Vil du vide mere om lys?

Hvorfor er lys så vigtigt for dig?

Lysets betydning
Vi har brug for lys til synet, men lys spiller også en vigtig rolle i reguleringen af vores søvn-vågne-rytme, for hvordan vi har det, og hvor godt vi er i stand til at arbejde med vores hjerne.

Læs mere

Lys holder os i harmoni med naturen
Lys om dagen og mørke om aftenen medvirker til en god nats søvn og en dag fuld af energi. De fleste mennesker opdager, at de føler sig meget mere energiske på en klar, solrig dag og ofte får en god nats søvn efterfølgende. Mørke, dystre dage om vinteren kan give en fornemmelse af sløvhed, uoplagthed og træthed.

Læs mere

Lys får os til at føle os aktive
Klart lys, der kommer ind gennem øjnene, øger vores vågenhed, reducerer trætheden og får os til at føle os mere energiske.

Læs mere

Lys via øjnene
Synet har behov for lys, men lys, der kommer ind i øjnene, har også andre ikke-billeddannende virkninger. Det er den primære timer (Zeitgeber) for det biologiske ur i vores hjerne, og det har en akut indvirkning på vores krop og på energiniveauet og humøret.

Det rette lys på det rette tidspunkt af dagen
Nogle af de ikke-billeddannende virkninger af lyseksponeringen afhænger af lysets farve kombineret med tidspunktet for eksponeringen. Nogle farver og lysstyrker, der er gavnlige på et bestemt tidspunkt af dagen, kan være skadelige på andre tidspunkter af dagen.

Lys og opvågning
I naturen begynder dagligdagen med den opgående sol og ender efter solnedgang. Vores moderne samfund respekterer forskellige, daglige rytmer, idet vi ofte har brug for at komme op før solopgang og fortsætte aktiviteterne indtil længe efter solnedgang.

Læs mere

Søvnmønstre
I det moderne samfund har vi mulighed for at forlænge den lyse del af dagen ved hjælp af kunstig belysning. Vores kroppe er ikke synkroniserede til solens rytme, men til vores livsstil.

Læs mere

Lysets betydning

Vores syn har brug lys, men lyset spiller også en vigtig rolle i reguleringen af vores sove/vågne-rytme, hvordan vi har det, og hvor godt vi er i stand til at arbejde med vores hjerne.
For at holde 24-timers rytmen i vores krop i takt med det naturlige miljø har vi brug for lys på bestemte tidspunkter af dagen og mørke på andre tidspunkter. Lys om morgenen tilskynder vores rytmer til at skifte til en tidligere fase, lys om aftenen skifter vores rytmer til en senere fase.

Lyseksponeringen gennem vores øjne har også en klar indvirkning på vores krop:
Det er især den blå del af lysspektret, som er vigtig for alle disse "ikke-billeddannende" reaktioner.

Lys holder os i harmoni med naturen

Lys om dagen og mørke om natten er medvirkende til en god nats søvn og en dag fuld af energi. De fleste mennesker genkender følelsen af, at de er langt mere energiske på en klar, solrig dag og får ofte en god nats søvn efterfølgende. Mørke, dystre dage, især om vinteren, kan fremkalde følelser af apati, dårligt humør og træthed.

Årsagen til, at nogle mennesker oplever små ændringer i energiniveau, søvnbehov og humøret om vinteren, og andre ikke gør, kendes i virkeligheden ikke. Om det faktisk er manglen på lys, der er årsag til symptomerne, er også uklart. Hvad man ved er, at lyseksponeringen gennem øjnene, enten fra solen eller en kunstig lyskilde, er i stand til at modvirke en fornemmelse af nedsat velbefindende.

Hos mennesker, der oplever sæsonbetingede ændringer, kan et klart lys på korte vinterdage, og i særdeleshed i morgentimerne, modvirke det lave energiniveau og forbedre humøret. Allerede 30 minutters lys kan øge det subjektive energiniveau.

Hvis man oplever det årlige mønster i træthedsfølelse, et øget søvnbehov og milde humørsvingninger om vinteren, synes det optimalt at starte eksponeringen til 20-30 minutters lys om morgenen omkring morgenmaden, så snart de første tegn på efterår viser sig.

Lys får os til at føle os aktive

Klart lys, der kommer ind i øjnene, øger vores opmærksomhed, giver aftagende søvnighed, og får os til at føle os mere energiske.

Sådan er det i løbet af dagen og om natten. Om morgenen, hvor øjnene stadig er tilpasset mørket, kan en relativt moderat lysintensitet, f.eks. fra Wake-up Light, være tilstrækkelig til at aktivere kroppen og reducere søvnigheden. I løbet af dagen skal man søge et meget klarere lys for at øge årvågenheden, som f.eks. lyset fra Philips EnergyLight-enheder, eller den klare, solrige dag.

