Danmark

Meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger i Versuni Air+ appen


Denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger blev sidst opdateret august 2023.

Versuni Air+ appen ("Appen") giver dig mulighed for at styre, overvåge og administrere dine Philips-luftrensere og -robotstøvsugere (samlet kaldet "Enheder") hvor som helst og når som helst ("Tjenester"). Bemærk, at ikke alle enheder understøtter styring af appen.


Appen og Enhederne styres af Versuni Netherlands B.V. eller et af dets associerede selskaber eller datterselskaber ("Versuni", "vores", "vi" eller "os").


Denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger gælder for personoplysninger, der er indsamlet eller behandlet af Enheden og/eller Appen. Denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger er ment som en hjælp til at forstå vores praksis i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger, når du bruger appen, herunder hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi gør med dem, samt dine individuelle rettigheder.

Hvilke personoplysninger indsamler vi og til hvilke formål?


Vi modtager eller indsamler personoplysninger, som beskrevet nærmere nedenfor, når vi leverer vores Tjenester, inklusive når du besøger, downloader og installerer Appen.
 
  • Kontooplysninger
  • Enhedsoplysninger
  • Andre oplysninger, der videregives til os
  • Cookies og analysedata
  • Bedømmelses- og anmeldelsesdata
  • Kundesupport
  • Kombinerede oplysninger
  • Tilladelser
  • Hvem deles personoplysninger med?
  • Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
  • Dine valg og rettigheder
  • Vi beskytter dine personoplysninger
  • Særlige oplysninger til forældre
  • Ændringer i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger
  • Kontakt os

Kontooplysninger


Afhængig af dit land, kan du logge på Appen med en Versuni-konto, ved at bruge din profil på sociale medier eller dit telefonnummer.


  • Hvis du vælger at logge på via sociale medier, kan de personoplysninger, vi indsamler, omfatte din grundlæggende offentlige profil (f.eks. profilbillede, id, køn, profil-URL, fødselsdag, hjemmeside og placering) og e-mail. I Kina kan du logge på med din Wechat-konto. Hvis du bruger din Wechat-konto, indsamler vi dit Wechat-konto-id og din offentlige profil, herunder navn og profilbillede. Bemærk, at udbyderen af dit sociale medie muligvis indsamler oplysninger om det faktum, at du bruger Appen og logger på med din konto til det sociale medie. Læs din sociale medieudbyders meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger for at få mere at vide om deres praksis for beskyttelse af personoplysninger.

  • Når du opretter en Versuni-konto, kan de personoplysninger, vi indsamler, omfatte dit fornavn, brugernavn og/eller e-mailadresse. Hvis det er tilfældet, sender vi dig en velkomst-e-mail for at bekræfte oprettelsen af din konto, så vi kan kommunikere med dig som svar på dine henvendelser, sende dig udelukkende tjenesterelaterede meddelelser eller direkte markedsføringskommunikation, hvis du har tilvalgt det. Du kan også bruge din Versuni-konto til at bestille et Philips- eller Versuni-produkt, -enhed eller -tjeneste, deltage i en kampagne eller et spil, deltage i en social medieaktivitet i forbindelse med en Philips- eller Versuni-kampagne (f.eks. ved at klikke på "synes godt om" eller "del") og deltage i vores produkttest eller -undersøgelser.


    Vi bruger dine kontodata til at oprette og administrere din konto. Fordi vi bruger dine Kontooplysninger til at levere Tjenesterne, anser vi denne behandling for nødvendig for udførelsen af en kontrakt, som du er part i.
Læs mereLæs mindre

Enhedsoplysninger


Når du parrer din enhed med appen, indsamler vi IP-adressen på den router, der opretter forbindelse til din enhed. Desuden kan vi indsamle følgende oplysninger:
 
  • Luftrensere.

    (I) Enhedsdata, herunder enheds-id, kørselstilstand, tænd/sluk, blæserhastighed, planlægning og kontrolkommandoer.
    (II) GGenerelle data om luftkvalitet, herunder indendørs allergiindeks, PM2.5, temperatur, gas- og fugtighedsniveau.

  • Robotstøvsugere.

    (I) Enhedsdata, herunder enheds-id, planlægningsdata, antal cyklusser og rengøringsvarighed.

