Den lille gennemgår sandsynligvis en kræsen periode. Vær ikke bekymret, det er normalt, og barnet bør vokse fra det. Vi har samlet nogle strategier til, hvordan du kan gøre måltiderne mindre stressende.

• Spis sammen med dit barn så ofte som muligt – småbørn lærer ved at efterligne deres forældre og andre børn
• Før dagbog over, hvad dit barn spiser i løbet af dagen, i stedet for at bekymre dig over, hvor meget barnet spiser ved det enkelte måltid
• Tag det roligt, og tillad barnets kræsenhed – barnet vil vokse fra det
• Prøv at tilbyde noget, som barnet godt kan lide, ved hvert måltid
• Skab en daglig rutine bestående af tre måltider og to eller tre snacks tilpasset til barnets søvnmønster – småbørn spiser ikke godt, hvis de bliver alt for sultne eller trætte
• Sørg for, at barnet ikke drikker for meget mælk – undgå store flasker mælk, og giv ikke mere end tre små kopper på 120 ml om dagen
• Tilbyd to retter ved måltiderne: én krydret ret efterfulgt af en sød ret – dette giver barnet to muligheder for at indtage de nødvendige kalorier og næringsstoffer, og variationen gør måltidet mere interessant
• Tal positivt om maden, da det vil gøre småbørn mere villige til at smage den. Forældre og andre voksne er vigtige rollemodeller
• Tilbyd fingermad så ofte som muligt – småbørn kan godt lide kontrollen ved selv at spise fingermad og at føle sig involveret
• Spis i rolige, afslappede omgivelser uden distraktioner som tv, spil og legetøj – småbørn kan normalt kun koncentrere sig om én ting ad gangen
• Afslut måltidet efter 20 til 30 minutter, og acceptér, at dit barn ikke får mere at spise derefter – det hjælper ikke at trække måltidet for ud for længe, og det er bedre at vente til det næste mellemmåltid eller måltid.
• Ros barnet, når det spiser godt, og fjern urørt mad uden at kommentere det

• Der er ingen grund til at gå i panik, hvis dit barn holder op med at spise en bestemt type mad. Dette varer som regel ikke ved
• Lad være med at insistere på, at barnet spiser alt på tallerkenen – småbørn bør spise det, de har appetit til
• Barnet har fået nok, når det siger nej eller skubber skeen, skålen eller tallerkenen væk
• Barnet kan holde mad i munden og nægte at synke det, eller spytte maden ud flere gange. Hvis barnet græder, skriger eller laver kvælnings- eller opkastlyde, når du prøver at made det, så er det helt sikkert tid til at stoppe
• Lad være med at tale om kræsenhed – barnet vil forstå dette og muligvis blive anspændt under måltiderne
• Fjern aldrig et urørt måltid for at tilbyde et helt andet i stedet. I det lange løb er det bedre at tilbyde familiemåltider og acceptere, at noget mad er mere populært end andet
• Lad være med at tilbyde det søde indslag som en belønning – det vil bare få det til at virke mere tillokkende
• Undgå at give store mænger mælk eller frugtsaft inden for en time før måltidet. Tilbyd vand i stedet for
• Tilbyd ikke snacks lige før et måltid – så vil barnet ikke føle sig sulten nok til at spise den mad, du serverer til måltidet.
• Bliv ikke fristet til at give en snack kort efter, at et måltid ikke er blevet spist. Det er bedst at have et fast måltidsmønster og vente indtil den næste snack eller det næste måltid
• Gå ikke ud fra, at fordi dit barn har afvist at spise en fødevare, så vil barnet aldrig spise den igen – smag skifter med tiden, og småbørn skal ofte tilbydes ny mad mere end 10 gange, før de vover at spise det
• Lad være med at føle dig skyldig, hvis et måltid udvikler sig kaotisk – læg det bag dig, og hav en positiv indstilling til det næste måltid (forældre lærer også ved at begå fejl)
• Lad være med at bekymre dig, hvis dit barn ikke spiser godt, når I spiser ude – nye omgivelser kan være for distraherende til, at maden virker interessant

På et tidspunkt i deres andet leveår bliver børn langt mere kræsne omkring, hvilken mad de vil spise, da de bliver bedre til at sætte sig igennem. Barnet vil muligvis:

• Spise mindre, end du forventer
• Nægte at smage ny mad, du tilbyder
• Nægte at spise bestemte typer mad, herunder mad, som det før godt har kunnet lide

Dette er en normal udviklingsfase for småbørn. Det kaldes en neofobisk reaktion over for mad – "neofobi" betyder angst for det nye.

Dette stadie udvikler sig kort efter, at barnet er begyndt at gå, bliver bedre til at komme omkring og kan udforske sit miljø. Frygten for ny mad er sandsynligvis en overlevelsesmekanisme, som skal forhindre, at småbørn skader sig selv ved at spise hvad som helst. Hvis de smagte på alle interessante bær eller buske, kunne de nemt forgifte sig selv.

Når det neofobiske stadie begynder, kan dit barn nægte overhovedet at smage på ny mad, som det ikke kender. Småbørn er meget længere om at lære at spise ny mad, end babyer er:

• Barnet skal muligvis se andre spise en ukendt fødevare flere gange, før barnet vil smage på den 
• Barnet kan nu være meget længere om at lære at kunne lide en bestemt fødevare, så giv en lille smagsprøve, hver gang du tager fødevaren med i et måltid

• Maden er muligvis ikke helt den samme, som barnet er vant til. Det kan f.eks. være en knækket kiks i stedet for en hel, eller et mærke på skrællen af et æble. Fordi maden ser anderledes ud, end den plejer, vil barnet ikke spise den.

• Barnet kan ikke lide smagen
• Maden har rørt ved noget andet mad, som barnet ikke kan lide
• Maden er på den samme tallerken som noget andet mad, barnet ikke kan lide