0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Philips-support

    Sådan afkalkes Saeco Xsmall-espressomaskinen

    Udgivet den 2021-07-04

    Den korrekte afkalkningsprocedure til din Saeco Xsmall afhænger af espressomaskinens type og serienummer. Find ud af, hvilken procedure der skal følges.

    Find ud af, hvilken afkalkningsprocedure der gælder for en maskine af Xsmall-modellen

    Hvilken afkalkningsprocedure, der skal følges, afhænger af maskinens type og serienummer.

    Du kan finde typen og serienummeret på mærkaten på indersiden af lågen.

    For maskintype: HD8743-HD8747 og RI8743-RI8747 samt et serienummer mellem TW901241438213 og TW901434485351.
    Følg afkalkningsprocedure, version Xsmall 1

    For maskintype: HD8743-HD8747 og RI8743-RI8747 samt et serienummer lavere end TW901241438213 eller højere end TW901434485351.
    Følg afkalkningsprocedure, version Xsmall 2

    For maskintype: HD8644-HD8647.
    Følg afkalkningsprocedure, version Xsmall 3

    For maskintype: HD8642-HD8643.
    Følg afkalkningsprocedure, version Xsmall 4

    Inden du starter afkalkningen

    Afkalkningsproceduren tager i alt ca. 30 minutter og består af en afkalkningscyklus og en gennemskylningscyklus. Når først processen er startet, skal afkalkningsproceduren fuldføres.

    Inden du starter:

    • Tøm drypbakken
    • Brug en beholder til opsamling af vandet under afkalkningsprocessen
    • Fjern INTENZA+-vandfilteret fra vandbeholderen (hvis monteret)
    • Fjern pannarello-mælkeskummeren/cappuccinatore-mælkeskummeren/den automatiske mælkeskummer (hvis monteret)

    Afkalkningsprocedure, Xsmall 1

    For maskintype: HD8743 til HD8747 og RI8743 til RI8747 samt et serienummer mellem TW901241438213 og TW901434485351.

    Når først processen er startet, skal den fuldføres og må ikke afbrydes. Processen afsluttes ikke ved at afbryde strømmen til maskinen.
    Hvis du ikke kan afslutte afkalkningsproceduren, tages stikket ud af stikkontakten, reguleringsknappen drejes til positionen KAFFEBØNNER, og maskinen sættes på ON ved at trykke på ON/OFF-knappen. Maskinen starter automatisk afkalkningsprocessen fra trin 6. Fortsæt derfra, og lad maskinen afslutte processen.

    Afkalkningsproces

    1) Tøm vandtanken, og hæld hele flasken med Philips-/Saeco-afkalkningsopløsningen i den. Fyld den op med rent vand til MAX-mærket, og sæt den tilbage på plads.
    2) Sæt maskinen på OFF ved at trykke på ON/OFF-knappen.
    3) Drej reguleringsknappen til positionen KAFFEBØNNER.
    4) Anbring en stor beholder under varmtvands-/dampdysen.
    5) Tryk på knapperne ESPRESSO og COFFEE samtidigt i ca. 5 sekunder. Den røde lysindikator med UDRÅBSTEGNET begynder at blinke hurtigt og fortsætter under hele afkalkningscyklussen.
    6) Maskinen begynder at lade afkalkningsopløsningen løbe indvendigt i flere intervaller på 1 minut og ned i drypbakken. Den leder ikke opløsningen ud gennem varmtvands-/dampdysen. Det tager ca. 5 minutter. Vent, til den grønne lysindikator 2 KOPPER tænder.

    Vigtigt: Hvis du ikke har sat maskinen på OFF, inden du trykker på de to knapper, vil den begynde at brygge kaffe i stedet for at aktivere afkalkningscyklussen. Sker dette, skal du begynde igen på trin 2.

    7) Når den grønne lysindikator 2 KOPPER tænder, drejes reguleringsknappen til positionen VARMT VAND.
    8) Efter ca. 1 minut leder maskinen vand ud gennem varmtvands-/dampdysen i flere intervaller på ét minut, indtil vandtanken er tom. Det tager ca. 15 minutter.
    9) Når den grønne lysindikator 2 KOPPER begynder at blinke langsomt, drejes reguleringsknappen til positionen KAFFEBØNNER. Den røde lysindikator INTET VAND tænder.
    10) Tøm den store beholder og drypbakken, og sæt dem tilbage på plads.

