0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Læsetid: 5 Min

    Fejl under kaffebrygning: Derfor får du en sur eller bitter kaffe


    Er du træt af, at du står tidligt op for at brygge kaffe, og det ender med, at din kaffe smager surt eller bittert? Ikke lige det, du har brug for på en mandag morgen! Heldigvis er der råd for det, for i denne artikel kommer vi ind på, hvordan både kaffebønner, beskidt brygningsudstyr og det forkerte forhold mellem vand og kaffe kan have betydning for, om du ender med en bitter eller sur kaffe. Med andre ord er du kommet til det rette sted, hvis du vil sikre dig, at du altid ender med god og velsmagende kaffe! 

    Hvorfor får jeg en sur eller bitter kaffe? 


    Før du kan finde en løsning på problemet med sur eller bitter kaffe, er det vigtigt at finde ud af, hvad det er, der går galt og forårsager den dårlige smag. Nedenfor finder du en liste over forskellige årsager til, at du får en bitter eller sur kaffe. 

     

    • Beskidt brygningsudstyr
    • Kaffebønner af dårlig kvalitet
    • Kaffebønnerne kværnes til en forkert størrelse 
    • For kort eller lang brygningstid og forkert vandtemperatur
    • Unøjagtigt forhold mellem kaffe og vand 

     

    Så snart du har identificeret problemet, kan du gøre noget ved det, så du kan komme i gang med at lave en skøn og velsmagende kaffe.

    Succesfuld kaffebrygning: Sådan undgår du at lave en sur eller bitter kaffe

    Succesfuld kaffebrygning: Sådan undgår du at lave en sur eller bitter kaffe 


    Ligesom vi har en liste over mulige årsager til, at din kaffe smager surt eller bittert, har vi også en liste af tips til, hvordan du kan løse problemet: 

     

    1. Rengør dit udstyr
      Det første skridt er at sikre, at dit brygningsudstyr er rent. Hvis du f.eks. ikke rengør din kaffemaskine regelmæssigt, vil rester og bundfald ophobe sig og påvirke kaffens smag. Rengøring af dit kaffeudstyr er også vigtigt, hvis du gerne vil have det til at fungere ordentligt i lang tid, så der går lang tid, før det skal udskiftes.   

      Vælg en kaffemaskine, som er nem at rengøre. På den måde bliver rengøring af maskinen en naturlig del af rutinen, når du har brygget din kaffe.

    2. Opbevar dine kaffebønner korrekt
      Hvad er den bedste kaffe til filterkaffe? Kvaliteten af dine kaffebønner har en stor betydning for kvaliteten af din morgenkaffe, men sandheden er, at det handler mere om, hvordan du opbevarer dine kaffebønner, end hvilken slags du vælger. Hvis du gerne vil vide, hvordan du får din kaffe til at smage bedre, er det vigtigste, at du opbevarer dine kaffebønner på den korrekte måde, uanset hvilken slags kaffebønner du foretrækker.   

      Opbevar dine kaffebønner i en lufttæt beholder, som ikke er udsat for direkte sollys og varme. Du må ikke stille dine kaffebønner i køleskabet eller fryseren, da fugten kan ødelægge bønnerne og påvirke kaffens smag. Hvor og hvordan du opbevarer dine kaffebønner kan gøre en virkelig stor forskel for kvaliteten af din kaffe.  

    3. Sørg for, at kaffekornene har den rigtige størrelse
      Når du selv kværner eller maler dine kaffebønner, vil din kaffe komme til at smage bedre, da den er helt frisk. Desværre betyder det også, at du kan komme til at lave fejl i processen. Hvis du gerne vil undgå, at du får en syrlig eller sur kaffe, skal du sørge for, at dine kaffebønner ikke er for fintmalede. Hvis de er det, kan du risikere, at kaffen bliver overekstraheret (kommer til at trække for længe), hvilket kan resultere i, at din kaffe smager surt.  

      Sørg for, at du bruger den rigtige indstilling for den type kaffe, du ønsker at lave. Brug eventuelt en maskine, som har to keramiske kværne, som kan male kaffebønnerne både fint og groft – og alt derimellem! Det gør det nemmere for dig at lave lige den type kaffe, du ønsker. 

    4. Det korrekte forhold mellem vand og kaffe
      Hvis du ikke rammer det rigtige forhold mellem vand og kaffe, kan det påvirke resultatet af din kaffe – og som regel ikke på en positiv måde! En tommelfingerregel er at bruge 17 gram kaffe for hver 35 gram vand, når du laver espresso, og 15 g kaffe for hver 240 g vand, når du laver almindelig kaffe.1

      Forholdet mellem vand og kaffe afhænger selvfølgelig også af dine egne personlige præferencer, og hvor stærk en kaffe du vil lave, men ovenstående vejledning er en god tommelfingerregel at følge, hvis du er ny udi at lave kaffe.  

    5. Hold øje med brygningstiden og vandtemperaturen
      Vandtemperaturen og brygningstiden spiller begge en vigtig rolle for resultatet af din kaffe. Vandtemperaturen skal helst være 90-96°C, når du laver kaffe. Hvis temperaturen er lavere, kan du risikere at få en underekstraheret kaffe, som ikke har den rigtige smag af kaffe.  

      Hvad brygningstiden angår, kommer det an på metoden for kaffebrygning. Metoder findes der mange af, men en af de mest populære er at bruge en stempelkande – særligt, hvis du ikke ejer en kaffemaskine. Hvis du bruger en stempelkande og vil undgå, at du får en sur kaffe, skal du lade den brygge i cirka to til fire minutter. Hvis du ikke har tænkt dig at drikke den med det samme, skal du sørge for at hælde kaffen i en kande. Espresso skal kun brygges i 20 til 30 sekunder, mens en almindelig kaffemaskine bruger omkring fem minutter på at lave en kande kaffe. Du kan undgå at over- eller underekstrahere din kaffe ved at sørge for, at brygningstiden er korrekt. 

    Nu ved du, hvad du skal kigge efter og gøre, hvis din kaffe smager surt eller bittert. Så nu bør du altid kunne stå op til en god og frisk kop kaffe om morgenen!

    Kilde:

    1  https://www.ncausa.org/About-Coffee/How-to-Brew-Coffee

    Hvad du har brug for

    Abonner på vores nyhedsbrev

    Checkmark

    Eksklusive kampagner og kuponer

    Checkmark

    Produktlanceringer

    Checkmark

    Tip og tricks

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.