Sikrere medicinske diagnoser med nyt lysstofrør

Når mennesker er syge, skifter huden nogle gange farve,

men ikke alle lyskilder er egnet til at stille diagnoser i

 

Philips har udviklet et nyt lysstofrør, der specielt er en stor hjælp ved patientdiagnoser. Når mennesker er syge, skifter deres hud nogle gange farve, hvilket ofte giver ansatte på medicinske afdelinger på hospitaler vigtige informationer. En vigtig medicinsk diagnose er for eksempel påvisning af cyanose, som giver en blålig misfarvning af huden på patienter. Misfarvningen skyldes, at blodet ikke får tilstrækkelig ilt.

 

- I sådanne tilfælde er en god, visuel observation af patienter yderst vigtig, og derfor er en god belysning afgørende. Det er imidlertid ikke alle lyskilder, der er egnet til dette. De fleste farveforandringer i huden kan kun ses, hvis lyskilderne indeholder tilstrækkelig udsendelse i den røde del af det synlige spektrum,   især bølgelængder på over600 nm. Almindelige lysstofrør kan ikke opfylde dette krav, fortæller Marketingchef, Lamps,Mark Jensen fra Philips..

 

Philips’ MASTER TL5 og TL-D Optiview-lysstofrør giver ved en unik kombination af fosforpulvere lys i disse vigtige bølgelængder, og hjælper derfor læge- og sygehuspersonalet til at stille en korrekt diagnose.

 

En uafhængig undersøgelse foretaget af TNO Health har bekræftet, at Optiview-lysstofrør giver en  markant bedre farvegengivelse sammenlignet med almindelige lysstofrør. Det blev også bekræftet, at     disse lysstofrør vil forbedre en tidlig diagnose af patopsykologiske tilstande, som kan ses ved en farveforandring af huden, og at medicinske opgaver, hvor der kræves en belysning med en god evne til at skelne farvetoner, bliver lettere. Af disse grunde erOptiview det sikre og enkle valg inden for det medicinske område.

 

Optiview-sortimentet er velegnet for tandlæger, praktiserende læger og hospitaler i medicinske terapi-lamper samt i armaturer til generel og dekorativ belysning. Specielle anvendelsesområder omfatter bl.a. lokaler til farvekontrol, undersøgelses- og behandlingslokaler, laboratorier, dermatologilokaler, lokaler til forberedelse af operationer, intensivafdelinger, operationsstuer, opvågningsstuer samt obduktionslokaler  og lighuse, hvilke i alt typisk repræsenterer 30% af et hospitals område.

 

Philips’ MASTER TL5 og TL-D Optiview-lysstofrør findes fra 24 til 58W med G5- eller G13-sokler.      De har et farvegengivelsesindeks på over 90 Ra og et lysudbytte fra 1400 til 4550 lumen. De findes i  typerne TL5 og TL-D, og de er alle i overensstemmelse med EN 12464-, DIN 5035-3- og AS/NZS 1680.2.5-standarderne.

Yderligere information.:

Marketingchef, Lamps,Mark Jensen - tlf. 33 29 37 16 - e-post: mark.jensen@philips.com

 

Presse ­– digitale fotos m.v.:

Informationschef Erling Madsen - tlf. 33 29 35 36, e-post: erling.madsen@philips.com

 

 

Royal Philips Electronics of the Netherlands er en af verdens største elektronikkoncerner og Europas største med en årsomsætning på ca. 228 milliarder danske kroner i 2005. Med aktiviteter inden for tre samhørende områder: Healthcare, Livsstil og Teknologi - samt 158.000 medarbejdere i flere end 60 lande, er Philips markedsleder inden for medicinsk udstyr til billeddiagnosticering ogpatientovervågning, farve-tv, elektriske barbermaskiner, belysning og systemløsninger i halvlederteknologi (chips).

Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.com/newscenter og www.philips.dk