Philips SENSEO® - It’s hip to be square

maj 31, 2011

Danskerne er et af de mest kaffeelskende folkefærd i verden. Hver dansker indtager årligt et sted mellem 8 og 13 kilo af de brune bønner, men kaffekulturen er under forandring. Vi nyder i stadig stigende grad kaffen hjemme, og drikker samtidig mindre, men bedre kaffe. En trend, Philips læner sig op af med nyheden SENSEO® Quadrante, der sætter nyt design på det velkendte kaffepudesystem.

 

Danmark er en nation af kaffedrikkere. På kontoret, på cafeen og hjemme i køkkenet… Faktisk drikker over en fjerdedel af os mere end 6 kopper dagligt, men meget tyder på, at det tal i fremtiden vil være for nedadgående. En ny trend har nemlig grebet danskerne og gjort kaffe-nydelse til et spørgsmål om kvalitet frem for kvantitet. Samtidig scorer individualitet højt på smagsbarometeret, for kaffe er i dag et personligt statement, der sender klare signaler om, hvem vi er. Straight up sort? Eller creme de la creme?

 

Cafenydelse i køkkenet

Kaffebrygning er ikke længere forbeholdt den professionelle barista. Førende fremtidsforskere peger på, at kaffenydelsen er rykket fra cafeen og ind i privaten, hvor avancerede kaffemaskiner i dag findes i mange danske hjem. Maskinerne tillader os nemlig at få cafeoplevelsen i vores eget køkken, men stiller samtidig krav til brugervenlighed og hurtighed.

 

Ydermere skal maskinerne optage minimal plads og gerne tilføre det moderne køkken en designdimension. Mission impossible? Ikke hvis det står til Philips, som netop nu lancerer en ny skarpskåren udgave af kaffepudesystemet SENSEO®: SENSEO® Quadrante.

 

Rund smag, firkantet form

Philips introducerede SENSEO® serien i 2003, og tager med SENSEO® Quadrante serien til nye højder. Ganske som resten af maskinerne i serien laver Quadrante friskbrygget kaffe direkte i koppen på mindre end 30 sekunder. SENSEO® puderne fra Merrild findes i et utal af varianter, som gør det muligt at finde din helt egen personlige favorit, hvad enten det er en rund og blød kaffe, en mere mørk og fyldig kop, cappuccino eller varm kakao.

 

Brugervenligheden er i det hele taget sat i højsædet i Philips nye minimalistiske kaffemaskinedesign. Som noget helt nyt kan du nemlig tilpasse ikke bare din kaffesmag, men også din kaffekop til maskinen. Den justerbare drypbakke passer til alle krus, naturligvis også din yndlingskop, og gør det således nemt at forkæle familie og gæster med skræddersyet kaffenydelse helt ud til fingerspidserne.

 

SENSEO® Quadrante er i handlen fra maj 2011 hos førende forhandlere over hele landet til vejledende udsalgspris af 1.199,- kr.

 

For mere information om SENSEO® Quadrante besøg: www.philips.dk

For mere information, kontakt:

Max Hellström, PR-manager

Telefon: +46 708 32 1 05

E-mail: max.hellstrom@philips.com

.

Om Philips

Royal Philips Electronics of the Netherlands er et vidtspændende firma inden for helse og velvære, der fokuserer på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og belysning, integrerer Philips teknologi og design i løsninger med mennesket i centrum, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 117.000 ansatte i flere end 100 lande. Med en årsomsætning på ca. 22.3 milliarder euro i 2010 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive belysningsløsninger og nye belysningsapplikationer, samt livsstilsprodukter der skaber velvære og glæde. Philips har således en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje. Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.dk/presse.