Af Philips
10/25/2016
2-5 min. read

VIGTIGT – LÆS DISSE VILKÅR OMHYGGELIGT, FØR DU ÅBNER ELLER BRUGER DETTE SOFTWAREPROGRAM. VED AT ÅBNE ELLER BRUGE DETTE SOFTWAREPROGRAM ACCEPTERER DU AT HAVE LÆST NÆRVÆRENDE LICENSAFTALE, AT DU HAR FORSTÅET DEN, OG AT DU ER UNDERLAGT DENS VILKÅR. HVIS DU IKKE ACCEPTERER NÆRVÆRENDE LICENSAFTALES VILKÅR OG BETINGELSER, SKAL DU STRAKS LUKKE DENNE SIDE UDEN AT ÅBNE ELLER BRUGE SOFTWAREPROGRAMMET.
Disse vilkår for brug gælder for din brug af Philips' forbundne Deep Sleep-hovedbånd og/eller Sleep & Wake Up-lys ("produkt") sammen med Philips SleepMapper-appen ("app"), der er en mobilapp, som opretter forbindelse til produktet og giver dig mulighed for at administrere, styre og vedligeholde produktet samt benytte andre tjenester som defineret i det følgende. Hvor relevant, betegnes produktet og appen muligvis under ét som "serviceydelsen" i disse vilkår for brug ("vilkår" eller "aftale"). Hvis du bruger denne serviceydelse i EU, skal du være opmærksom på, at de yderligere vilkår i bilag I hermed er inkorporeret i og udgør en integreret del af denne aftale.
1. Tjenester
(i) Søvnregistrering. Når du forbinder dit produkt til appen, giver du Philips mulighed for at give dig en personligt tilpasset appoplevelse ved at beregne din personlige søvnscore og forbedre dine søvnvaner. Det gør vi ved at vise dine individuelle søvnmønstre, søvnmål og søvnrutiner.
(ii) Sikker lagring i skyen. Vi giver dig mulighed for at logge på appen og gemme dine søvndata sikkert på vores servere, så du til enhver tid kan få adgang til dem og gendanne dem på et senere tidspunkt, hvis du sletter og geninstallerer appen.
2. Licenstildeling
Under forudsætning af nærværende licensaftales vilkår, herunder, men ikke begrænset til, betaling af alle relevante gebyrer, tildeler Philips Consumer Lifestyle B.V. (”Philips”) dig en begrænset, ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig licens under nærværende aftales varighed, uden ret til at underlicensere, bruge programmet og dokumentationen, som nærværende licensaftale leveres sammen med (“softwareprogrammet”) på en mobil iOS- eller Android-enhed, som du ejer eller betjener. Softwareprogrammet må kun bruges af dig og kun til din egen personlige, ikke-kommercielle brug. Enhver brug af eller adgang til appen af personer under 16 år er strengt forbudt og udgør en overtrædelse af disse vilkår.
3. Ejendomsret
Du har ingen ejendomsrettigheder til softwareprogrammet. I stedet har du en begrænset licens til at åbne og bruge softwareprogrammet, så længe nærværende licensaftale forbliver i kraft og er gyldig. Med undtagelse af den begrænsede licens i henhold til nærværende licensaftale beholder LICENSGIVEREN alle rettigheder, adkomst og interesser i og til softwareprogrammet samt alle immaterielle rettigheder deri, og ejendomsretten vil til enhver tid tilhøre LICENSGIVEREN. Enhver åbning eller brug af softwareprogrammet af andre personer, virksomheder, offentlige organisationer eller andre er strengt forbudt og er en overtrædelse af nærværende licensaftale. Softwareprogrammet må ikke overføres til nogen uden forudgående skriftligt samtykke fra LICENSGIVEREN.