    Vi kan bruge disse data til at levere Tjenesterne, gøre Enheden opmærksom på sine omgivelser, forbedre vores Enheder og Tjenester og give dig mulighed for at få kendskab til Enheden og dens tjenester.

    Da dine Enhedsoplysninger kun behandles, når du vælger at parre din Enhed med Appen med henblik på Tjenesterne, anser vi denne behandling som værende nødvendig for udførelsen af en kontrakt, som du er part i.

 

Andre oplysninger, der videregives til os


Afhængigt af hvilken model af luftrenser du har, kan appen vise dig et kort spørgeskema om dine bekymringer vedrørende indendørs luftkvalitet, hvor længe det er, siden du flyttede til dit hus/rum, og det rum, hvor du placerede Enheden. Appen bruger dine svar til at indstille den mest relevante driftstilstand for din enhed. Vi kan desuden behandle svarene på dette spørgeskema for at udføre analyser og kan eventuelt bruge resultaterne til produktforbedring eller -udvikling og/eller -markedsføring.
 
Da dine Andre oplysninger, der videregives til os, kun behandles, når du vælger at parre din(e) Enhed(er) med Appen med henblik på Tjenesterne, anser vi denne behandling som værende nødvendig for udførelsen af en kontrakt, som du er part i, og i det omfang at dataene behandles til analyser, at være baseret vores legitime interesse.

Cookies og analysedata


Vi bruger cookies, tags eller lignende teknologier ("Cookies") til at betjene, levere, forbedre, forstå og tilpasse vores Tjenester. Cookies giver os mulighed for at genkende din mobilenhed og indsamle dine personoplysninger, herunder dit unikke brugerenhedsnummer, din mobilenheds IP-adresse, hvilken type mobilinternetbrowser eller hvilket operativsystem du bruger, sessions- og brugsdata eller servicerelaterede oplysninger om ydelsen, som er oplysninger om din brug af Appen.

Når du giver dit samtykke til at dele dine App-data for at forbedre Appen og modtage personlige tjenester, indsamler og behandler vi dine App-brugsdata som beskrevet nedenfor. For at gøre dette bruger vi flere tjenesteudbydere, der behandler dine App-data på vores vegne og i henhold til vores instruktioner. Vores tjenesteudbydere bruger Cookies til at hjælpe os med at indsamle dine oplysninger.


Denne App benytter Google Firebase, en analysetjeneste leveret af Google. Google Firebase anvender cookies eller lignende teknikker med henblik på at bidrage til, at Appen kan analysere generelle trafikmønstre i vores App. Ved at sende oplysninger, der genereres af cookien vedrørende brugen af Appen til Google, sikrer Google, at din IP-adresse anonymiseres før geolokalisering, at den kan anvendes, og at den erstattes af en generisk IP-adresse før opbevaring. Google kan bruge disse oplysninger til evaluering af brugen af Appen, til at rapportere om appaktivitet til os og for at kunne levere andre tjenester i forbindelse med appaktivitet og brugen af Appen til os.


Læs vores Meddelelse om cookies under indstillingerne for beskyttelse af personoplysninger for Appen for at få yderligere oplysninger om brugen af Cookies, der benyttes i Appen. Vær opmærksom på, at vi kun behandler dine Cookies og analysedata, efter at du har givet dit samtykke.

Læs mereLæs mindre

Bedømmelses- og anmeldelsesdata


Hvis du skriver en anmeldelse eller bedømmer Appen i app-butikkerne, kan vi behandle sådanne oplysninger for at svare på dine kommentarer og spørgsmål, forstå, hvordan du har det, når du bruger Appen, blive bekendt med din generelle opfattelse af Appen og vores varemærke og bruge denne indsigt til at forbedre Appen og/eller vores produkter og tjenester. Vi kan kun se dit brugernavn, vurderinger, kommentarer og andre oplysninger i app-butikkerne, som du beslutter at dele med os eller gøre offentligt tilgængelige. Medmindre du kræver, at vi gør det, knytter vi ikke disse oplysninger til dine kontooplysninger eller andre oplysninger, vi har fra dig. Der, hvor du har brug for kundesupport, kan vi bruge dine data til at følge op på din sag og guide dig gennem vores kundesupportproces i overensstemmelse med afsnittet "Kundesupport" nedenfor. 


Vi anser behandlingen af dine bedømmelses- og anmeldelsesdata som baseret på vores legitime interesse.

