

Vurder, hvornår din baby er træt

En baby under seks måneder er normalt højst vågen i 90 minutter. Brug dette som et vejledning til at hjælpe dig med at finde ud af, hvornår din baby er træt. Din baby har muligvis svært ved at falde til ro, hvis du putter for tidligt eller for sent. Nyfødte babyer er i de første uger muligvis kun vågne længe nok til at amme (45-60 minutter maksimalt) og falder derefter i søvn igen.

Spisetid

Hvis din baby holder mellem tre og fire timer mellem amninger, bør du placere amningerne tidligt om morgenen, om formiddagen, eftermiddagen, tidligt om aftenen og sent om aftenen. Lad din baby vågne naturligt om natten for at amme.

Prøv at opmuntre babyen til leg og vågentid efter amningerne i dagtimerne

Du kan gøre dette, når din baby begynder at være naturligt vågen (efter omkring tre uger). I starten vil det ikke bestå af meget mere end en sludder og en lille sang, mens du skifter ble. Ved tre måneders alderen vil de fleste babyer nyde lidt babygymnastik, en tur i hoppestolen eller klapvognen eller blot at sidde på skødet lidt, før det er tid til en lur.

Babyer elsker ensartetheden, det velkendte og sikkerheden ved en fast rutine

En rutine for babyen vil forhåbentlig forhindre, at babyen bliver overtræt, gnaven og græder.

Hvis du ammer…

Du bør altid tilbyde din baby at amme, hvis det virker, som om babyen har brug for det, uanset hvad babyrutinen er. Dette vil beskytte din mælkeproduktion og opfylde din babys behov for mælk. En snack eller tidlig amning vil ikke gøre nogen forskel for den samlede rutine.

Vær opmærksom på, at oplysningerne i disse artikler kun er generelt vejledende og ikke må opfattes som en erstatning for sundhedsfaglig rådgivning. Hvis du eller en person i din familie eller dit barn lider af symptomer eller tilstande, som er alvorlige eller vedvarende, eller hvis du har brug for specifik lægelig rådgivning, skal du søge læge. Philips AVENT kan ikke holdes ansvarlige for skader, der opstår som følge af oplysninger, der er tilgængelige på dette websted.

Beslægtede produkter

Relateret rådgivning

Søvnproblemer med småbørn

Søvnproblemer med småbørn

Vigtigheden af søvn

Vigtigheden af søvn