Nyhedscenter

mar. 15, 2018

Søvnapnø uden at vide det: Stopper med at trække vejret om natten

 

200.000 danskere har søvnapnø uden at vide det. Søvnapnø er konstant trætte, uoplagte og har risiko for følgesygdomme.

København, Danmark – Royal Philips (NYSE: PHG, AEX: PHIA) - Men de taler ikke med lægen om symptomerne, selvom deres partnere bliver bekymrede, når de stopper med at trække vejret om natten og vågner ved at hive efter vejret.

Mange føler ellers, at de har fået livet tilbage, efter de kom i behandling, hvorfor de fleste gerne ville være gået til lægen tidligere. Det viser en omfattende undersøgelse blandt mere end 5.000 danskere og svenskere med søvnapnø, søvngener eller en partner hermed.


Dårlig nattesøvn, vejrtrækningspauser og gispen efter vejret hver eneste nat. Konstant træthed og irritation. Søvnapnø har store konsekvenser. Det viser en omfattende undersøgelse blandt 5.398 respondenter i Danmark og Sverige, som enten har søvnapnø, søvngener eller har en partner hermed – heriblandt 2.636 danskere. Undersøgelsen er lavet af Philips i samarbejde med bl.a. Dansk Søvnapnø Forening og førende læger på området.

Sleep Therapy Dream Station 3

Konstant træthed, irritation og alene i sengen

Før danskerne i undersøgelsen fandt ud af, at de havde søvnapnø ved at få stillet diagnosen, var de fleste aldrig udhvilede, når de stod op (73%). De var derfor ofte meget trætte på arbejde (62%). Mange blev let irriterede og i dårligt humør (38%), ligesom de havde svært ved at koncentrere sig og huske (45%). Hver fjerde blev endda deprimeret (25%).

 

Men også deres partnere oplevede konsekvenserne på egen krop. De var bekymrede for deres partner (60%), og de fleste havde selv hårde nætter, som gik ud over nattesøvnen (65%). De blev derfor også selv irriterede (36%) og var ofte også trætte på arbejde (20%). Det gik ud over manges samliv (26%), og hver femte måtte endda sove i et andet værelse (20%). Og når der skulle køres bil i træt tilstand, vakte det bekymring hos både patienten med søvnapnø og hos partneren (28%).

 

Philip Tønnesen er overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet-Glostrup og dermed førende ekspert på området i Danmark: ”I virkeligheden står det nok endnu værre til med konsekvenserne, fordi undersøgelser som denne typisk omfatter de patienter, der har det bedst. Og konsekvenserne ved søvnapnø skal man ikke tage for let på. Når man generelt ikke får ilt nok om natten, kan det bl.a. medføre livsstilssygdomme.”

 

Stopper med at trække vejret om natten

Søvnapnø forbindes ofte med snorken, men mange med søvnapnø stopper også med at trække vejret, når de sover – i helt op til 2 minutter mange gange hver nat. I undersøgelsen deltog 1.225 danskere med søvngener, hvoraf 42% udviser tegn på søvnapnø uden at vide det, fordi de ikke har diagnosen.

 

Hver tredje af dem holder pause i vejrtrækningen om natten (31%), og en del vågner endda og gisper efter vejret eller kan ikke få luft (21%). Og det bekymrer langt de fleste af deres partnere (82%).

 

Ellinor Wolff, der er formand for Dansk Søvnapnø Forening, efterlyser større fokus på at finde de mange patienter, som har søvnapnø uden at vide det: ”Når man tænker på konsekvenserne af søvnapnø, er det dybt bekymrende, at så mange danskere går rundt med søvnapnø uden at vide det. Konsekvenserne kan jo være alvorlige følgesygdomme som blodprop og hjerneblødning samt andre hjerte-karlidelser, diabetes og KOL. Dertil kommer betydelig nedsat livskvalitet og risiko for trafik- og arbejdsulykker, som kan koste samfundet mange penge.”

