Silkeborg får Danmarks bedst belyste tunnel

September 6, 2016

Silkeborg, Danmark – Philips Lighting (Euronext Amsterdam ticker: LIGHT), som er førende inden for belysning, meddeler i dag, at når den nye Silkeborg-motorvej åbner 11. september, er det ikke kun de flotte broer, der er unikke. Det er også motorvejstunnelen ved Søholt, der er Danmarks mest moderne tunnel. Her hjælper LED-lys og det intelligente styresystem TunneLogic med at skabe høj trafiksikkerhed og tilmed store energibesparelser.

 

324 meter højteknologisk tunnel er klar til at fragte de mange bilister sikkert gennem den nedgravede motorvejsstrækning ved Søholt. Men en tunnel er mere end blot to tunnelrør, der er gravet ned under jorden. For at skabe sikre forhold for de mange bilister, der dagligt vil suse gennem tunnelen, skal belysningen være i orden – både om dagen og natten.

Her sørger mere end 740 LED-armaturer for at skabe de mest sikre trafikforhold. Systemet bag belysningen kaldes TunneLogic og er en del af den intelligente udvikling, kaldet SmartCities, og som gør sit indtog rundt omkring i de danske byer.

- Systemet gør det muligt for tunnelen selv at styre lysniveauet efter, hvordan vejret er udenfor og derved skrue op og eller ned for lysstyrken. Det skaber høj trafiksikkerhed, som er en nødvendighed på en motorvejsstrækning, og samtidig giver systemet op til 25 procent besparelse på energiforbruget, siger Erik Nielsen, nordisk projektleder for tunnelbelysning hos Philips Lighting.

Mest lys om dagen
Selvom motorvejsbroerne er mest synlige i landskabet, så har arkitekterne også haft stor fokus på at skabe en æstetisk flot løsning under jorden. I den nye tunnel tæller de arkitektoniske tanker også belysningen, der er monteret på en linje, som skal skabe følelsen af et lysbånd, der viser vej gennem tunnelen.

- Det har været en stor prioritet at skabe god belysning. Bilisterne vil især i dagtimerne opleve den forbedrede belysning, når de kører gennem tunnelen. Her sørger lyset for, at der ikke føles som at køre gennem et sort hul, når man kører ind i tunnelen. Man kan derimod holde samme fart hele vejen, fortæller Erik Nielsen.

For at sikre lang holdbarhed på armaturerne er de produceret i syrefast stål, som kan holde til den store mængde trafik, der forventes at blive vist vej gennem de 324 meter af LED-lyset i Danmarks bedst belyste tunnel.

Download image

Download image

Download image

Download image

Download image

Download image

Kontaktoplysninger:

Philips Lighting

Navn: Anne-Cathrine Tjørnehøj

Tlf.: +45 40330806

E-mail: Anne-Cathrine.Tjornehoj@philips.com

Om Philips Lighting

Philips Lighting (Euronext Amsterdam ticker: LIGHT) er førende inden for belysningsprodukter, -systemer og -services. Vores forståelse af den positive indflydelse som belysning har på mennesker kombineret med vores tekniske knowhow, gør os i stand til at levere digitale belysningsinnovationer, der kan skabe ny forretningsværdi, give gode brugeroplevelser og bidrage til at forbedre liv. Da vi både dækker det professionelle marked og forbrugermarkedet, sælger vi mere energieffektivt LED-belysning end nogen anden virksomhed. Vi er førende inden for intelligente belysningssystemer og -services, og udnytter Internet of Things til at flytte grænser for, hvordan belysning kan benyttes til at forvandle boliger, bygninger og byrum. I 2015 havde vi en omsætning på 7,5 mia. EUR og cirka 36.000 ansatte fordelt på 70 lande. Du kan holde dig opdateret med nyheder fra Philips på http://www.newsroom.lighting.philips.com