Verdens førende dysleksiforskning belønnes af Philips

Den svenske kronprinsesse Victoria uddelte i dag Philips Nordic Prize til den finske forsker Riitta Salmelin fra Helsingfors Tekniske Universitet for hendes forskning i neurologiske udviklingsforstyrrelser. Prisceremonien fandt sted på Astrid Lindgrens Barnsjukhus i Solna.

Med videnskabelig støtte fra Karolinska Instituttet har Philips stiftet Philips Nordic Prize på 50.000 euro (ca. 372.000 danske kroner.) for at stimulere til øget viden om neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. Juryen bestod af medicinske eksperter fra de nordiske lande under ledelse af Hans Forssberg, professor ved Karolinska Instituttet samt Astrid Lindgrens Barnsjukhus.

- En forudsætning for meningsfuld behandling af børn med neurologiske udviklingsforstyrrelser er forståelse for hvilke neurologiske mekanismer, der ikke udvikles, som de bør. Riitta Salmelin arbejder med problemorienteret og tværvidenskabelig forskning, hvor hun ved hjælp af avancerede metoder først beskriver de sproglige mekanismer i hjernen for derefter at kortlægge de kontrolbrister, der findes hos personer med dysleksi, siger Hans Forssberg.

Riitta Salmelin er uddannet fysiker og har i sin forskning udviklet og anvendt avancerede og delvis unikke metoder. Hun anvender blandt andet en eksklusiv magneto-encefalographi-metode (MEG), som kun findes få steder i verden. Med den kan man lokalisere den elektriske ladning af hjernens nerveceller.

– Det moderne samfund stiller store krav til menneskers evne til at tage aktivt del i og tolke det enorme flow af informationer, der findes. Disse krav kan være særligt problematiske for børn med neurologiske udviklingsforstyrrelser. Fordi Philips som en højteknologisk virksomhed er medvirkende til udviklingen af informationsstrømmen, er det vigtigt for os at bidrage til denne forskning, siger Åke Strömberg, adm. dir. for Philips Norden og Baltikum.

Med til prisceremonien var også Maria Hovmark, mor til en 10-årig dreng med Aspergers syndrom. Hun fortalte engageret om, hvordan det er at leve med et usynligt funktionshandicap.

For yderligere information:
Åke Strömberg, adm. dir., Philips Norden og Baltikum,
tlf. +46 8-598 520 01,
mobiltlf. +46 708-32 25 44

Hans Forssberg, professor ved Karolinska Instituttet og Astrid Lindgrens Barnsjukhus,
tlf.+46 8-517 70 000

Riitta Salmelin, vinder af Philips Nordic Prize 2003,
tlf. +358 9 451 29 50.


Om Philips

Royal Philips Electronics of the Netherlands er globalt førende inden for helse og sundhed, livsstil og teknologi og tilbyder produkter, tjenester og tekniske løsninger i overensstemmelse med varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 121,700 ansatte i flere end 60 lande. Med en årsomsætning på ca. 221 milliarder danske kroner i 2006 er koncernen markedsførende inden for medicinsk udstyr til billeddiagnosticering og patientovervågning, energieffektive lysløsninger, husholdningsapparater og personlig pleje samt forbrugerelektronik.
Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.newscenter.philips.com og www.philips.dk
Lys: Produkter og baggrundsinformation findes på www.lighting.philips.com