4. Immaterielle rettigheder
Softwareprogrammet indeholder materiale, der er beskyttet af love om immaterielle rettigheder, herunder, men ikke begrænset til, copyright-lovgivningen. Alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er givet til dig i denne licens, forbeholdes af LICENSGIVEREN. Du accepterer, at du ikke må fjerne og ikke give andre tilladelse til at fjerne ophavsretlige bemærkninger, etiketter eller mærker fra LICENSGIVEREN fra nogen version af softwareprogrammet.
5. Restriktioner
Du accepterer, at du ikke må udgive, vise, videregive, udleje, foretage leasing af, forære, sælge, underlicensere, overføre, kopiere, reproducere, ændre, udlåne, distribuere eller skabe afledte værker baseret på softwareprogrammet eller nogen dele af deraf. Du accepterer, at du ikke må bruge softwareprogrammet til at behandle data for nogen tredjepart eller anvende eller give tilladelse til brugen af softwareprogrammet til at drive et servicebureau. Du accepterer også, at du ikke må foretage reverse engineering, dekompilere, oversætte, tilpasse eller adskille softwareprogrammet eller nogen dele af deraf, og du accepterer, at du ikke må forsøge at aflede kildekoden til softwareprogrammet. Du accepterer, at du ikke må sende softwareprogrammet via et netværk eller mellem enheder, medmindre overførslen er nødvendig for at sikkerhedskopiere dataene på din mobile enhed.
6. Open source-software
Softwareprogrammet kan være ledsaget af softwarekomponenter, der er underlagt open sourcelicensens vilkår, herunder, men ikke begrænset til, de softwarekomponenter, der er angivet i bilag 1. Nærværende licensaftale gælder ikke for softwarekomponenter, der er underlagt open source-licensens vilkår.
Dine licensrettigheder i henhold til nærværende licensaftale omfatter ingen ret eller licens til at bruge, distribuere eller skabe afledte værker af softwareprogrammet på en måde, der kan underlægge softwareprogrammet open source-licensens vilkår.
”Open source-licensens vilkår” betyder vilkår i enhver licens, der kræves for brug, ændring og/eller distribution af et værk
a. at stille kildekoden eller andre materialer til rådighed for ændring eller
b. tildeling af tilladelse til at skabe afledte værker eller
c. reproduktionen af visse bemærkninger eller licensvilkår i afledte værker eller ledsagende dokumentation eller
d. tildelingen af en royaltyfri licens til andre parter i henhold til immaterielle rettigheder vedrørende værket og/eller andet arbejde, der indeholder, er kombineret med, kræver eller på anden måde er baseret på værket.
7. Ansvarsfraskrivelse
LICENSGIVEREN OG DENNES ASSOCIEREDE SELSKABER PÅTAGER SIG IKKE NOGET ANSVAR FOR SKADER ELLER TAB FORBUNDET MED NOGEN FORM FOR BRUG AF SOFTWAREPROGRAMMET (HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, EN MOBIL ENHED ELLER VIA LICENSGIVERENS WEBSTED), HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, PERSONSKADER, MEDICINSKE KOMPLIKATIONER, DØDSFALD, OMKOSTNINGER ELLER ANDRE SKADER, DER KAN OPSTÅ I FORBINDELSE MED BRUGEN AF ELLER MANGLENDE BRUG AF (I) SOFTWAREPROGRAMMET ELLER (II) DE OPLYSNINGER, DER ANGIVES I SOFTWAREPROGRAMMET AF DIG ELLER ANDRE. DU ERKLÆRER UDTRYKKELIGT, AT DU ER ENEANSVARLIG FOR ALLE OPLYSNINGER (BÅDE FOR DERES NØJAGTIGHED OG INDHOLD), DER ANGIVES I FELTERNE I SOFTWAREPROGRAMMET.
