Interessant er også, at pæren kan bruges i en standard skruefatning. En vigtig ting er, at EcoBoost-teknologien ikke på nogen måde påvirker lampens lyskvalitet. Den høje lyskvalitet med et klart og funklende hvidt lys, atmosfæren og farvegengivelsen, som man altid forbinder med halogenbelysning, bevares.
- EcoBoost vil være speciel interessant inden for detail- og restaurations- og hotelbranchen, hvor energibesparelser, en lang levetid og lysets kvalitet er nøglefaktorer. Men også til generel belysning og effektbelysning i butikker og i hjemmet, bemærker Mark Jensen.
Mere lys, mindre varme
EcoBoost-teknologien er baseret på at optimere varmestyringen i den integrerede elektronik og brænder. På brænderen leder en speciel kemisk forbindelse varmen væk, holder den køligere og sikrer, at mere elektricitet omdannes til lys. En anden fordel er, at der er mindre sandsynlighed for, at brænderen går i stykker, hvilket forlænger levetiden.
Udviklingen af den nye EcoBoost-teknologi har ført til skabelsen af en helt ny lyskildekategori – ”Compact Halogen Lamp - integrated” (CHL-i), som betyder endnu et energibesparende alternativ (udover de lavenergilamper, som blev udviklet for 25 år siden af Philips) til ineffektive glødelamper.
Konkurrent til glødepærer
CHL-i-lamperne kendetegnes ved en lille, ensoklet brænder og inkorporerer hele den nødvendige elektronik i den kompakte kolbe.
- Det er imponerende med en integreret, energibesparende, kompakt halogenlampe, som direkte kan sættes i et armatur med standard skruefatning! Det betyder en direkte konkurrence med almindelige glødelamper, fordi den tilsvarende CHL-i bruger 50% mindre energi og holder tre gange længere, oplyser Mark Jensen.
CHL-i-lamperne har den klassiske pæreform og kan derfor anvendes i praktisk taget enhver indretning. Dette er en nyhed inden for halogenlamper.
Med en uforlignelig kombination af form, lavt energiforbrug og høj lyskvalitet er CHL-i-lamperne nogle af de bedste lyskilder, der findes i dag.
Udover at blive brugt i det nye CHL-i-sortiment, vil EcoBoost-teknologien blive anvendt i de eksisterende 50 mm og 111 mm halogen-reflektorlamper samt i halogenstifterne. Desuden er det også planen, at anvende EcoBoost-teknologien i flere halogenlamper i fremtiden.
|