Kundesupport


Vi betjener og leverer vores Tjenester, herunder kundesupport, med forbedringer, fejlfinding og tilpasning af vores Tjenester. Når du har brug for kundesupport, kan du give os oplysninger om din brug af vores Tjenester, herunder din interaktion med Versuni, og hvordan du kan kontaktes, så vi kan yde den ønskede support. Vi bruger muligvis også dine oplysninger til at svare dig, når du kontakter os.


Vi anser behandlingen af dine kundesupportdata for nødvendig for at kunne udføre den kontrakt, du er part i.

Kombinerede oplysninger


Vi kan kombinere dine personoplysninger, herunder Kontooplysninger, Enhedsoplysninger og cookiedata, med oplysninger indsamlet i forbindelse med dine interaktioner med og brug af vores digitale kanaler såsom sociale medier, websteder, e-mails, apps og forbundne produkter, IP-adresser, cookies, mobilenhedsoplysninger, kommunikation, som du klikker eller trykker på, placeringsoplysninger og websteder, du besøger.

 

Vi kan analysere de kombinerede data for at kunne give dig personlige tjenester. Det hjælper os også med at forbedre Appens, Enhedens/Enhedernes og Tjenesternes indhold, anvendelighed og brugervenlighed samt for at udvikle nye produkter og tjenester. Vi betragter behandlingen af dine kombinerede data som baseret på en legitime interesse.

 

Hvis du vælger at modtage salgsfremmende kommunikation om vores produkter, tjenester, arrangementer og kampagner, der kan være relevante for dig på baggrund af dine præferencer og din adfærd på internettet, kan vi sende dig marketing- og salgsfremmende kommunikation via e-mail, telefon og andre digitale kanaler såsom mobilapps og sociale medier. For at kunne tilpasse kommunikationen til dine præferencer og din adfærd og give dig en mere relevant og personlig oplevelse analyserer vi muligvis dine Kombinerede oplysninger. Før vi sender salgsfremmende kommunikation til dig, beder vi dig om dit samtykke.

Tilladelser


Når Appen har brug for tilladelse til at få adgang til din mobilenheds sensorer (f.eks. kamera, Wi-Fi, geografisk placering eller Bluetooth) eller andre data (f.eks. fotos) med henblik på brugen af Tjenesterne, beder vi dig om dit samtykke. Vi bruger kun disse oplysninger, når det er nødvendigt for at gøre Tjenesten tilgængelig for dig og kun efter dit udtrykkelige samtykke.

  • Generelle tilladelser

  • Wi-Fi. Til konfiguration af parringen af din(e) Enhed(er).
  • Kamera. Til scanning af QR-koden for at starte parring af Enheden/Enhederne.

  • Foto. Til aktivering af fotodelingsfunktionen, som giver dig mulighed for at tage snapshots af indendørs- eller udendørsluftkvalitet og dele dem via SMS/WeChat eller andre sociale kanaler.

  • Opkald. Så du får mulighed for at ringe til vores kundesupport via Appen.  

  • Grov geografisk placering og placering.
  • Enhedsparring. Android-operativsystemer kræver grov geografisk placering for at forbinde appen med enheden. IOS kræver adgang til placeringsdata for at kunne registrere, når Appen og Enheden/Enhederne er i nærheden. Vi behandler ikke sådanne data på nogen måde. Dataene gemmes på din mobilenhed, hvor vi ikke har adgang til dem. Hvis du sletter din profil eller Appen, slettes disse data fra din mobile enhed.

  • Find en Versuni nær dig. Når du aktiverer denne funktion, bruger vi dine placeringsdata til at lede dig hen mod en butik eller et kundecenter i nærheden af dig.
  • Automatisk Plus-tilstand. Hvis du deler din placering, giver vi dig oplysninger om luftkvaliteten i realtid i Appen. Hvis du aktiverer Automatisk Plus-tilstand, tilpasser Enheden automatisk ydeevnen (ventilatorhastighed) baseret på oplysninger om luftkvaliteten indendørs og udendørs i realtid. Automatisk Plus-tilstand tager også højde for dit brugsmønster af Enheden. Dette kan medføre en bedre ydeevne og/eller et lavere strømforbrug for Enheden. Du kan når som helst aktivere Automatisk Plus-tilstanden i App-indstillingerne.