Sleep Therapy Dream Station 1

Som at få et nyt liv
På trods af de mange konsekvenser og bekymringer ventede mere end hver tredje dansker med søvnapnø mindst 5 år, før de talte med lægen om symptomerne (38%). Men de fleste blev faktisk lettede over at få klarhed, da de fik diagnosen (68%). Derfor ville de fleste også ønske, at de havde talt med lægen tidligere (69%), og halvdelen af partnerne ville ønske, at de havde presset mere på for at få partneren til lægen (52%).

 

58-årige Ivan Naurholm fra København har lidt af søvnapnø hele sit liv, men fik først for 14 år siden besøgt lægen på kraftig opfordring fra sin kone:

”Gå til lægen,” sagde min kone; ”det her er uudholdeligt for os begge.” Jeg var slet ikke klar over, at der var noget, der hed søvnapnø – ellers var jeg helt sikkert gået til lægen noget før. Hverken min kone eller jeg fik en ordentlig nattesøvn. Min kone har aldrig villet sove i ske med mig – jeg larmede simpelthen for meget. Den manglende søvn gik voldsomt ud over mit humør, hukommelsen og min koncentration, og hele vores sociale liv var nærmest ikke-eksisterende. Det var svært at gå ud om aftenen eller besøge venner. Jeg kunne simpelthen ikke holde mig vågen,” fortæller Ivan om livet før, han kom i behandling.

 

Philip Tønnesen, overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet-Glostrup, opfordrer danskerne til at tale med lægen tidligere:

”Det er beklageligt, at hver tredje ventede mindst 5 år med at tale med lægen om deres symptomer, især set i lyset af behandlingens store effekt. Hvis man snorker, holder vejrtrækningspauser om natten, nemt døser hen om dagen og måske endda er overvægtig bør man derfor tale med sin læge om søvnapnø,” siger Philip Tønnesen.

 

9 ud af 10 er kommet i behandling med en maske og maskine, der giver luft, når de sover (86%). Det har betydet, at de nu får en god nattesøvn (65%) og er meget mindre trætte (72%). De har fået større overskud (58%) og bedre koncentration (42%). Hver tredje føler ligefrem, at de har fået et nyt liv (37%) – det samme gør mange af deres partnere (28%).

 

For Ivan Naurholm betød behandlingen for søvnapnø, at både han og hans kone fik en øjeblikkelig forbedret livskvalitet:

”Mit humør og min energi er noget helt andet i dag. Derudover er det i de små ting, jeg ser en klar forskel. Nu kan jeg rent faktisk være social om aftenen og fx se en hel film sammen med min kone uden at falde i søvn. Og endnu vigtigere; min kone kan sove tungt og trygt om natten.”

For yderligere information kontakt venligst:

Om undersøgelse og interview med case: Thomas Hartvig

Direktør, Kompas Kommunikation: +45 21 65 96 70 / E-mail: thomas@kompas.dk

 

Om søvnapnø: Philip Tønnesen, Overlæge ved Dansk center for søvnmedicin,
Rigshospitalet-Glostrup: +45 51 26 48 50 / philip.toennesen.01@regionh.dk

 

Om patientforeningen: Ellinor Wolff

Formand, Dansk Søvnapnø Forening: +45 35 42 41 26 / ewolff@snorker.dk

 

Om Philips: Marianne Evie Storgaard

Regional Director SRC Nordic: +45 61 63 77 00 / marianne.storgaard@philips.com

About Royal Philips

Royal Philips (NYSE: PHG, AEX: PHIA) is a leading health technology company focused on improving people's health and enabling better outcomes across the health continuum from healthy living and prevention, to diagnosis, treatment and home care. Philips leverages advanced technology and deep clinical and consumer insights to deliver integrated solutions. Headquartered in the Netherlands, the company is a leader in diagnostic imaging, image-guided therapy, patient monitoring and health informatics, as well as in consumer health and home care. Philips' health technology portfolio generated 2016 sales of EUR 17.4 billion and employs approximately 70,000 employees with sales and services in more than 100 countries. News about Philips can be found at www.philips.com/newscenter.

Læs mereLæs mindre

Emner

Kontaktpersoner

Rasmus Vestergaard

Rasmus Vestergaard

Head of Communication

Tel: +45 21 55 00 81

Del på sociale medier

Medieomtaler