Hvis dit barn har madallergi, opfatter kroppens immunsystem en bestemt fødevare som skadelig. En allergisk reaktion over for mad kan medføre en lang række symptomer.

Mellem 2 og 5 % af alle børn er overfølsomme over for bestemte fødevarer, men mange flere forældre har mistanke om, at en fødevare skaber problemer for deres babyer eller mindre børn. De fødevarer, som oftest skaber problemer, er mælk, æg, soya, fisk, hvede og jordnødder. Mange børn vokser fra deres madallergi, når de er omkring 12 måneder, så det er vigtigt at holde godt øje med dem, så den særlige kost ikke fortsættes længere end nødvendigt.

Symptomer på akut allergi kan indtræde op til en time efter, at maden er blevet spist, og kan omfatte kløe, udslæt, opkast, angioødem (voldsom hævelse forårsaget af væskeansamling under hudens overflade) og anafylaksi (en allergisk reaktion i hele kroppen, som opstår pludseligt). Forsinkede reaktioner er sværere at diagnosticere og indtræder muligvis først flere timer eller dage efter, at maden er blevet spist. Symptomerne kan omfatte eksem, kronisk diarré, kolik, mavepine og langsom vækst.

Afprøvning af forskellige fødevarer er en del af diagnosticeringen for at:

• Finde en bestemt fødevare, som forårsager symptomerne – et positivt resultat bekræfter behovet for at fjerne den pågældende fødevare fra babyens kost
• Sikre, at en bestemt fødevare ikke er årsagen – hvis der ikke er nogen symptomer, behøver I ikke at undgå den mistænkte fødevare

Når diagnosen er blevet fundet, bør en fødevare, som giver babyen symptomer, helt undgås. Og hvis du ammer, bør du også undgå den. Hvis du fjerner mælk og mælkeprodukter fra din kost, bør du imidlertid tage et kalktilskud for at sikre, at du ikke kommer til at mangle kalk.

Det anbefales at tale med en autoriseret diætist for at sikre, at barnets indtag af mælk og fravænningsmad fortsat indeholder alle de nødvendige næringsstoffer til vækst og udvikling.

"Højt hydrolyseret modermælkserstatning" som det hedder, er mælkeerstatninger, hvor mælkeproteinet er blevet nedbrudt til mindre dele. Dette gør, at babyen kan få masser af protein i sin kost, men de mindre stykker forårsager ikke en allergisk reaktion.

Disse mælkeerstatninger har en usædvanlig smag. Helt små babyer drikker dem gerne, men lidt ældre babyer er ikke altid lige begejstrede.

Andre mælketyper

• Aminosyrebaseret modermælkserstatning – hvis der ikke sker en forbedring af symptomerne, kan du prøve denne type mælkeerstatning
• Soyamælkserstatning – anbefales ikke til babyer under seks måneder, da det kan forårsage hormonelle problemer
• Soyamælk tilsat kalk – ideel at prøve, hvis din baby er mere end et år gammel
• Havre- eller mandelmælk – hvis du bruger disse mælketyper, anbefaler diætister, at du også giver din baby et vitamin- og mineraltilskud, da de ikke er en fyldestgørende erstatning for komælk
• Rismælk – denne mælketype anbefales ikke længere til børn under fem år, da der er blevet fundet små mængder arsenik i visse produkter.