1
0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Få lige den support, du skal bruge
    Leder du efter en bestemt løsning til dit produkt?

    Hvordan kan jeg forbinde min telefon med Philips SmartSleep Sleep & Wake-Up Light?

    Opdateret den 2021-12-15
    Følg vores enkle vejledning herunder for at finde ud af, hvordan du forbinder din telefon med Wake-Up Light.

    Forbind Wake-up Light med din telefon

    Følg nedenstående trin for at forbinde Wake-Up Light med din telefon for første gang: 

    1.    Download Philips SleepMapper-appen fra Google Play eller App Store på din smartphone. Denne app er kompatibel med Android 7 og nyere samt iOS 12.0 og nyere. Hvis du ikke kan finde appen på din telefon, betyder det, at den Android- eller iOS-version, du bruger, ikke understøttes af denne app, eller at appen ikke er tilgængelig i dit land. Appen er heller ikke tilgængelig til Windows-telefoner endnu. Den er ikke blevet udviklet eller testet til brug på tablets.
    2.    Tænd for Sleep & Wake-Up Light, hvorefter du vil se en opsætningsguide på lampen.
    3.    Vælg det sprog, der skal vises på lampen.
    4.    Åbn nu Philips SleepMapper-appen på din telefon, og følg vejledningen på appen for at forbinde den til Wake-up Light.

    Du behøver kun at udføre ovenstående trin, første gang du forbinder dit Wake-Up Light til dit Wi-Fi-hjemmenetværk. Denne proces tager ca. 5-10 minutter.

    Hvis du allerede bruger Wake-Up Light uden en internetforbindelse og ønsker at forbinde den med Philips SleepMapper-appen nu, skal du følge trinene nedenfor.

    1.    Åbn indstillingsmenuen, og hold Wi-Fi-ikonet på Wake-Up Light nede i 8 sekunder. Du kan nu se et ikon for adgangspunkttilstand (Billede 1) på din enhed.
    2.    Åbn Philips SleepMapper-appen på din smartphone, og følg vejledningen for at forbinde den med Wake-Up Light. 

    Bemærk: Vejledningen skal også følges, hvis du ændrer dit Wi-Fi-hjemmenetværk eller adgangskoden til det.
    Bemærk: Wake-Up Light kan kun oprette forbindelse via Wi-Fi. Andre tilslutningsmuligheder, som f.eks. Bluetooth, er ikke tilgængelige.  
     
    Philips adgangspunkt

    Forbind Wake-up Light med en ny telefon

    Hvis Wake-Up Light allerede er forbundet med SleepMapper-appen, og du har fået en ny telefon, skal du gennemføre følgende trin for at forbinde dem.

    1.    Fjern Wake-up Light fra din gamle telefon ved at gå til fanen "Mere" i appen, og tryk på "Glem enhed". 
    2.    Installer appen på din nye smartphone.
    3.    Følg vedledningen i appen for at fuldføre opsætningen.

    Bemærk: Hvis du ikke længere har din gamle telefon, skal du nulstille Wake-up Light.  Du kan nulstille Wake-up Light ved at prikke til nulstillingsknappen bag på enheden med en nål. Følg instruktionerne 2 og 3 ovenfor for at fuldføre opsætningen.   

    Kan jeg forbinde flere end én Wake-Up Light med min telefon?

    Du kan kun forbinde én Wake-Up Light til én telefon. Hvis du har flere lamper i huset, kan du forbinde dem til forskellige telefoner.

    Oplysningerne på denne side gælder for følgende modeller: HF3672/01 .

    Registrer dit produkt
    Registrer dit produkt

    Hold styr på dit produkts garantidækning

    Kvalificer dig til bonus, gaver og særlige tilbud

    Få nem adgang til produktsupport

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.