Få fakta
Almindelige myter om astma
Få mere at vide om fakta fra Teofilo Lee-Chiong MD
Chief Medical Liaison, Philips Home Healthcare Solutions*
Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne på dette websted er kun til orientering og bør ikke erstatte rådgivning fra en læge.
Hvor farlig er astma?
Myte:
Min astma er ikke virkelig. Det er noget, der foregår i mit hoved.
Fakta:
Astma er ikke en følelsesmæssig sygdom. Det er snarere en meget reel lidelse med inflammation eller hævelse af luftvejene i lungerne. Følelser og stress kan fungere som astmaudløsere og forårsage, at allerede eksisterende astma blusser op eller bliver værre1, 2.
Myte:
Mit barn har astma og må ikke dyrke sport.
Fakta:
Udover at være sjovt, så er det at dyrke sport en vigtig del af en sund livsstil. Mange atleter har været i stand til at kontrollere deres astma, og dette har gjort det muligt for dem at opnå succes inden for deres sport1, 2, 3.
Myte:
Mit barn vil aldrig få et normalt liv på grund af sin astma.
Fakta:
Selvom der ikke er en kur mod astma, så kan det styres. Alle børn, der har astma, bør kunne leve et aktivt og normalt liv1. Børn med velkontrolleret astma bør kunne deltage i de fleste aktiviteter uden begrænsninger. At være aktiv hjælper dit barn med at holde sig i form, og det er vigtigt for at opretholde en sund vægt.
Myte:
Da jeg kun hoster om natten, kan det ikke være astma
Fakta:
Hvæsen, åndenød og hoste om natten er almindeligt ved astma1. Ignorer ikke disse symptomer. Kontakt din læge, der kan udføre tests for at bekræfte diagnosen astma.
Myte:
Jeg behøver ikke at tage min astmamedicin, hvis jeg ikke hvæser, hoster eller har trykken for brystet.
Fakta:
Ved astma kan der være betændelse og hævelse i luftvejene, også når du ikke har symptomer. For at holde symptomerne under kontrol skal den underliggende luftvejsinflammation holdes nede ved regelmæssig at tage forebyggende medicin3. Derudover er det vigtigt at undgå astmaudløsere for at få styr på din astma.
Myte:
Alle med astma oplever de samme signaler og symptomer.
Fakta:
Tegn og symptomer på astma kan variere fra person til person1. Mens nogle mennesker hvæser, har andre kun hoste. Symptomer kan også blive forværret under astmaopblusninger. At vide, hvordan astma påvirker den enkelte person, giver dig mulighed for bedre at kontrollere sygdommen og hurtigt behandle opblusninger.
Myte:
Steroider, der anvendes til at behandle min astma, er farlige.
Fakta:
NIH’s (National Institutes of Health) behandlingsretningslinjer anbefaler at bruge inhaleret binyrebarkhormon (ICS) eller steroider for at kontrollere luftvejsinflammation og hævelse hos personer med vedvarende astma. Disse steroider er IKKE det samme som anabolske steroider, der bruges til at opbygge muskler1, 5, 6. Steroider indåndes direkte til luftvejene, og kun meget lidt medicin absorberes til resten af kroppen11. En åndingsbeholder kan anvendes sammen med en inhalator med afmålt dosis (MDI) eller puffer for at minimere, at man får medicin i munden5. Steroider er effektive og sikre, når de bruges med de anbefalede doser, der styrer din astma.
Myte:
Jeg bliver afhængig af min astmamedicin, hvis jeg tager den dagligt.
Fakta:
Regelmæssig brug af astmamedicin fører ikke til afhængighed. Da astma er en langvarig tilstand, er det vigtigt at følge de behandlingsplaner, som foreskrives af lægen for at styre din astma3.
Myte:
Jeg kan stoppe med at tage min astmamedicin, når jeg ikke har nogen astmasymptomer.
Fakta:
Tal altid med lægen, før du stopper med at tage medicin, da det kan føre til forværring af dine symptomer eller en astmaopblussen3, 6.
Myte:
Inhalerede steroider til behandling af astma kan hæmme mit barns vækst.
Fakta:
Hvis de anvendes korrekt, påvirker inhalerede steroider ikke dit barns vækst1. Det er vigtigt at vide, at dårligt kontrolleret astma kan nedsætte et barns vækst1, 5. Det er vigtigt at arbejde med dit barns læge og at have en astmahandlingsplan, der bedst behandler dit barns astma.
Myte:
Hvis mit barn tager astmamedicin dagligt i lang tid, vil det ikke virke ligeså godt, når han/hun oplever astmaopblussen.