Lys og opvågning

I naturen starter dagligdagen med den opgående sol og ender efter solnedgang. Vores moderne samfund respekterer forskellige, daglige rytmer, idet vi ofte har brug for at komme op før solopgang og fortsætte aktiviteterne indtil længe efter solnedgang.

Disse naturlige, gradvise ændringer fra mørke til lys og tilbage til mørke er imidlertid vigtige ledetråde, for at få vores kroppe til at fungere optimalt og for vores følelse af velvære. Philips Wake-up Light bringer essensen af den naturlige solopgang ind i soveværelset: Den gradvise forøgelse af lysintensiteten, før man vågner, forbereder forsigtigt kroppen på at vågne op, hvilket resulterer i en mere energisk følelse og en naturlig, let opvågning. Den generelle følelse af velvære påvirkes positivt af lys, og morgenhumøret stiger. 

Søvnmønstre

Vores moderne samfund giver os mulighed for at forlænge den lyse del af dagen ved hjælp af kunstig belysning. Vores kroppe er ikke synkroniseret til solens rytmer, men til vores livsstil.

Mange mennesker forlænger deres daglige aktiviteter hen mod aften, udsætter deres sengetid og, i tilfælde af forpligtelser med arbejde eller skole dagen efter, forkorter deres søvn. Utilstrækkelig hvile har en indvirkning på de daglige funktioner, og ofte er det kun i weekenden, at man forsøger at kompensere for den manglende søvn. En nedsættelse i mængden af lys de sidste par timer før sengetid og stærkt lys tidligt om morgenen kan understøtte en rettidig start på søvnen og øget årvågenhed og energi allerede i begyndelsen af dagen. Ved at opretholde en regelmæssig livsstil med få forandringer i søvntidspunkter, tilstrækkelig lyseksponering om dagen, lav lyseksponering om aftenen og mørke om natten kan man opnå en god balance mellem hvile og aktivitet og reducere en lang række sundhedsrisici.

Dokumenterede resultater: Udvalgte undersøgelser

Vintertræthed
Vintertræthed

Forskning i vintertræthed

Avery, D. H. et al. Bright light therapy of subsyndromal seasonal affective disorder in the workplace: morning vs. afternoon exposure (Terapi med klart lys ved subsyndromal, sæsonbetonet affektiv lidelse på arbejdspladsen: Eksponering morgen vs. eftermiddag). Acta Psychiatrica Scandinavica 103, 267–274 (2001)

Undersøgelsen sammenlignede de to Philips-energilamper, blå kontra hvid, begge 20 minutter om dagen i én uge (5 morgener derhjemme).

Der var ingen forskel i effektiviteten af de to behandlinger, svarprocenterne var de samme. En uge efter den seneste behandling forbedredes brugernes tilstand sig yderligere i forhold til den sidste dag med terapi.

Duijzer, W. & Meesters, Y. The Effects of Low Intensity Monochromatic Blue Light Treatment Compared to Standard Light Treatment in Sub-syndromal SAD (Virkningen af behandling med monokromatisk blåt lys med lav intensitet sammenlignet med normal lysbehandling ved subsyndromal, sæsonbetonet affektiv lidelse; SLTBR Abstracts 2011, s. 34
Dagslys og energi
Dagslys og energi

Forskning i dagslys og energi

145 raske deltagere har brugt Philips EnergyLight (2.500 lux) i mindst 1 time om dagen og i mindst 5 dage om ugen på deres arbejdsplads i 2 (ud af 4) 4-ugers perioder (de andre 2 4-ugers perioder brugte de ingen ekstra lys på deres arbejdsplads).

Selv for de patienter, der ikke havde sæsonbestemte udsving i humør og energi, har eksponeringen for klart lys forbedret vitaliteten og humøret sammenlignet med ugerne uden ekstra lys.

Partonen, T. & Lönnqvist, J. Bright light improves vitality and alleviates distress in healthy people (Klart lys øger vitaliteten og lindrer lidelserne hos sunde mennesker). Journal of Affective Disorders 57, 55–61 (2000).

Denne laboratorieundersøgelse sammenligner virkningerne af eksponeringen for klart lys (5.000 lux) i dag- og nattetimerne ud fra forskellige psykologiske og fysiologiske mål.

Hvor indflydelsen, som det klare lys har på forskellige kropsfunktioner, varierer afhængigt af tidspunktet på dagen, er virkningen ved at modvirke træthed universel om dagen og om natten.