  • Filer. Appen kræver adgang til mobilenhedens filer for at gemme sprogkonfigurationerne og andre filer, som Appen bruger til at fungere (f.eks. grafik, mediefiler eller andre store programaktiver). Hvis du sletter Appen, slettes dataene fra mobilenheden.

  • Luftrensertilladelser.

  • Oplysninger om vejr og luftkvalitet. Når du aktiverer denne tilladelse, deler Appen dine anonymiserede placeringsdata (på byniveau) med en tredjepart for at give dig et placeringskort med oplysninger om luftkvalitet på startsiden i Appen. Denne tredjepart er AirMatters.

  • Du kan når som helst blokere dine App-tilladelser via indstillingerne i din App eller din mobilenhed. Bemærk, at hvis du beslutter dig for at blokere, kan du muligvis ikke helt eller delvist bruge vores Tjenester.

 

Læs mereLæs mindre

Hvem deles personoplysninger med?


Vi kan videregive dine personoplysninger til tredjepartstjenesteudbydere, forretningspartnere eller andre tredjeparter i overensstemmelse med denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger og/eller gældende lovgivning.

Tjenesteudbydere

Vi samarbejder med tredjepartstjenesteudbydere om at hjælpe os med at drive, levere, forbedre, forstå, tilpasse, støtte og markedsføre vores Tjenester.

Vi kan dele dine personoplysninger med følgende tjenesteudbydere:
 

  • IT- og Cloud-udbydere

Disse tjenesteudbydere leverer den nødvendige hardware, software, netværk, lagerkapacitet, transaktionsbaserede tjenester og/eller relateret teknologi, der kræves for at køre Appen eller levere Tjenesterne.

  • Analysetjenesteudbydere.

Disse tjenesteudbydere leverer den nødvendige hardware, software, netværk, lagerplads og/eller relaterede teknologi, som vi har brug for til at udføre app-analyser.  Vi anmoder vores tjenesteudbydere om at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for dine personoplysninger svarende til det niveau, vi leverer. Vi kræver, at vores tjenesteudbydere udelukkende behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores anvisninger og kun til det specifikke formål, der er nævnt ovenfor, har adgang til den mindst mulige mængde oplysninger, de behøver for at levere en bestemt tjeneste, og beskytter dine personoplysninger.


Andre tredjeparter

Versuni kan også arbejde med tredjeparter, der behandler dine personoplysninger til deres egne formål. Hvis vi deler personoplysninger med tredjeparter, som eventuelt bruger dine personoplysninger til egne formål, sørger vi for at underrette dig og/eller indhente dit samtykke, hvis det er påkrævet i henhold til gældende lovgivning, før vi deler dine personoplysninger. I dette tilfælde skal du læse deres erklæringer om beskyttelse af personoplysninger omhyggeligt for at få mere at vide om deres praksis for beskyttelse af personoplysninger, herunder hvilken type personoplysninger de indsamler, og hvordan de bruger, behandler og beskytter dem.

 

Versuni sælger nogle gange en virksomhed eller en del af en virksomhed til et andet selskab. En sådan overdragelse af ejerskabet kan omfatte overførslen af dine personoplysninger, som er direkte relateret til denne virksomhed, til det overtagende selskab. Alle vores rettigheder og forpligtelser i henhold til denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger kan frit overdrages af os til et af vores tilknyttede selskaber i forbindelse med en fusion, et opkøb, en omstrukturering eller salg af aktiver, eller i kraft af loven eller på anden måde, og vi kan overføre dine personoplysninger til et af vores associerede selskaber, efterfølgende enheder eller en ny ejer.

Hvis din enhed understøtter stemmestyring, skal du vælge og læse det relevante afsnit for behandling af stemmestyringsdata nedenfor. Kontakt kundesupport (airpurifier.service@versuni.com), hvis du ikke ved, hvilken stemmeassistent der understøttes af din Enhed.

 

Amazon Alexa

I nogle lande giver Philips Air Purifier dig mulighed for at styre din enhed med Amazon Alexa. Hvis du aktiverer funktionen, giver Versuni dig mulighed for at forbinde din Amazon-konto til din Versuni-konto. Når du opretter forbindelse mellem dine konti, træffer Versuni og Amazon hver især tekniske foranstaltninger for at validere din identitet. Versuni deler kontoidentifikatorer, men deler ikke dine kontooplysninger, herunder navn eller e-mailadresse, med Amazon.
 

