1. Kunne du tænke dig at tilføje andre funktioner, f.eks. PW Doppler?

 

Lumify-teamet arbejder løbende på at forbedre Lumify, herunder nye transducere, funktioner og services.

 

2. Hvordan er Lumifys billedkvalitet i forhold til andre systemer?

 

Lumifys billedkvalitet er sammenlignelig med større systemer, uden at gå på kompromis med dybdepenetration og vævsopløsning.

 

3. Hvor meget brugstid kan jeg få ud af mit Lumify-system?

 

Scanningstid afhænger af din enhed, men du kan generelt scanne kontinuerligt i 2-4 timer. Gå til http://www.philips.com/lumify-compatible-devices for at se den estimerede scanningstid for sammenlignelige enheder.

 

4. Hvor meget lagerplads bruger Lumify?

 

Selve Lumify-appen bruger ca. 50 MB lagerplads, hertil kommer yderligere lagerplads til patientdata.

 

5. Hvor holdbar er Lumify-transduceren?

 

Serien af Lumify-transducere er konstrueret og afprøvet til at opfylde de skrappe krav til driftssikkerhed, som gælder på det meget mobile ultralydsmarked, og til at sikre, at dine transducere kan modstå den type slitage og påvirkninger, der forekommer i det meget mobile ultralydsmiljø.

 

 

6. Bliver der tilbudt undervisning og træning med Lumify?

 

Lumify er intuitiv og kræver ikke omfattende praktisk træning. Philips tilbyder gratis undervisning i udvalgte point of care-kurser. Der tilbydes også mere omfattende undervisning og træning mod betaling. Gå til følgende websteder for at se alle de tilgængelige uddannelsestilbud 

www.philips.com/CCEMeducation

www.philips.com/RAPMeducation

http://www.usa.philips.com/healthcare/education-resources/education-training

 

7. Hvad er Lumifys lagerkapacitet til billeder?

 

En typisk ultralydsundersøgelse med et par still-billeder bruger kun omkring 10 MB lagerplads. Undersøgelser med et par loops på 3 sekunder bruger ca. 50 MB. Du kan gemme flere hundrede undersøgelser på en enhed, som er kompatibel med Lumify (www.philips.com/Lumify-Compatible-Devices). Den faktiske lagerkapacitet afhænger af flere faktorer, f.eks. hvor meget indhold der er på din enhed.

 

8. Understøtter Lumify Windows-enheder, f.eks. Surface-tablets?

 

På nuværende tidspunkt understøtter Lumify kun Android-enheder. Vi kigger løbende på mulighederne for at udvide understøttelse til alle platforme.

 

9. Omfatter patientoplysningerne i Lumify adgangsnumre?

 

Ja. Formularen Patient Info (Patientinfo) har et adgangsnummerfelt. Herudover kan de hentes via funktionen Modality Worklist (Modalitetsarbejdsliste).

 

10. Kan jeg bruge Lumify til pædiatrisk ultralydskanning?

 

Ja. Pædiatrisk ultralydskanning indgår i brugen af Lumify.

 

11. Kan jeg justere gain i nærfeltet og i dybden på Lumify?

 

Du kan justere gain overordnet med Lumify, og med AutoScan (som er kontinuerlig iScan-optimering) opnås ensartet gain-justering fra nærfeltet til dybden.

 

12. Er loop-registrering prospektiv eller retrospektiv?

 

Lumify registrerer loops (længde på 3-10 sekunder) prospektivt. Lumify starter registreringen, når du trykker på Save Loop (Gem loop), og fortsætter registreringen, indtil du trykker på Stop eller den specificerede tid for loop-længde løber ud.

 

13. Virker Lumify på Samsung-telefoner (S4, S5, S6, S6 Edge)?

 

Philips anbefaler, at du bruger en enhed, som fremgår af følgende liste over tablet-kompatibilitet:http://www.philips.com/lumify-compatible-devices

 

14. Har Lumify XRes?

 

Ja. XRes, den seneste generation af billedbehandling, øger billedets opløsning og gør det nemmere at visualisere strukturer. Philips optimerer XRes til hver enkelt klinisk applikation.

 

15. Har Lumify THI (Tissue Harmonic Imaging)?

 

Ja. Lumify bruger THI i forhold til den kliniske applikation. Der bruges f.eks. THI på C5-2 transduceren både ved skanning af galdeblæren og ved brug af OB/GYN-applikationen.

 

16. Har Lumify SonoCT?

 

Ja. SonoCT, som også kaldes spatial compounding eller multibeam, er aktiv på L12-4 og C5-2 transducerne i alle applikationer, dog ikke Lung ( Lunge)

 

17. Får jeg godtgørelse for undersøgelser, der udføres med Lumify?

 

Lumify er en medicinsk enhed, som kræver ordination, og kan derfor kun købes af læger (dr.med. eller osteopatisk doktor) samt af sundhedsmyndigheder, der har autoriserede læger ansat.


Ultralydskanning, der udføres med ultramobilt eller håndholdt ultralydssystem, rapporteres ved hjælp af de samme ultralydskoder, som anvendes for undersøgelser udført af ikke-bærbare ultralydskannere, så længe de sædvanlige krav er opfyldt. Alle ultralydsundersøgelser skal opfylde de medicinske krav bestemt af køberen, undersøgelserne skal opfylde kravene for den kode, der er valgt, og skal dokumenteres i patientens journal, uanset hvilket type ultralydsudstyr der anvendes

 

18. Understøtter Lumify DICOM MWL? Hvordan opsætter jeg en MWL-server?

 

Ja, du kan konfigurere og sende forespørgsler til en DICOM MWL-server. Se brugervejledningen til Lumify for flere oplysninger.