    Gennemskylningscyklus

    11) Skyl vandtanken, og fyld vandtanken med rent vand til MAX-mærket. Sæt den tilbage i maskinen.
    12) Når den grønne lysindikator 2 KOPPER tænder, drejes reguleringsknappen til positionen VARMT VAND. Maskinen spæder sine interne kredsløb.
    13) Derefter begynder den grønne lysindikator 2 KOPPER at blinke langsomt. Drej reguleringsknappen til positionen KAFFEBØNNER.
    14) Maskinen lader vand løbe ud indvendigt i drypbakken. Den leder ikke opløsningen ud gennem varmtvands-/dampdysen.
    15) Når den grønne lysindikator 2 KOPPER tænder, drejes reguleringsknappen til positionen VARMT VAND. Maskinen lader nu vand løbe ud af varmtvands/-dampdysen, indtil vandtanken er tom.
    16) Derefter begynder den grønne lysindikator 2 KOPPER at blinke langsomt. Drej reguleringsknappen til positionen KAFFEBØNNER. Den røde lysindikator INTET VAND tænder.

    Anden gennemskylningscyklus

    17) Tøm den store beholder og drypbakken, og sæt dem tilbage på plads.
    18) Skyl vandtanken, og fyld vandtanken med rent vand til MAX-mærket. Sæt den tilbage i maskinen.
    19) Når den grønne lysindikator 2 KOPPER tænder, drejes reguleringsknappen til positionen VARMT VAND.
    20) Maskinen lader vandet løbe gennem varmtvands-/dampdysen, indtil vandtanken er tom.
    21) Derefter slukker maskinen. Den røde lysindikator med UDRÅBSTEGNET slukker. Drej reguleringsknappen til positionen KAFFEBØNNER.
    22) Skyl drypbakken, og sæt den på plads igen. Sæt Pannarello/Cappuccinatore og vandfilteret INTENZA+ tilbage på plads (hvis relevant).
    23) Skyl vandtanken, og fyld vandtanken med rent vand til MAX-mærket. Sæt den tilbage i maskinen.
    24) Tænd for maskinen for at brygge kaffe.

    Afkalkningsprocedure, Xsmall 2

    For maskintype: HD8743 til HD8747 og RI8743 til RI8747 samt et serienummer lavere end TW901241438213 eller højere end TW901434485351.

    Afkalkningsproces:

    1) Sørg for, at apparatet står på ON, og at reguleringsknappen er i den midterste position KAFFEBØNNER.
    2) Tøm vandtanken, og hæld hele flasken med Philips-/Saeco-afkalkningsopløsningen i den. Fyld den op med rent vand til MAX-mærket, og sæt den tilbage på plads.
    3) Anbring en stor beholder under varmtvands-/dampdysen.
    4) Drej reguleringsknappen til positionen VARMT VAND, og lad 2-3 kopper vand løbe ud (ca. 150 ml). Stands vandudløbet ved at dreje reguleringsknappen tilbage til positionen KAFFEBØNNER.
    5) Lad afkalkningsopløsningen virke i ca. 10 minutter.
    6) Drej reguleringsknappen til positionen VARMT VAND, og lad 2-3 kopper vand løbe ud (ca. 150 ml). Stands vandudløbet ved at dreje reguleringsknappen tilbage til positionen KAFFEBØNNER.
    7) Lad afkalkningsopløsningen virke i ca. 3 minutter.
    8) Gentag trin 6 og 7, indtil der ikke er mere afkalkningsopløsning tilbage i vandtanken, og lysindikatoren INTET VAND er tændt konstant.

    Første gennemskylningscyklus

    9) Når lysindikatoren INTET VAND lyser konstant, drejes reguleringsknappen tilbage til positionen KAFFEBØNNER. Skyl vandtanken, og fyld vandtanken med rent vand til MAX-mærket.
    10) Tøm den beholder, der anvendes til at opsamle den væske, som kommer ud af maskinen, og placer den under varmtvands-/dampdysen.
    11) Drej reguleringsknappen til positionen VARMT VAND. Maskinens gennemskylningscyklus starter. Lad vandet løbe, indtil der ikke er noget vand tilbage i vandtanken, og lysindikatoren INTET VAND lyser konstant.
    12) Drej reguleringsknappen tilbage til positionen KAFFEBØNNER.

    Anden gennemskylningscyklus

    13) Skyl vandtanken, og fyld vandtanken med rent vand til MAX-mærket. Tøm den beholder, der anvendes til at opsamle den væske, som kommer ud af maskinen, og placer den under dampdysen.
    14) Sæt en kop under udløbsrøret, og bryg én kop kaffe. Tryk på knappen ESPRESSO, og slip den igen. Maskinen begynder at brygge kaffe. Vent, indtil brygningen er færdig, og fjern koppen.
    15) Sæt beholderen under varmtvands-/dampdysen.
    16) Drej reguleringsknappen til positionen VARMT VAND. Lad vandet løbe, indtil der ikke er noget vand tilbage i vandtanken, og lysindikatoren INTET VAND lyser konstant.
    17) Drej reguleringsknappen tilbage til positionen KAFFEBØNNER.
    18) Skyl drypbakken, og sæt den på plads igen. Sæt Pannarello/Cappuccinatore og vandfilteret INTENZA+ tilbage på plads (hvis relevant).
    19) Skyl vandtanken, og fyld vandtanken med rent vand til MAX-mærket. Sæt den tilbage i maskinen.

