Consumer
Produkter

Saeco Royal Super-automatisk espressomaskine

RI9914/01

Fejlfinding

Sådan afkalkes Saeco Royal-espressomaskinen.

Afkalkning af Saeco Royal-espressomaskinen hjælper dig med at holde den i optimal stand. Se, hvordan du nemt kan gøre det selv.

Før du starter afkalkningscyklussen.

  • Afkalkningen tager i alt ca. 30 minutter og består af en afkalkningscyklus og en gennemskylningscyklus.
  • Når processen er startet, skal afkalkningsproceduren fuldføres.
  • Brug Saeco/Philips-afkalkningsopløsning CA7600 eller CA6701. Brug ikke eddike som afkalkningsmiddel.

Inden du starter:

  • Tøm drypbakken.
  • Brug en beholder til opsamling af vandet under afkalkningsprocessen.
  • Fjern vandfilteret INTENZA+ fra vandtanken (hvis monteret).
  • Fjern Pannarello/Cappuccinatore/den automatiske mælkeskummer (hvis monteret).

Afkalkningsvejledning - afkalkningscyklus, trin 1-4

1) Vælg menupunktet “Afkalkning” i programmeringstilstand med knapperne UP og DOWN. Bekræft med ENT.

2) Displayet viser en meddelelse om, at afkalkningscyklussen er aktiveret.

3) Anbring en tom beholder (1,2 l) under dampdysen og Cappucinatore (hvis denne er monteret).

4) Drej valgknappen til positionen DAMP.

Afkalkningsvejledning - afkalkningscyklus, trin 5-7

5) Maskinen starter nu afkalkningen. Pumpen sender en lille mængde afkalkningsopløsning ud i systemet og afbryder i regelmæssige intervaller for at lade rensemidlet virke.

6) Hele afkalkningsprocessen tager ca. 45 minutter. Hvis afkalkningsopløsningen forbruges helt, og tanken er tom, viser displayet, at processen er afsluttet.

7) Afslut dampproduktionen med valgknappen, og tryk på knappen ENT. Tøm beholderen.

Afkalkningsvejledning - gennemskylningscyklus, trin 1-6

1) Gør vandtanken grundigt ren, og fyld den op med rent vand.

2) Anbring en tom beholder (1,2 l) under dampdysen og Cappuccinatore (hvis denne er monteret). Start dampproduktionen, og lad hele vandtankens indhold løbe igennem maskinen.

3) Når gennemskylningscyklussen er afsluttet, viser displayet en meddelelse.

4) Luk dampudtaget med valgknappen, og tryk på knappen ENT. Nu kan du nulstille afkalkningsvisningen under menupunktet.

5) Du kan isætte Pannarello/Cappuccinatore (hvis relevant) igen.

6) Maskinen er klar til brug.

Vejledning til manuel afkalkningsproces

Hæld hele indholdet af den koncentrerede Saeco-afkalkningsblanding ned i vandtanken, hvorefter denne fyldes med rent vand til MAX-mærket. Sæt tanken tilbage i maskinen. Hele afkalkningsprocessen tager ca. 45 minutter.

1) Anbring en tom beholder (1,2 l) under dampdysen og Cappuccinatore (hvis denne er monteret).

2) Tænd for maskinen, og tryk på knappen HOT WATER. Maskinen starter nu cirkulationen af afkalkningsopløsningen. For at afslutte varmtvandsudtaget trykkes på knappen HOT WATER igen.

3) Sluk for maskinen for at lade den resterende opløsning virke i 5 minutter.

4) Gentag trin 1-3, indtil al væsken er løbet igennem.

5) Gennemskyl maskinen. Tøm beholderen, og fyld vandtanken med rent vand. Lad nu hele indholdet i vandtanken (ca. 2 liter) løbe gennem varmtvandsdysen.

6) Du kan nu isætte Pannarello/Cappuccinatore (hvis en sådan medfølger) igen. Maskinen er klar til brug.

manuel afkalkning

Oplysningerne på denne side gælder for følgende modeller: RI9914/01 .

Var det ikke det, du ledte efter?

Fik du svar på dit spørgsmål?

Hvis ikke, så kontakt os.

  Chat nu