 

19. Kan jeg oprette et midlertidigt id, når jeg starter en undersøgelse? Hvis ja, kan jeg så ændre det og tilføje patientoplysninger senere?

 

Ja. Tryk på Scan på visningen Scan/Create Patient (Scan/Opret patient) for at starte billeddannelsen uden at indtaste patientoplysninger. Du kan ændre patientoplysningerne når som helst, indtil du afslutter undersøgelsen.

 

20. Er Color Mode tilgængelig?

 

Ja. Der er to Color Modes: fast flow (høj farve Doppler skala til arterielt flow ) og slow flow (langsom farve Doppler skala venøst flow)

 

21. Kan jeg scanne eller gennemse billeder i fuldskærmsvisning?

 

Ja. Du kan se et billede i fuldskærmsvisning ved at trykke på [[full-screen view icon]] (ikon for fuldskærmsvisning) i nederste venstre hjørne af billedet. Tryk på [[return to normal view icon]] (ikon for retur til normalvisning) for at vende tilbage til normalvisning.

 

22. Hvilket stregkodeformat understøtter Lumify?

 

Se brugervejledningen til Lumify for at se en komplet liste over understøttede formater og en vejledning i, hvordan man konfigurerer stregkodescanneren.

 

23. Hvilke transducere er Mmode tilgængelig på?

 

MMode er tilgængelig på S4-1-, C5-2- og L12-4-transducere.

 

24. Kan jeg bruge Lumify uden for hospitalet?

 

Lumify er et bærbart ultralydssystem, som er beregnet til brug på steder, hvor der ydes sundhedspleje af sundhedsfaglige personer, herunder private hjem, hospitaler, lægepraksisser, klinikker og EMT (sygetransport).

 

25. Hvad medfølger der ved et direkte køb af Lumify?

 

Ved et direkte køb af Lumify får du en eller flere Lumify-transducere, Lumify-appen, software-opgraderinger og en garanti fra producenten. Købet inkluderer også en bæretaske til enheden og transduceren.

VIGTIGT: Købet inkluderer ikke en kompatibel smart-enhed (tablet eller mobiltelefon).

 

26. Hvilke betalingsmetoder kan jeg bruge til mit direkte køb af Lumify?

 

Du kan købe din Lumify med et kreditkort eller få en faktura fra Philips mod fremvisning af en indkøbsordre.

 

27. Hvor lang tid går der, inden den købte Lumify-transducer ankommer?

 

Din/dine Lumify-transducere bør komme maks. to uger efter ordreafgivelse, men den faktiske leveringstid afhænger af produktets tilgængelighed. Større ordrer kan tage længere tid. Ring på (844) 695-8643, hvis du har spørgsmål vedrørende din ordre.

 

28. Hvilken slags garanti kan jeg få til den købte Lumify-løsning?

 

Dit Lumify-køb er omfattet af en 5-årig grundlæggende garanti, som inkluderer adgang til support-afsnittet på vores Lumify-portal, adgang til fjernsupport fra Philips' eksperter samt dækning af produktionsfejl for din/dine Lumify-transducere. www.lumify.philips.com/web/support- Premium-dækning kan fås mod et tillæg via vores Xtend Premium-tilbud, som giver dig beskyttelse mod hændelige uheld.

 

29. Hvilken ekstra servicedækning kan jeg få til den købte Lumify-løsning?

 

Philips tilbyder Xtend Premium, som er en servicekontrakt, der yder ekstra dækning for din købte Lumify. Der henvises til vores vilkår og betingelser for flere oplysninger om Xtend Premium. http://www.usa.philips.com/healthcare/about/terms-conditions.

 

30. Hvilke vilkår og betingelser gælder for den købte Lumify-garanti?

 

Vilkår og betingelser for garantien http://www.usa.philips.com/healthcare/about/terms-conditions.

 

31. Hvilke vilkår og betingelser gælder for den Lumify-servicekontrakt, Xtend Premium, som man kan købe?

 

Xtend Premium dækker hændelige uheld for kundens indkøbte Lumify-transducere i den periode, der er angivet i tilbuddet. Kunden har ret til at bytte transducere, der er blevet beskadiget i et hændeligt uheld (maks. ombytning af 1 transducer pr. år). Xtend Premium er udarbejdet som et supplement til garantidækningen på en købt Lumify-transducer, og den dækker ikke erstatning af mistede eller stjålne transducere. Vilkår og betingelser for Philips' serviceaftale gælder. Xtend Premium-tilbud http://www.usa.philips.com/healthcare/about/terms-conditions.

 

32. Hvordan annullerer jeg min købte Lumify?

 

Efter købet kan Lumify hverken returneres eller annulleres i henhold til de gældende vilkår og betingelser for købet.

 

33. Er der en måde, hvorpå jeg kan nulstille billeddannelsesknapperne til standardforstærkning/-dybde, f.eks. en "nulstillingsknap"?

 

Det er nemt at nulstille billeddannelsesknapperne til de optimerede standarder ved at genvælge forudindstillingen. Det gendanner dybde/forstærkning/indstillinger til den optimerede standard.