Philips i samarbejde med IKEA

Philips har for nyligt introduceret en ”Experience Marketing”-strategi, som omfatter tre nøgleområder, der skal give forbrugerne oplevelser

Philips og IKEA indleder et verdensomspændende samarbejde. Under begrebet ”slægtskab” vil Philips’ forbrugerelektronik – eksempelvis farve-TV, DVD og audiosystemer – blive sat op i de dagligstuemiljøer, som IKEA har i alle sine butikker verden over.

Og da en ganske stor del af de 300 millioner mennesker, som årligt lægger vejen forbi IKEA's butikker, også er potentielle købere af elektronik til hjemmet, er samarbejdet oplagt. Og Philips og IKEA er enige om, at der er gode muligheder for at udvide samarbejdet i fremtiden.

Philips vil også blive den foretrukne leverandør af al den forbrugerelektronik, IKEA skal bruge. Begge parter venter at undersøge mulighederne for at udvide partnerskabet inden for andre produktkategorier samt at finde andre måder at samarbejde på. De økonomiske detaljer i denne aftale vil ikke blive offentliggjort.

Philips har for nylig introduceret sin “Experience Marketing”-strategi, som omfatter tre “experience domains” eller oplevelsesområder.

Et af de tre er Home Entertainment, som primært henvender sig til forbrugere, der ønsker en spændvidde af forbrugertilpassede produkter. Produkter, som opfylder forbrugernes ønsker til bekvemmelighed, spænding og design i dagligstuen. Disse forbrugere er interesserede i den nyeste teknologi og udvikling; de lægger vægt på, at produkterne udstråler elegant design, og de ønsker at kunne få en total oplevelse af hjemmebio fra unikt udstyr.

- I Danmark har vi allerede nu leveret de første produkter til IKEA-varehusene. Samarbejdet er en naturlig følge af vores ”Experience”-strategi: Vores produkter skal give forbrugerne nogle oplevelser, og IKEA's butikker er en oplevelse i sig selv, fordi man får indtryk af, at stuemiljøerne er ægte og beboede, siger Marketing Manager Ronald Maagdenberg, Consumer Electronics i Philips Danmark A/S.

Om Philips

Royal Philips Electronics of the Netherlands er globalt førende inden for helse og sundhed, livsstil og teknologi og tilbyder produkter, tjenester og tekniske løsninger i overensstemmelse med varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 121,700 ansatte i flere end 60 lande. Med en årsomsætning på ca. 221 milliarder danske kroner i 2006 er koncernen markedsførende inden for medicinsk udstyr til billeddiagnosticering og patientovervågning, energieffektive lysløsninger, husholdningsapparater og personlig pleje samt forbrugerelektronik.
Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.newscenter.philips.com og www.philips.dk
Lys: Produkter og baggrundsinformation findes på www.lighting.philips.com