UDEN BEGRÆNSNING AF DET OVENFOR ANFØRTE LEVERES SOFTWAREPROGRAMMET, ”SOM DET ER”. ENHVER BRUG AF SOFTWAREPROGRAMMET ER PÅ EGET ANSVAR. I DET
MAKSIMALE OMFANG, DER ER TILLADT VED LOV, FRASKRIVER LICENSGIVEREN SIG ALLE FORMER FOR GARANTIER, ENTEN UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, UNDERFORSTÅEDE GARANTIER FOR SALGBARHED OG EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL SAMT UNDERFORSTÅEDE GARANTIER FOR IKKE-KRÆNKELSE. LICENSGIVEREN GARANTERER IKKE, AT DE FUNKTIONER, DER FINDES I SOFTWAREPROGRAMMET, OPFYLDER DE KRAV ELLER BEHOV, SOM DU HAR, ELLER AT SOFTWAREPROGRAMMET FUNGERER FEJLFRIT ELLER UDEN AFBRYDELSER, ELLER AT DEFEKTER ELLER FEJL I SOFTWAREPROGRAMMET RETTES, ELLER AT SOFTWAREPROGRAMMET ER KOMPATIBELT MED NOGEN BESTEMT PLATFORM. VISSE JURISDIKTIONER TILLADER IKKE AFKALD PÅ ELLER UDELUKKELSE AF UNDERFORSTÅEDE GARANTIER, SÅ OVENSTÅENDE UDELUKKELSER GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DIG.
DU ER INDFORSTÅET MED OG ACCEPTERER, AT LICENSGIVEREN IKKE ARBEJDER INDEN FOR MEDICIN, OG AT SOFTWAREPROGRAMMET KUN ER ET OPLYSNINGSVÆRKTØJ OG IKKE EN ERSTATNING FOR EN PROFESSIONEL VURDERING FRA SUNDHEDSPERSONALE VED DIAGNOSTICERING OG BEHANDLING AF PATIENTER. DU SKAL HOLDE LICENSGIVEREN OG DENNES ASSOCIEREDE SELSKABER FULDSTÆNDIG SKADESLØS FOR TAB ELLER ANSVAR I FORBINDELSE MED EVENTUELLE KRAV, DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF DIN BRUG AF SOFTWAREPROGRAMMET TIL DIAGNOSTICERING ELLER BEHANDLING.
SOFTWAREPROGRAMMET ER IKKE BEREGNET TIL BRUG I EN MEDICINSK NØDSITUATION.
8. Ansvarsbegrænsning
LICENSGIVEREN ELLER DENNES ASSOCIEREDE SELSKABER SAMT OPHAVSMÆND ELLER BIDRAGSYDERE TIL SOFTWAREPROGRAMMET HAR UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ANSVAR FOR DIREKTE, INDIREKTE, TILFÆLDIGE, SPECIFIKKE, EKSEMPLARISKE SKADER ELLER FØLGESKADER (HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, INDKØB AF ERSTATNINGSVARER ELLER -TJENESTEYDELSER; MANGLENDE EVNE TIL AT BRUGE SOFTWAREPROGRAMMET, TAB AF DATA ELLER FORTJENESTE; AFBRYDELSE AF FORRETNINGSDRIFT; ELLER PERSONSKADER ELLER DØDSFALD), UANSET HVORDAN DISSE ER FORÅRSAGET, SAMT NOGEN TEORI OM SKADESANSVAR, OG UANSET OM DET DREJER SIG OM KONTRAKTMÆSSIGT ERSTATNINGSANSVAR ELLER ERSTATNINGSRETLIGT ANSVAR UDEN FOR KONTRAKT (HERUNDER UAGTSOMHED ELLER ANDET), DER OPSTÅR SOM FØLGE AF BRUGEN AF SOFTWAREPROGRAMMET, SELV HVIS LICENSGIVEREN ER BLEVET GJORT OPMÆRKSOM PÅ MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER. LICENSGIVERENS OG DENNES ASSOCIEREDE SELSKABERS SAMLEDE ANSVAR MED HENSYN TIL LICENSGIVERENS FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL NÆRVÆRENDE AFTALE ELLER PÅ ANDEN MÅDE MED HENSYN TIL SOFTWAREPROGRAMMET ELLER ANDET MÅ IKKE OVERSTIGE BELØBET FOR DET LICENSGEBYR (HVIS DER ER NOGET), SOM DU HAR BETALT FOR SOFTWAREPROGRAMMET. VISSE STATER OG LANDE TILLADER IKKE UDELUKKELSE ELLER BEGRÆNSNING AF ANSVAR FOR FØLGESKADER ELLER TILFÆLDIGE SKADER, SÅ OVENSTÅENDE BEGRÆNSNING ELLER UDELUKKELSE GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DIG.
