1
0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    • Fordele med Philips Shop

    • 30 dages returret

    • 2 års garanti

    • Fri fragt

    Produkter

    Gode råd om amning og tips til amning

    Kom godt i gang

    Brystmælk er den bedste næring for spædbørn, og det anbefales, at spædbørn udelukkende får bryst de første 6 måneder. Her finder du vores nyttige tips om amning, så du kan komme godt i gang.

    Philips AVENT - Advice for breastfeeding

    Ammekurser

    Før du føder, kan det være en god ide at lære, hvordan amning fungerer, ved at gå til et kursus eller en workshop hos en jordemoder, så du føler dig mere sikker, når tiden er inde. Du kan også tale med venner eller familiemedlemmer, som har været glade for at amme, og bede din partner og familie om at være involverede fra starten, så du også har deres støtte.

    Vælg en behagelig stilling

    For de fleste mødre går amningen uden problemer, men nogle gange kan det tage et stykke tid at finde den bedste stilling til babyen ved brystet. Hvis du befinder dig godt og finder en stilling, du trives med, gør det processen nemmere både for dig og den lille.

    Vuggestilling

    Sid op i sengen eller i en behagelig stol, som støtter dig i ryggen. Knæene skal være en smule højere end hofterne – du kan evt. bruge en fodskammel.

    • Brug puder til at understøtte babyen ved brysthøjde. Læg derefter babyen på siden med hovedet hvilende på din arm.
    • Når babyen er placeret korrekt, skal du holde neden under brystet med fire fingre og lad tommelfingeren hvile oven på brystet

    Under armen

    At holde babyen under armen er et godt valg, hvis dine bryster er meget store, hvis du har fået kejsersnit, eller hvis du har tvillinger.

    • Sid opret, og placer en pude ved din side for at understøtte din arm
    • Læg babyen langs med underarmen, så du understøtter bagsiden af babyens hoved med din hånd
    • Placer babyens fødder, så de er puttet under din arm, og babyens knæ er direkte under din armhule
    • For meget små spædbørn kan det være nødvendigt at bruge en pude til at bringe babyen tættere på brystet

    Liggende på siden

    Stillingen liggende på siden giver dig mulighed for at ligge ned, mens du ammer, hvilket betyder, at du kan slappe af i sengen, mens babyen drikker.

    • Læg dig behageligt på siden, og placer en støttepude bag ryggen
    • Placer endnu en pude mellem benene med det øverste knæ bøjet og hvilende på puden
    • Placer babyen ind mod dig selv, maveskind mod maveskind, så den lilles mund er i niveau med din brystvorte
    • Understøt brystet med den modsatte hånd for at hjælpe babyen med sutte

    Lægge til

    Når du har fundet den mest behagelige stilling, skal du føre din baby op til brystet, ikke brystet ned til babyen. Sørg også for, at babyen kan vippe hovedet en smule bagover, mens den drikker.

    Babyen tager brystvorten, areola (areola er den mørke hud rundt om brystvorten) og noget af det omkringliggende væv ind i munden, afhængig af areolas størrelse. Du ved, at babyen har fået fat på brystvorten, hvis du kan se mere af areola ved babyens næse end ved hagen.

    Når babyen har fået fat, sutter den hurtigt for at stimulere nedløbsrefleksen og derefter langsommere, når mælken løber til.

    Fulde amninger

    Når du begynder at producere mælk (2 til 5 dage efter fødslen), skal du få babyen til at tømme det første bryst, før du tilbyder det andet bryst. Derved får babyen den fede kalorierige eftermælk, som hjælper det med at falde til ro og tage på i vægt. Ikke alle babyer fortsætter med at drikke fra det andet bryst, så lad barnet bestemme.

    Hjælp babyen med at få et fuldt måltid ved at stimulere den, hvis den bliver søvnig efter kort tid. Prøv at skifte stilling, fjerne et lag tøj eller kilde babyen.

    Hvor lang tid amningen tager, er forskelligt for hver mor og barn – det kan tage mellem 10 og 40 minutter. Det afhænger af barnets alder og teknik samt din nedløbsrefleks.

    Få korrekt fat

    Hvis din baby ikke får rigtigt fat på brystet, flyder mælken ikke ordentligt, og babyen får muligvis ikke nok at spise. Det er heller ikke behageligt for dig, da du kan få ømme brystvorter og opsvulmede bryster, hvis de er fulde af mælk.

    Ømhed kan skyldes, at brystvorten er forrest i babyens mund. Den korrekte position er bagest i munden ved den bløde gane. Hvis du bliver ved med at opleve ømhed, skal du spørge sundhedsplejersken til råds.

    Glad og tilfreds

    Hvis din baby virker glad og rolig mellem amningerne og tager på i vægt i et jævnt tempo, kan du være sikker på, at mælken flyder fint, og at amningen går godt.

    Vær opmærksom på, at oplysningerne i disse artikler kun er generelt vejledende og ikke må opfattes som en erstatning for sundhedsfaglig rådgivning. Hvis du eller en person i din familie eller dit barn lider af symptomer eller tilstande, som er alvorlige eller vedvarende, eller hvis du har brug for specifik lægelig rådgivning, skal du søge læge. Philips AVENT kan ikke holdes ansvarlige for skader, der opstår som følge af oplysninger, der er tilgængelige på dette websted.

    Beslægtede produkter

    Relateret rådgivning

    Fordelene ved amning

    Fordelene ved amning

    Sterilisering af udstyr til madning af babyer

    Sterilisering af udstyr til madning af babyer

    Skift fra amning til madning med sutteflaske

    Skift fra amning til madning med sutteflaske

    Opbevaring af udmalket mælk

    Opbevaring af udmalket mælk