    Afkalkningsprocedure, Xsmall 3

    For maskintype: HD8644 til HD8647 med reguleringsknappen.

    1) Sæt maskinen på OFF.
    2) Tøm drypbakken, og sæt den på plads igen.
    3) Tøm vandtanken, og hæld hele flasken med Philips-/Saeco-afkalkningsopløsningen i den. Fyld den op med rent vand til MAX-mærket, og sæt den tilbage på plads.
    4) Sæt en stor beholder under damp-/vanddysen.
    5) Drej reguleringsknappen til midterpositionen KAFFEBØNNER.
    6) Tryk på knapperne ESPRESSO og COFFEE samtidigt i 5 sekunder.
    Maskinen lader afkalkningsopløsningen løbe ned i drypbakken indvendigt i flere intervaller på 1 minut. Den leder ikke opløsningen ud gennem varmtvands-/dampdysen. Det tager ca. 5 minutter. Den orange afkalkningsindikator begynder at blinke langsomt og fortsætter under hele afkalkningscyklussen.

    7) Når den grønne lysindikator TO KOPPER lyser konstant, drejes reguleringsknappen til positionen VARMT VAND. Efter ca. 1 minut leder maskinen vand ud gennem varmtvands-/dampdysen i flere intervaller på ét minut, indtil vandtanken er tom. Det tager ca. 15 minutter.
    8) Når den grønne lysindikator TO KOPPER blinker langsomt, drejes reguleringsknappen til positionen KAFFEBØNNER. Lysindikatoren TO KOPPER slukker, og den røde lysindikator INTET VAND begynder at lyse konstant.
    9) Fjern og tøm beholderen og drypbakken, og sæt dem tilbage på plads.
    10) Tag vandtanken ud, skyl og fyld den op med rent vand til MAX-mærket. Sæt den tilbage ind i maskinen.
    11) Når den grønne lysindikator TO KOPPER begynder at lyse konstant, drejes reguleringsknappen til positionen VARMT VAND. Maskinen udfører en kort spædning af kredsløbet.
    12) Når den grønne lysindikator TO KOPPER begynder at blinke langsomt, drejes reguleringsknappen til positionen KAFFEBØNNER. Maskinen lader vand løbe ud indvendigt i drypbakken. Den leder ikke opløsningen ud gennem varmtvands-/dampdysen.
    13) Når den grønne lysindikator TO KOPPER begynder at lyse konstant, drejes reguleringsknappen til positionen VARMT VAND. Maskinen lader nu vandet løbe ud af damp-/vanddysen.
    14) Når gennemskylningscyklussen er færdig, slukker den orange lysindikator AFKALKNING, og lysindikatoren med UDRÅBSTEGNET blinker. Drej reguleringsknappen til midterpositionen KAFFEBØNNER.
    15) Den grønne lysindikator STANDBY blinker. Maskinen varmer op og foretager en automatisk gennemskylningscyklus.
    16) Maskinen er klar til brug.

    Afkalkningsprocedure, Xsmall 4

    For maskintype: HD8644 til HD8647 uden reguleringsknap.

    1. Sæt maskinen på OFF.
    2. Tøm drypbakken, og sæt den på plads igen.
    3. Tøm vandtanken, og hæld hele flasken med Philips-/Saeco-afkalkningsopløsningen i den. Fyld den op med rent vand til MAX-mærket, og sæt den tilbage på plads.
    4. Placer en stor beholder under kaffeudløbet.
    5. Tryk på knappen ESPRESSO i 5 sekunder. Den orange lysindikator AFKALKNING begynder at blinke langsomt og fortsætter under hele afkalkningscyklussen.
    6. Maskinen lader afkalkningsopløsningen løbe ud gennem kaffeudløbet i flere intervaller på 1 minut, indtil vandtanken er tom. Det tager ca. 20 minutter.
    7. Når den røde lysindikator INTET VAND tænder, fjernes og tømmes beholderen og drypbakken og sættes tilbage på plads.
    8. Tag vandtanken ud, skyl og fyld den op med rent vand til MAX-mærket. Sæt den tilbage ind i maskinen.
    9. Maskinen begynder at lade vand løbe ud gennem kaffeudløbet. Den orange lysindikator AFKALKNING blinker dobbelt under hele gennemskylningsprocessen.
    10. Når gennemskylningscyklussen er færdig, slukker den orange lysindikator AFKALKNING, og den grønne lysindikator STANDBY blinker. Maskinen varmer op og foretager en automatisk gennemskylningscyklus.
    11. Maskinen er klar til brug.
    Kontakt Philips

    Vi sidder klar til at hjælpe dig

    Leder du efter noget andet?

    Se alle Philips Support-muligheder

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.