Mor og barn
Mor og barn

Milepæle for spisning

Din lille guldklump er blevet sådan en sjov lille person. Intet sted er dette mere tydeligt end ved køkkenbordet. Her er hvad de næste par måneder vil byde på:

Spise familiens mad

Når du har introduceret dit barn for alle typer fast føde, kan du begynde at servere en lille portion af resten af familiens mad.

  • Sørg for, at maden ikke er for varm
  • Mos den, eller skær den ud i meget små stykker
  • Hold altid øje med kvælningsfare, f.eks. hele druer, cherrytomater, popcorn og stykker af gulerod eller pølse.

At drikke selv

I løbet af det næste år bør din baby skifte fra en kop med drikketud til en åben kop for at modvirke huller i tænderne. Og medmindre det er en særlig varm dag, behøver småbørn kun at drikke under indtagelse af måltider og snacks.

Fravænning

Du kan fortsætte med at amme eller made med flaske om natten eller for at trøste, så længe du og din baby har lyst, men sigt efter komplet fravænning efter 24 måneder. Det er den alder, hvor American Academy of Pediatrics anbefaler, at flasken udfases, da et barn, som lægges i seng med en flaske, har risiko for at få huller i tænderne.

At spise selv

Din baby er måske startet med fingermad eller med at holde fast i en ske. Introducer plastictallerkner og skåle ved måltiderne, så barnet kan blive vant til at spise som mor og far.

Nogle babyer kan bruge en ske eller gaffel, når de er 18 måneder, men griser stadig meget, når de spiser, et godt stykke ind i det tredje leveår. Dette er normalt og tager tid. Forbyd ikke at lege med maden - at lege er at øve sig!

Kan du ikke fatte, at den lille allerede deltager i familiens måltider? Hold nu fast: Når barnet fylder to år, vil det muligvis bede om sin livret!

Spekulerer du over, hvordan du gør dit barns kost varieret? Find ud af det her.

Vær opmærksom på, at oplysningerne i disse artikler kun er generelt vejledende og ikke må opfattes som en erstatning for sundhedsfaglig rådgivning. Hvis du eller en person i din familie eller dit barn lider af symptomer eller tilstande, som er alvorlige eller vedvarende, eller hvis du har brug for specifik lægelig rådgivning, skal du søge læge. Philips AVENT kan ikke holdes ansvarlige for skader, der opstår som følge af oplysninger, der er tilgængelige på dette websted.

Beslægtede produkter

Relateret rådgivning

Tips til måltider med småbørn

Tips til måltider med småbørn

Mad til småbørn – en afbalanceret kost

Mad til småbørn – en afbalanceret kost