9. Eksportrestriktioner
NÆRVÆRENDE LICENSAFTALE ER UDTRYKKELIGT UNDERLAGT LOVE, REGLER, BEKENDTGØRELSER ELLER ANDRE BEGRÆNSNINGER FOR EKSPORT FRA USA MED HENSYN TIL SOFTWAREPROGRAMMET ELLER OPLYSNINGER OM ET SÅDANT SOFTWAREPROGRAM, SOM FRA TID TIL ANDEN KAN BLIVE INDFØRT AF DEN AMERIKANSKE REGERING. DU MÅ IKKE EKSPORTERE SOFTWAREPROGRAMMET ELLER OPLYSNINGER OM SOFTWAREPROGRAMMET UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIGT SAMTYKKE FRA LICENSGIVEREN, OG DU ER ENEANSVARLIG FOR AT OVERHOLDE SÅDANNE LOVE, REGLER, BESTEMMELSER ELLER ANDRE BEGRÆNSNINGER.
10. Opsigelse
Nærværende licensaftale er gældende, indtil den opsiges. Du kan til enhver tid opsige nærværende licensaftale ved at slette softwareprogrammet på din mobile enhed. Nærværende licensaftale opsiges automatisk uden varsel fra LICENSGIVEREN, hvis du ikke overholder vilkårene i nærværende licensaftale. Ved opsigelsen accepterer du at destruere alle de kopier af softwareprogrammet, som du besidder eller har kontrol over. Ved opsigelse af nærværende licensaftale vil den licens, der er tildelt i henhold til nærværende licensaftale, øjeblikkeligt ophøre. Alle andre vilkår og betingelser i nærværende licensaftale vil fortsat være gældende efter opsigelsen af nærværende licensaftale, og du vil fortsat være underlagt alle disse gældende vilkår og betingelser, herunder, men ikke begrænset til, vilkår og betingelser forbundet med ejerskab, ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegrænsning.
11. Andre aftaler
Hvis du har hentet en kopi af softwareprogrammet fra enten Apple Store eller Android Market, har du allerede accepteret vilkårene for en anden slutbrugerlicensaftale i forbindelse med softwareprogrammet (herefter kaldet ”anden slutbrugerlicensaftale”). Nærværende licensaftale erstatter og opsiger en eventuel anden slutbrugerlicensaftale. Nærværende licensaftale udgør hele aftalen mellem dig og LICENSGIVEREN med hensyn til softwareprogrammet.
Du kan have aftaler med tredjemand i forbindelse med brugen af den enhed, hvorpå softwareprogrammet køres (en ”tredjemandsaftale”). Du accepterer, at du skal overholde vilkårene i en sådan tredjemandsaftale, når du bruger softwareprogrammet. Derudover kan nogle mobilselskaber opkræve gebyrer i forbindelse med e-mailmeddelelser og indgående eller udgående SMS-beskeder eller for at streame videoer, f.eks. fra YouTube, der opstår pga. din brug af softwareprogrammet. Disse gebyrer indgår ikke i den begrænsede licens, som du hermed tildeles, og betalingen af sådanne gebyrer er dit eneansvar.
