Tilføj grafiske linjer til dit hjem med en ny innovativ lampeserie

september 19, 2012

Med den nye LED baserede Nick-Knack lampe fra Philips kan du byde de stilrene og grafiske linjer indenfor i det moderne hjem. Lampen giver samtidig mulighed for at vælge en lyssætning, der passer til enhver lejlighed.

 

Fleksibilitet er et af nøgleordene i det moderne hjem i dag - fleksibilitet og frihed til at indrette hjemmet præcist så det er tilpasset ens behov. Og her spiller lys en stor rolle for hjemmets indretning og udtryk. Philips har designet en ny serie af innovative og LED baserede lamper – både når det gælder lys og design. Philips har hentet inspiration fra grafikkens verden i udviklingen af Nick-Knacks simple og enkle form. Designet afspejler nemlig tankegangen i den italienske animation ‘La Linea’ filosofi, hvor karaktererne bliver tegnet ved hjælp af en enkelt streg. 


“Nick-Knack er et førsteklasses eksempel på, hvordan grafik har været en inspiration for design. Lampen er en lige linje, men har led, som giver mulighed for at vinkle lampen i et udslag på 45 grader, der tilføjer et vinkelformet og grafisk udtryk. Lampen giver friheden til at ændre på formen og giver det perfekte lys, uanset om man ønsker at skabe en hyggelig og afslappende stemning, læse en bog i sofaen eller få lys over spise- eller arbejdsbordet,” siger Berit Weihe, Poulsen, Trade Marketeer, Philips Consumer Lighting.

 

 

 

 

 

Nøglefaka om Lirio by Philips Nick-Knack

 

  • Nick-Knack lampens form og retning kan justeres i flere variationer, der kan give et direkte eller indirekte lys
  • Lampens position kan justeres fra en opretstående stilling og ud i en 45 eller 90 graders vinkel
  • I sit farvevalg har Philips hentet inspiration fra den hollandske kunstner Mondriaan, som er kendt for at kombinere linjer og levende farver. Derfor fås Nick-Knack i klare farver, inklusiv sort, hvid, rød og blå
  • Strømforsyning med 2 x 7,5W power LED strips (700 lumen)
  • Justerbar og med foddæmper
  • Højkvalitet, stærkt, varmt, hvidt LED lys (farvetemperatur 2700K)
  • Fremstillet af aluminium
  • Lækker blød overflade
  • Op til 80% energibesparelse
  • Levetid på 20.000 timer / 20 år
  • Kan give direkte eller indirekte lys til mange forskellige funktioner i hjemmet

 


Priser

Nick-Knack – vejledende udsalgspriser fra DKK 4.999,00

 

 

Følg os gerne på MyNewsdesk


 

 

 

 

 

For mere information, kontakt venligst:

Navn: Berit Weihe Poulsen

Sektor: Philips Consumer Lighting

Tel: +45 33 29 37 02

E-mail: berit.w.poulsen@philips.com 

.

Om Royal Philips Electronics

Royal Philips Electronics, Holland (NYSE: PHG, AEX: PHI), er en global koncern med et bredt sortiment af produkter til sundhed og velvære med fokus på at forbedre menneskers livskvalitet via kontinuerlig innovation. Philips er førende i verden inden for produkter til sundhed og velvære samt livsstil og teknologi, og tilbyder produkter, tjenester og tekniske løsninger med mennesket i fokus og i overensstemmelse med varemærkeløftet ”sense and simplicity”. Philips har hovedsæde i Holland og har over 122.000 ansatte i flere end 100 lande. Med en årsomsætning på EUR 22.6 mia. i 2011 er koncernen markedsleder inden for medicinsk udstyr til billeddiagnosticering af hjertesygdomme og akut patientovervågning, energieffektive belysningsløsninger, husholdningsapparater og produkter til personlig pleje samt forbrugerelektronik med en stærk førerposition inden for barbermaskiner, trimmere, bærbare underholdningsprodukter og el-tandbørster. Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.dk/presse

.