Af Philips
06/11/2025
6-8 min. read

Gråt stænk i skægget er ikke længere en katastrofe i disse dage. Selv et fuldstændigt hvidt skæg, kombineret med en stilfuld hårfrisure, er et attraktivt look når du er kommet op i alderen. Så heldigvis er en glatbarbering ikke altid nødvendig, når dit hår og skæg bliver gråt. Ikke desto mindre er det stadig vigtigt at du plejer det, og i denne artikel viser vi dig hvordan du gør det, og hvilke skægstile der særligt klæder hvidt og gråt skæg.
Helt generelt er strukturen i skæghår en smule anderledes fra strukturen i hovedhår. Skæghår er generelt mere stridt, da der er færre talgkirtler i ansigtet end på issen. Dog har begge typer hår tilfælles, at de nu har andre behov end før. Når gråt hår dukker op i skægget, er strukturen i det individuelle hår forandret.
Der produceres mindre af pigmentet melanin med alderen, hvilket betyder at det mangler i nye de hårstrå, som vokser frem. Luftbobler optages nu i selve hårstrået, hvilket i teorien gør håret transparent, men det fremstår i stedet for gråt eller hvidt, alt efter om pigmenteret hår stadig forekommer her og der.
Mænd med gråt eller hvidt skæg, som også er blevet mere kruset med alderen, kan tilføje et par ting til deres skægrutine for at gøre deres skæg mere blødt. Det behøver ikke at være mere udførligt end blot en almindelig plejerutine til skæg (du kan læse mere om tips til pleje af skæg i denne artikel ).
Der er ingen grund til at hænge med mulen over et gråt eller hvidt skæg. Heller ikke over gråt hår. Mænd i dag farver både deres skæg og hår gråt. Så skal din skægfarve være grå, og du kan ikke vente på at blive ældre før de grå stænk toner frem, er der kun en ting at gøre: Farv dit skæg gråt! Med den rette frisure og stilfulde skægstil, kan du om muligt se lige så – eller endnu mere attraktiv ud – med de grå eller hvide farver.
1. Gråt skæg og et skaldet hoved
Kombinationen af et skaldet hoved og et gråt skæg er en moderne klassiker. Dog skal du være klar over, at du med denne stil helt sikkert får masser af opmærksomhed rettet mod dit skæg, da det fremstår endnu mere tydeligt sammen med et skaldet hoved. Du skal derfor også være sikker på, at du har sluttet fred med de grå stænk, som kommer så meget i fokus. Alt dette er med til at gøre dette til et unikt look, og hvis du gerne vil vide, hvilke skægstile der er derude til skaldede mænd, kan du tage et kig her.
2. Gråt fuldskæg
Et gråt fuldskæg skiller sig også ud (klik her for tips til, hvordan du gror et fuldskæg). Hvis du kombinerer et fuldskæg med en skaldet isse, får du et dristigt look som resultat – et look, som oser af modenhed!
3. Gråt hipsterskæg
Hipsterskægget er mere end bare en skægstil – det hører også til en livsstil (læs mere om hipsterskægget her). Yngre mænd – særligt dem, som ser sig selv som hipstere – bærer særligt ofte et fuldskæg. Uanset om der gemmer sig en hipster i dig eller du blot godt kunne tænke dig et stilfuldt gråt skæg at pryde dit ansigt med, er det altid vigtigt med en god grooming-rutine.
Uanset hvilken stil eller frisure du går efter, er det altid vigtigt at dit grå eller hvide skæg er velplejet. Med en Philips OneBlade kan du skabe din helt egen skægstil, men du kan også bruge den til vedligeholdelse og din daglige rutine som f.eks. trimning, indramning, udglatning og fjernelse af vildfarne hår. Alt dette er intet problem, uanset om du foretrækker en tør- eller en vådbarbering.