Når du taler med Alexa, sender Amazon os en skriftlig version af dine stemmekommandoer sammen med en unik identifikator. Vi behandler disse oplysninger for at udføre dine kommandoer og sende et svar i overensstemmelse med vores meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger. Vi deler vores skriftlige svar med Amazon, så Amazon kan informere dig om resultatet af din kommando i overensstemmelse med Amazons meddelelse om beskyttelse af personoplysninger og vilkår for brug. Versuni og Alexa kan også udveksle oplysninger om de Enheder, du beslutter at styre gennem funktionen, herunder når du opdaterer, ændrer eller fjerner en Enhed.
 

Du forstår, at dine kommandoer og svar kan være personlige data. Du forstår også, at Amazon leverer sine egne tjenester til dig, og ved at aktivere funktionen, instruerer du os til at dele dine personoplysninger med Amazon. Amazon kan behandle dine personoplysninger i lande uden for dit bopælsland, som muligvis har en anden lovmæssig ramme for beskyttelse af personoplysninger. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at deaktivere Funktionen. Læs Amazon Alexas meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger og vilkår for brug for at få yderligere oplysninger. Vilkår og betingelser og Meddelelse om beskyttelse af personoplysninger.

 

Google Assistant

I nogle lande giver Philips Air Purifier-funktionen dig mulighed for at betjene din enhed med Google Assistant. Hvis du aktiverer funktionen, giver Versuni dig mulighed for at tilknytte din Google-konto med din Versuni-konto. Når du sammenknytter dine konti, træffer Versuni og Google hver især tekniske foranstaltninger for at validere din identitet. Vi deler kontoidentifikatorer, men deler ikke dine kontooplysninger, herunder navn eller e-mailadresse, med Google.

 

Når du taler med Google Assistant, sender Google os en skriftlig version af dine stemmekommandoer sammen med en unik identifikator. Vi behandler disse oplysninger for at udføre dine kommandoer og sende et svar i overensstemmelse med vores meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger. Vi deler vores skriftlige svar med Google, så Google kan informere dig om resultatet af din kommando i overensstemmelse med Googles meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger og vilkår for brug. Versuni og Google kan også udveksle oplysninger om de Enheder, du beslutter at styre gennem handlingen, herunder når du opdaterer, ændrer eller fjerner en Enhed.


Du forstår, at dine kommandoer og svar kan være personlige data. Du forstår også, at Google leverer sine egne tjenester til dig, og ved at aktivere funktionen instruerer du os til at dele dine personoplysninger med Google. Google kan behandle dine personoplysninger i lande uden for dit bopælsland, som muligvis har en anden lovmæssig ramme for beskyttelse af personoplysninger. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at deaktivere Funktionen. Læs Google Assistants Meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger og vilkår for brug for at få yderligere oplysninger.

 

IFTTT

Versuni giver dig funktionaliteten til at få benytte IFTTT-tjenester på din Enhed. IFTTT står for If This, Then That (Hvis..., Så...). Du kan finde flere oplysninger om de tjenester, de udbyder på deres websted IFTTT.

 

Hvis du ønsker at få glæde af denne funktionalitet, skal du oprette en IFTTT-konto, forbinde din IFTTT-konto til din Versuni-konto og føje forbindelsen til din Enhed.

 

Vær opmærksom på, at vi, for at du kan få glæde af disse tjenester, er nødt til at dele nogle af dine personoplysninger med IFTTT. Versuni og IFTTT træffer hver især tekniske foranstaltninger for at validere din identitet. Når du benytter IFTTT, deles dit identitetstoken, dit enheds-id og triggers mellem virksomhederne, for at de kan udføre de anførte tjenester.

 

Du forstår og accepterer, at IFTTT leverer sine egne tjenester til dig, og ved at aktivere disse, anmoder du os om at dele dine personoplysninger med IFTTT. IFTTT kan behandle dine personoplysninger i lande uden for dit bopælsland, som muligvis har en anden lovmæssig ramme for beskyttelse af personoplysninger. Læs IFTTT’s vilkår for brug og beskyttelse af personoplysninger for at få yderligere oplysninger i Politik om beskyttelse af personoplysninger - IFTTT.


Du kan når som helst tilbagekalde dit samtykke. Du kan tilbagekalde dit samtykke ved at afbryde forbindelsen til Philips Air Purifier IFTTT-tjenesten eller Appletten. Når du har afbrudt forbindelsen, deler vi ikke længere dine personoplysninger med IFTTT.

