1
0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    • Fordele med Philips Shop

    • 30 dages returret

    • 2 års garanti

    • Fri fragt

    Produkter

    Philips AVENT - Different stages of weaning

    Forskellige fravænningstrin

    Fravænning handler om læring, og babyer kan kun acceptere og begynde at nyde nye smagsindtryk og teksturer, hvis de får lov til at prøve dem.

    Philips AVENT - Different stages of weaning

    Bevægelse gennem fravænningstrinnene

    Fra Clinical Paediatric Dietetics 3. udg. 2007

    Når den lille er tryg ved at spise fast føde, skal du udvælge fødevarer fra de fire fødevaregrupper hver dag, så barnet får alle de nødvendige næringsstoffer. Ideelt set bør denne næringsholdige mad også spises af resten af familien.

    De fire fødevaregrupper er:

    • Stivelsesholdige fødevarer – kartofler, ris, havregryn, pasta og andre kornprodukter
    • Kød, fisk, æg, nøddesmør og bælgplanter som f.eks. linser, dhal og hummus
    • Frugt og grøntsager
    • Fed yoghurt og ost. Fed mælk kan også bruges i madlavningen.

    Hvilke fødevarer hvornår?

    4 til 6 måneder

    Alle de følgende fødevarer kan introduceres som den første afvænningsmad, men de fleste mødre starter med kornprodukter, rodfrugter eller frugt blandet med modermælk.

    Alle grøntsager

    Alle frugter

    Alle kornprodukter såsom ris, havregryn, hvede og majsbaserede

    Magert kød, fjerkræ eller fisk – gennemstegt

    Æg – gennemvarmet

    Dhal, linser, hummus, kikærter og andre bælgplanter

    Nødder – kværnet nøddesmør, f.eks. mandler og glat jordnøddesmør

    Ymer og yoghurt

    Revet ost smeltet på varm mad.

    Alle kornprodukter såsom ris, havregryn, hvede og majsbaserede

    Magert kød, fjerkræ eller fisk – gennemstegt

    Æg – gennemvarmet

    Dhal, linser, hummus, kikærter og andre bælgplanter

    Nødder – kværnet nøddesmør, f.eks. mandler og glat jordnøddesmør

    Ymer og yoghurt

    Revet ost smeltet på varm mad.

    Tekstur

    Start med en tynd puré til de første smagsprøver. Skift derefter til tykkere puréer eller mos, så snart babyen bliver vant til at spise mad fra en ske.

    6 til 9 måneder

    Du kan inkludere alle fødevarerne ovenfor, samt:

    Lever – bør begrænses til en lille portion om ugen pga. høje niveauer af A-vitamin.

    Tekstur

    Most mad med bløde klumper og blød fingermad. Kød skal muligvis puréres, men kan moses, hvis det er meget mørt.

    Eksempler på blød fingermad

    Bløde stykker frugt, f.eks. mango, melon, banan, modne pærer, ferskner, papaya og kiwi

    Kogte grøntsagsstænger, f.eks. gulerodsstave, grønne bønner, squashstave og kartofler

    Kogte grøntsagsstykker, f.eks. blomkåls- og broccolibuketter

    Kogt pasta

    Skorper fra brød eller toast

    Ost i tern

    Ristede bløde grøntsagsstænger, f.eks. kartofler, søde kartofler, pastinak, peberfrugt, gulerod, squash.

    Drikke

    Vand fra en kop ved måltiderne – måltiderne bør afsluttes med en madning med mælk eller vælling

    Godt fortyndet frugtsaft fra en kop, hvilket fremmer optagelsen af jern fra vegetarmad.

    9 til 12 måneder

    Du kan vælge alle fødevarerne ovenfor samt familiemad, som er blevet tilberedt uden salt eller sukker.

    Tekstur

    Hakket mad, fingermad (f.eks. frisk frugt og grøntsagsstænger) samt et udvalg af familiemad såsom sandwich eller toast.

    Efter 12 måneder

    Fra étårsalderen kan de fleste småbørn spise familiens mad og kan få en afbalanceret kost. Dette kan omfatte mad, som ikke anbefales til babyer:

    Honning

    Mad, der er konserveret med salt, f.eks. bacon og dåsemad, som er tilsat salt

    Upasteuriserede bløde oste

    Mad med tilsat sukker – bør kun tilbydes ved måltider for at undgå huller i tænderne.

    Drikke

    Du kan introducere fed komælk i dit barns kost fra étårsalderen. Skummetmælk bør ikke introduceres, før den lille er to år gammel.

    Vær opmærksom på, at oplysningerne i disse artikler kun er generelt vejledende og ikke må opfattes som en erstatning for sundhedsfaglig rådgivning. Hvis du eller en person i din familie eller dit barn lider af symptomer eller tilstande, som er alvorlige eller vedvarende, eller hvis du har brug for specifik lægelig rådgivning, skal du søge læge. Philips AVENT kan ikke holdes ansvarlige for skader, der opstår som følge af oplysninger, der er tilgængelige på dette websted.

    Beslægtede produkter

    Relateret rådgivning

    Fravænning af den lille

    Fravænning af den lille

    Problemer med at give småbørn mad

    Problemer med at give småbørn mad

    Skift fra amning til madning med sutteflaske

    Skift fra amning til madning med sutteflaske

    Start med fast føde

    Start med fast føde