Det er nødvendigt at praktisere bæredygtighed i en stor virksomhed som Philips, hvis vi vil etablere os som en bæredygtig virksomhed. Alt, vi producerer, påvirker vores planet, og det er vores ansvar at reducere denne påvirkning så vidt muligt. Vi er begyndt på dette ved at lave bæredygtige forbedringer ved nogle af vores produkter og processer, og vi tager nu endnu mere drastiske skridt for at nå vores miljømæssige mål for 2025. For eksempel blev vi 100% CO2-neutrale i vores arbejdsaktiviteter*** ved udgangen af 2020. Selv om dette er et skridt i den rigtige retning, er der stadig mere, vi kan gøre (og vil gøre) for at reducere vores udledninger og miljøpåvirkning. Med det niveau, vi arbejder på, gælder alt. Hvordan arbejder vi hen mod at nå vores mål inden for bæredygtighed? Vores ambitioner om at nå vores mål involverer emner som forbedring af vores produkters energieffektivitet, brug af færre ressourcer, mere genbrugt materiale og udeladelse af skadelige stoffer. Vi udvikler med tanke på cirkularitet, så flere produkter og materialer holdes i brug.
Vores arbejde inden for bæredygtighed hos Philips er en konstant proces. Som tidligere nævnt blev vi 100% C02-neutrale inden for vores egne arbejdsaktiviteter i 2020 og er forblevet CO2-neutrale lige siden*. Vores udviklere og ingeniører har arbejdet i mere end 30 år på at øge energieffektiviteten hos de produkter, vi fremstiller, hvilket hjælper vores forbrugere til også at bruge mindre energi.
Hos Philips betyder innovation, at vi tilbyder adgang til produkter, som passer ind i dit liv og stemmer overens med dine værdier inden for bæredygtighed. Vi prøver at gøre det nemmere for dig at vælge ved at gøre vores bedste inden for implementering af bæredygtighed i hele produktet. Produktet udvikles med et reduceret brug af råmaterialer og muliggør genanvendelse og ansvarlig genbrug, når du ikke har brug for det længere.
I vores bestræbelser på at være en mere miljøvenlig virksomhed samarbejder vi med leverandører og kunder over hele verden. Målet er at skabe produkter og emballage med materialer, som har et lavt miljøaftryk. Disse innovationer inden for anvendelse af materialer er afgørende, hvis vi vil bidrage til en mere bæredygtig fremtid, som støtter dine personlige valg.
* Hvordan når vi frem til det tal? Vi renoverer ubrugte produkter, som er blevet returneret af kunder og forhandlere (inklusive vores abonnementsordninger). For at udregne, hvor meget spild vi har reduceret, tager vi vægten af de returnerede produkter – uden tilbehør og emballage – i betragtning. Det er kun Philips’ renoverede produkter til personlig pleje, som er inkluderet i udregningerne. ** Med undtagelse af strømkabler *** Vores arbejdsaktiviteter inkluderer vores Philips-produktionssteder, kontorer, lagerbygninger, forretningsrejser og logistiksteder rundt om i verden.
You are about to visit a Philips global content page
Continue