 

Overførsler på tværs af landegrænser

Dine personoplysninger kan lagres og behandles i et land, hvor vi har faciliteter, eller hvor vi engagerer tjenesteudbydere, og ved at benytte Appen og/eller Tjenesterne giver du dit samtykke til overførsel (hvis relevant) af oplysninger til lande uden for dit bopælsland, som kan have regler for databeskyttelse, der er forskellige fra dem i dit land. Under visse omstændigheder kan domstole, retshåndhævende myndigheder, myndighedsorganer eller sikkerhedsmyndigheder i disse andre lande have ret til at få adgang til dine personoplysninger.

 

Dine personoplysninger kan overføres til vores associerede selskaber eller tjenesteudbydere, som er anerkendt af den Europæiske Kommission for at yde et passende niveau af databeskyttelse i henhold til EØF-standarderne. For overførsler til lande, der at den Europæiske Kommission ikke anses for at leve op til kravene, har vi truffet passende foranstaltninger, som f.eks. standardkontraktbestemmelser indført af den Europæiske Kommission, for at beskytte dine personoplysninger.

Læs mereLæs mindre

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?


Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er påkrævet eller tilladt i lyset af det eller de formål, hvormed oplysningerne indsamles, hvorefter vi sletter dem i overensstemmelse med kravene anført i gældende lovgivning. De kriterier, vi benytter for at afgøre vores opbevaringsperioder, omfatter: (i) din brug af Appen og/eller Tjenesterne; (ii) om der er en retlig forpligtelse, som vi er underlagt; eller (iii) om opbevaringen er hensigtsmæssig i lyset af vores juridiske stilling (f.eks. med hensyn til gældende forældelseslove, retstvist eller administrative undersøgelser).

Dine valg og rettigheder


Hvis du vil sende en anmodning om at få adgang til, rette, slette, begrænse eller gøre indsigelse mod behandlingen af de personoplysninger, du tidligere har videregivet til os, eller hvis du vil sende en anmodning om at modtage en elektronisk kopi af dine personoplysninger med henblik på at sende dem til en anden virksomhed (i det omfang gældende lov giver dig retten til denne dataoverførbarhed), kan du kontakte os via Kontakt os | Versuni. Vi besvarer din anmodning i overensstemmelse med gældende lovgivning.

I din anmodning skal du gøre det klart, hvilke personoplysninger du gerne vil have adgang til, rette, slette, begrænse eller afvise behandlingen af. For at beskytte dig behandler vi udelukkende anmodninger vedrørende de personoplysninger, der er tilknyttet din konto, din e-mailadresse eller andre kontooplysninger, som du bruger til at sende os din anmodning, og vi kan blive nødt til at verificere din identitet før behandlingen af din anmodning. Vi forsøger at efterkomme din anmodning så hurtigt, som det er praktisk muligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.


I de tilfælde, hvor vi skal indhente tilladelse til at indsamle og/eller behandle dine persondata, kan du når som helst tilbagekalde dit samtykke, uden at det påvirker lovligheden af behandlingen baseret på samtykke, før du tilbagekalder dit samtykke.


Bemærk, at hvis du gør brug af (nogle af) dine valg og rettigheder, kan du muligvis ikke helt eller delvist bruge vores App eller Tjenester længere.

Læs mereLæs mindre

Vi beskytter dine personlige oplysninger


Vi prioriterer beskyttelsen af dine personoplysninger og forpligter os til at beskytte de oplysninger, du videresender til os, mod utilsigtet eller uautoriseret ændring, tab, misbrug, videregivelse eller adgang. Vi anvender en række forskellige sikkerhedsteknologier, tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte dine oplysninger. Med henblik herpå har vi blandt andet indført adgangskontroller, brug af firewalls og sikre protokoller.

Særlige oplysninger til forældre


Eftersom vores App og Tjenesterne ikke henvender sig til mindreårige, som defineret i gældende lovgivning, har vi ikke til hensigt at behandle mindreåriges personoplysninger. Vi opfordrer på det kraftigste forældre og værger til at spille en aktiv rolle i deres børns online aktiviteter og interesser.