Rüger, M. Time-of-day-dependent effects of bright light exposure on human psychophysiology: comparison of daytime and nighttime exposure (Virkningerne ved eksponeringen for et klart lyst afhængigt af tidspunktet på dagen på den menneskelige psykofysiologi: Sammenligning af eksponeringen om dagen og om natten). AJP: Regulatory, Integrative and Comparative Physiology 290, R1413–R1420 (2006)

Viola, A.U. et al. Blue-enriched white light in the workplace improves self-reported alertness, performance and sleep quality (Blåt beriget, hvidt lys på arbejdspladsen øger den selvopfattede årvågenhed, effektivitet og søvnkvalitet). Scand J Work Environ Health 34, 297–306 (2008)
Opvågning med lys
Opvågning med lys

Forskning i opvågning med lys

Dokumentet beskriver to underliggende undersøgelser med Philips Wake-up Light, der evaluerer (A) 2 ugers brug derhjemme i forhold til at vågne op uden lys og (B) 2 ugers brug derhjemme med forskellige lysstyrker af gradvist stigende belysning (0 lux, 50 lux og 250 lux).

Det overordnede resultat fra begge grupper bekræfter, at opvågningen med gradvist stigende belysning, før vækkeuret ringer, generelt er af bedre kvalitet end uden lys. Energiniveauet for brugere ved opvågning forbedres. Deltagerne rapporterede bedre humør, bedre produktivitet, socialt samspil af højere kvalitet, samt at det blev nemmere at stå op. En kortvarig periode med omtågethed efter opvågning, kaldet søvninerti, formindskedes, når deltagerne brugte Wake-up Light.

Gimenez, M. C. et al. Effects of artificial dawn on subjective ratings of sleep inertia and dim light melatonin onset (Virkningerne ved kunstigt daggry på subjektive bedømmelser af søvninerti og melatoninindtræden ved svag belysning). Chronobiology International 27, 1219–1241 (2010)

I hvor høj grad virkningerne af Wake-up Light kan henføres til den gradvist stigende belysning, før vækkeuret ringer, og i hvor høj grad det er et faktum, at lyset er tændt, når øjnene åbnes, var det centrale spørgsmål i denne laboratorieundersøgelse omkring kontrolleret søvn.

Det har vist, at alarm- og aktiveringsvirkningerne hovedsageligt er knyttet til den gradvise forøgelse af lys, mens brugeren stadig sover, og at disse virkninger kan registreres direkte ved den første brug. Flere fysiologiske målinger, såsom ændringer i hudens temperatur ved og efter opvågning, følger alarmsignalet ved daggry. Søvnoptagelser viser, at med den gradvist stigende lysperiode anvender brugerne mere tid i vågen tilstand, før de endelig vågner, når de bruger de sidste 30 minutter af deres søvn i mørke. Gennemsnitligt vågnede de endelig op kun 2 minutter tidligere end med vækkeuret, men følte sig mere klar til at vågne op.

Van de Werken, M. et al. Effects of artificial dawn on sleep inertia, skin temperature, and the awakening cortisol response (Virkningerne ved kunstigt daggry på søvninerti, hudens temperatur og kortisolreaktionen ved opvågning). Journal of Sleep Research 19, 425–435 (2010)

I hvor høj grad virkningerne af Wake-up Light kan henføres til den gradvist stigende belysning, før vækkeuret ringer, og i hvor høj grad det er et faktum, at lyset er tændt, når øjnene åbnes, var det centrale spørgsmål i denne laboratorieundersøgelse omkring kontrolleret søvn.

Det har vist, at alarm- og aktiveringsvirkningerne hovedsageligt er knyttet til den gradvise forøgelse af lys, mens brugeren stadig sover, og at disse virkninger kan registreres direkte ved den første brug. Flere fysiologiske målinger, såsom ændringer i hudens temperatur ved og efter opvågning, følger alarmsignalet ved daggry. Søvnoptagelser viser, at med den gradvist stigende lysperiode anvender brugerne mere tid i vågen tilstand, før de endelig vågner, når de bruger de sidste 30 minutter af deres søvn i mørke.
Gennemsnitligt vågnede de endelig op kun 2 minutter tidligere end med vækkeuret, men følte sig mere klar til at vågne op.

Van de Werken, M. et al. Effects of artificial dawn on sleep inertia, skin temperature, and the awakening cortisol response (Virkningerne ved kunstigt daggry på søvninerti, hudens temperatur og kortisolreaktionen ved opvågning). Journal of Sleep Research 19, 425–435 (2010)

Wake-up Light blev anvendt i undersøgelsen med unge mennesker, 103 elever på mellem 7 og 18 år.

I løbet af den uge, de anvendte Wake-up Light, vågnede eleverne tidligere, følte sig mere udhvilede, når de vågnede, kom nemmere op og rapporterede en øget vågenhed i skolens anden time sammenlignet med den uge, hvor de anvendte den sædvanlige opvågningsmetode. B-menneskene havde størst virkning i forhold til A-menneskene, men forbedringen viste sig for begge grupper som helhed.

Fromm, E. et al. Evaluation of a dawn simulator in children and adolescents (Vurdering af en daggryssimulator på børn og unge). Biological Rhythm Research 42, 417–425 (2011)