Fakta:
Der findes to typer medicin, der ordineres mod astma. Forebyggende medicin tages dagligt for at kontrollere hævelse af luftvejene3. Anfaldsmedicin tages mod symptomer, der opstår under en astmaopblussen3. Sørg for at vide, hvilken medicin dit barn bør tage dagligt, og hvilken medicin der skal tages mod symptomer.
Myte:
Astmamedicin er farlig for gravide kvinder.
Fakta:
Det er vigtigt at holde astma under kontrol under graviditet4, 5. Rådfør dig med din læge, og hør mere om de lægemidler, som er sikre at bruge, hvis du er gravid. Astma, som ikke er velkontrolleret, vil kunne gøre skade på dig og dit barn.
Myte:
En flowmåler er vanskelig at bruge, og aflæsningerne er ikke nøjagtige.
Fakta:
En flowmåler måler, hvor godt luften bevæger sig ud af lungerne, og den skal bruges ved moderat til svær astma for at overvåge ændringer i luftvejene. En astmaopblusning vil medføre lave peak-flow-aflæsninger. Ved at opdage lave aflæsninger tidligt kan du muligvis justere din medicin og undgå en astmanødsituation7. Spørg din læge, om brug af en flowmåler er det rigtige for dig.
Myte:
Jeg kan angive min egen "personlige bedste" peak-flow-aflæsning
Fakta:
Lægen vil anbefale en "personlig bedste" peak-flow-aflæsning som en del af din astmahandlingsplan7.
Myte:
Jeg behøver ikke at foretage en peak-flow-aflæsning hver dag
Fakta:
Forsøg at måle dit peak-flow to gange om dagen, hver dag, hvis din astma er dårligt kontrolleret8. Dette vil hjælpe dig med at se, om din astmabehandling er effektiv, og at din astma forbedres8. Prøv at holde dig til en god rutine. Opbevar din flowmåler sammen med din tandbørste. Det kan hjælpe dig med at huske at bruge den, når du børster tænder, så snart du vågner om morgenen og om aftenen, inden du går i seng.
Myte:
Når jeg bruger min astmainhalator, vil jeg gerne kunne smage og fornemme medicinen i min mund og hals, så jeg ved, at jeg får min medicin.
Fakta:
For at din astmamedicin kan være effektiv, skal den leveres til dine luftveje og ikke ende i din mund eller hals9. Den medicin, som du smager eller føler, kommer ikke ned i dine lunger. Det kan også forårsage bivirkninger, f.eks. ondt i halsen, hæshed eller en infektion. Kun ganske lidt medicin bør ende i munden, hvis du bruger din inhalator korrekt9. Gennemgå din inhalatorteknik med din læge.
Myte:
En åndingsbeholder er det samme som et opbevaringskammer med ventil.
Fakta:
Det er ikke tilfældet. Åndingsbeholdere og opbevaringskamre med ventil bruges ofte til at hjælpe med at få medicinen til at passere gennem mund og svælg og komme ned i lungerne. En åndingsbeholder er et simpelt rør, der sidder på enden af din inhalator. Et opbevaringskammer med ventil har en åndingsbeholder, der holder medicinen, før du ånder ind, antistatiske materialer, der forhindrer, at medicinen sætter sig fast på overfladen af åndingsbeholderen og ventiler med lav modstand, der giver dig mulighed for at trække vejret ubesværet gennem kammeret9, 10.
ANSVARSFRASKRIVELSE:
Oplysningerne på denne hjemmeside er kun til orientering og bør ikke erstatte rådgivning fra en læge.
FODNOTER: [2] everydayhealth.com. News/common-myths-about-asthma. Accessed October 2017. [3] chop.edu. News/asthma-myths-and-facts. Accessed October 2017. [4] breathefree.com. Asthma-treatment-and-control/asthma-in-special-situations. Accessed October 2017. [5] nhlbi.nih.gov. Health/health-topics/topics/asthma/treatment. Accessed October 2017. [6] asthma.org.uk. Advice/inhalers-medicines-treatments/common-concerns. Accessed October 2017 [7] lung.org. Lung-health-and-diseases/lung-disease-lookup/asthma/living-with-asthma/managingasthma/measuring-your-peak-flow-rate. Accessed October 2017. [8] asthma.org.uk. Advice/manage-your-asthma/peak-flow. Accessed October 2017. [9] asthma.org.uk. Advice/inhalers-medicines-treatments/inhalers-and-spacers/spacers. Accessed October 2017. [10] lung.org. Lung-health-and-diseases/lung-disease-lookup/asthma/living-with-asthma/managingasthma/valved-holding-chambers. Accessed January 2016.
[1] health.utah.gov. Asthma/pdfs/factsheets/myths_facts_asthma.pdf