Hvis en forælder eller værge bliver opmærksom på, at vedkommendes barn har forsynet os med hans eller hendes personoplysninger uden dennes samtykke, kan vi kontaktes via Kontakt os | Versuni. Hvis vi bliver opmærksomme på, at en mindreårig har givet os personoplysninger, kan vi slette dem fra vores registre.

Ændringer i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger


Vi forbeholder os retten til at ændre eller opdatere denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger fra tid til anden. Når vi opdaterer denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, vil vi også opdatere datoen øverst i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.


Vi opfordrer dig til at gennemgå den nyeste version af denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger regelmæssigt.


Den nye erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger træder i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Hvis du ikke accepterer den reviderede erklæring, skal du ændre dine præferencer eller stoppe med at bruge vores App og/eller Tjenester. Ved fortsat at tilgå eller gøre brug af vores App og/eller Tjenester bekræfter du at være blevet informeret om den ændrede erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Kontakt os


Hvis du har spørgsmål til denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger eller om den måde, hvorpå vi kan bruge dine personoplysninger, skal du kontakte os via Kontakt os | Versuni.. Alternativt har du ret til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed med kompetence i dit land eller område.


Versuni Netherlands B.V.
Claude Debussylaan 88, 1082 MD,
Amsterdam, Holland

Yderligere oplysninger for personer, der er bosiddende i Californien

 

California Civil Code Section 1798.83 giver vores kunder, der er bosiddende i Californien, tilladelse til én gang om året gratis at anmode om og indhente information om personlige oplysninger (hvis relevant), som vi har videregivet til tredjeparter til direkte markedsføringsformål i det foregående kalenderår. Disse oplysninger vil i givet fald omfatte en liste over de kategorier af personlige oplysninger, der blev delt, samt navne og adresser på alle tredjeparter, som vi har delt oplysningerne med i det umiddelbart foregående kalenderår.  Hvis du er bosiddende i Californien og ønsker at foretage en sådan anmodning, kan du besøge vores hjemmeside vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger: domesticappliances.philips.com/privacy


I henhold til California Consumer Privacy Act of 2018 (”CCPA”CCPA”) giver vi følgende oplysninger om de kategorier af personoplysninger, som vi indsamler og behandler om personer, der er bosiddende i Californien, via enheden og/eller maskinen.  For nærmere oplysninger om, hvordan vi håndterer personlige oplysninger i henhold til CCPA i andre sammenhænge, bedes du se her.  Under CCPA er "personlige oplysninger" oplysninger, der identificerer, relaterer til eller med rimelighed kan knyttes til en bestemt indbygger eller husstand i Californien.

 

Kilder til personlige oplysninger
Vi indsamler personlige oplysninger fra:

  • Vores interaktioner med dig via enheden og/eller maskinen; samt
  • Vores associerede selskaber og fælles marketingpartnere og/eller forretningspartnere.


Indsamling og videregivelse af personlige oplysninger
Det følgende skema viser, hvilke kategorier af personlige oplysninger om personer, der er bosiddende i Californien, vi planlægger at indsamle, samt hvilke kategorier af personlige oplysninger vi har indsamlet og offentliggjort til vores driftsformål i de foregående 12 måneder.

Kategorier af personlige oplysninger

Videregivet til hvilke kategorier af tredjeparter til driftsformål

Identifikatorer, f.eks. navn, kontaktoplysninger, IP-adresse og andre onlineidentifikatorer.

Vores associerede selskaber og datterselskaber betroede tredjepartstjenesteudbydere, forretningspartnere, dine udbydere af konti på sociale medier i forbindelse med den sociale deling, du vælger at bruge, i overensstemmelse med denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger.

Personlige oplysninger som defineret i lovgivningen for californiske kunderegistreringer, f.eks. navn og kontaktoplysninger.

Vores associerede selskaber og datterselskaber; betroede tredjepartstjenesteudbydere i overensstemmelse med denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger.

Egenskaber for beskyttede klassificeringer i henhold til lovgivningen i Californien eller USA, f.eks. primært sprog.

Vores associerede selskaber og datterselskaber; betroede tredjepartstjenesteudbydere i overensstemmelse med denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger.

Oplysninger om internet- eller netværksaktivitet som f.eks. browserhistorik og interaktioner med denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger

Vores associerede selskaber og datterselskaber, betroede tredjepartstjenesteudbydere og forretningspartnere i overensstemmelse med dine valg, i overensstemmelse med denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger.

Geopositionsdata, f.eks. enhedsplacering.

Vores associerede selskaber og datterselskaber; betroede tredjepartstjenesteudbydere i overensstemmelse med denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger.

Følgeslutninger baseret på enhver af de personlige oplysninger, der er angivet ovenfor, med henblik på at oprette en profil om f.eks. en persons præferencer, adfærd og egenskaber

Vores associerede selskaber og datterselskaber; betroede tredjepartstjenesteudbydere i overensstemmelse med denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger.

Brug af personlige oplysninger

Vi bruger disse kategorier af personlige oplysninger til at drive, administrere og vedligeholde vores virksomhed, levere vores produkter og tjenester og opfylde vores forretningsformål og -mål som beskrevet ovenfor under "Hvilke personoplysninger indsamler vi og til hvilke formål?"

Vi sælger ikke og har ikke solgt personlige oplysninger i de foregående 12 måneder, som "salg" er defineret i CCPA. Vi sælger ikke personlige oplysninger om mindreårige under 16 år.

 

Individuelle rettigheder og anmodninger
Hvis du er bosiddende i Californien, kan du anmode om, at vi:

  • Giver dig følgende oplysninger, der dækker de 12 måneder, der går forud for din anmodning:
  • De kategorier af personlige oplysninger, vi har indsamlet om dig, og de kategorier af kilder, som vi har indsamlet sådanne personlige oplysninger fra,
  • De specifikke personlige oplysninger, vi har indsamlet om dig,
  • Det forretningsmæssige eller kommercielle formål med at indsamle (hvis relevant) personlige oplysninger om dig, og
  • De kategorier af personlige oplysninger om dig, som vi på anden måde har delt eller videregivet, og de kategorier af tredjeparter, som sådanne personlige oplysninger er blevet delt med eller videregivet til (hvis relevant).
  • Slet personlige oplysninger, som vi har indsamlet fra dig.


Hvis du vil anmode om ovenstående oplysninger eller sletning, skal du kontakte os på:  domesticappliances.philips.com/privacy.  Vi vil bekræfte og besvare din anmodning som beskrevet ovenfor i "Dine valgmuligheder og rettigheder" og i overensstemmelse med gældende lovgivning, idet vi tager hensyn til typen og følsomheden af de personlige oplysninger, der er omfattet af anmodningen.  Vi vil muligvis anmode om yderligere personlige oplysninger fra dig, f.eks. e-mailadresse, postadresse eller telefonnummer, for at bekræfte din identitet og beskytte dig mod falske anmodninger. Hvis du anmoder om sletning, beder vi dig muligvis om at bekræfte din anmodning, før vi sletter dine personlige oplysninger.

Du har ret til at være fri for ulovlig forskelsbehandling ved udøvelse af dine rettigheder i henhold til CCPA.

Autoriserede agenter

Hvis du vil foretage en anmodning som autoriseret agent på vegne af en person, der er bosiddende i Californien, kan du bruge de indsendelsesmetoder, der er angivet ovenfor.  Som en del af vores bekræftelsesproces kan vi bede dig om at angive følgende, hvis det er relevant:

  • Bevis for din registrering hos den californiske Secretary of State med henblik på at drive forretning i Californien,
  • En advokatfuldmagt fra den person, der er bosiddende i Californien, i henhold til Probate Code sections 4000-4465, og
  • Skriftlig tilladelse til, at den person, der er bosiddende i Californien, har givet dig tilladelse til at foretage en anmodning på indbyggerens vegne.  Denne tilladelse skal være underskrevet (fysisk eller med e-signatur) af den person, der er bosiddende i Californien.

Hvis du fremsætter en anmodning på vegne af en person, der er bosiddende i Californien, og ikke har givet os en advokatfuldmagt fra vedkommende i henhold til Probate Code afsnit 4000-4465, kan vi også kræve, at indbyggeren:

  • Giver dig en skriftlig tilladelse underskrevet af indbyggeren til at fremsætte anmodningen på indbyggerens vegne,
  • Selv bekræfter indbyggerens identitet direkte for os og
  • Direkte bekræfter for os, at indbyggeren gav dig tilladelse til at indsende anmodningen.
Læs mereLæs mindre

You are about to visit a Philips global content page

Continue

You are about to visit a Philips global content page

Continue

Our site can best be viewed with the latest version of Microsoft Edge, Google Chrome or Firefox.