12. Erklæringer med hensyn til Apple
Hvis du har hentet en kopi af softwareprogrammet fra Apple Store, der udbydes af Apple Inc. (”Apple”), erklærer og accepterer du og LICENSGIVEREN følgende:
a. at nærværende licensaftale er indgået alene mellem dig og LICENSGIVEREN, ikke med Apple,
b. at LICENSGIVEREN, ikke Apple, er eneansvarlig for softwareprogrammet og dets indhold,
c. at Apple ikke har nogen som helst forpligtelse til vedligeholdelse eller supporttjenester med hensyn til softwareprogrammet,
d. at Apple ikke er forpligtet til at yde nogen form for garanti med hensyn til softwareprogrammet,
e. at Apple ikke har nogen forpligtelser eller på anden måde kan holdes ansvarlig i tilfælde af nogen krav fra dig eller en tredjemand i forbindelse med softwareprogrammet eller din besiddelse og/eller brug af softwareprogrammet, herunder, men ikke begrænset til (i) produktansvarskrav, (ii) krav om, at softwareprogrammet ikke overholder gældende juridiske krav eller myndighedskrav, og (iii) krav, der opstår under beskyttelse af forbrugeren eller tilsvarende lovgivning, og at du alene vil kontakte LICENSGIVEREN for afhjælpning, hvis det er relevant, i tilfælde af et sådant krav (underlagt nærværende licensaftales vilkår og betingelser, herunder, men ikke begrænset til, alle ansvarsfraskrivelser og ansvarsbegrænsninger),
f. at Apple ikke har nogen forpligtelser eller på anden måde kan holdes ansvarlig i tilfælde af nogen krav fra en tredjemand om, at softwareprogrammet eller din besiddelse og/eller brug af softwareprogrammet krænker den tredjemands immaterielle rettigheder, og at du alene søger afhjælpning, hvis det er relevant, hos LICENSGIVEREN i tilfælde af en sådan tredjeparts krav (underlagt nærværende licensaftales vilkår og betingelser, herunder, men ikke begrænset til, alle ansvarsfraskrivelser og ansvarsbegrænsninger), og
g. at Apple og dets datterselskaber er begunstigede tredjeparter af nærværende licensaftale, og at med din accept af vilkår og betingelser i nærværende licensaftale har Apple ret til og anses for at have accepteret en sådan ret til at håndhæve licensaftalen mod dig som begunstiget tredjepart heraf.
13. Juridisk overholdelse
Du erklærer og garanterer, at (i) du ikke befinder dig i et land, som er underlagt en amerikansk embargo, eller som er udpeget af den amerikanske regering som et ”terroriststøttende” land; og at (ii) du ikke er anført på nogen lister fra den amerikanske regering over forbudte eller begrænsede parter.
14. LICENSGIVERS kontaktoplysninger
Hvis du har spørgsmål, klager eller krav med hensyn til softwareprogrammet, kan du henvende dig til LICENSGIVEREN, hvis kontaktoplysninger er angivet herunder.
Philips Consumer Lifestyle B.V.,
High Tech Campus 52,
5656 AG, Eindhoven, Holland.
15. Generelt
I det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, skal denne aftale udlægges og fortolkes i henhold til og være underlagt lovgivningen i Holland, uden hensyn til dette eller modstridende lovbestemmelser herom. Dine lovbestemte rettigheder i henhold til forbrugerbeskyttelseslovgivningen i dit land påvirkes ikke af dette lovvalg. Enhver retssag, der opstår som følge af eller i forbindelse med denne aftale, skal udelukkende anlægges og retsforfølges ved en domstol med kompetent jurisdiktion vedrørende sagsindholdet i Holland. Du samtykker hermed til at være underlagt sådanne domstoles jurisdiktion samt bekvemmeligheden, effektiviteten og retfærdigheden i retsforfølgelse ved sådanne domstole, og du samtykker til ikke at gøre indsigelse mod retsforfølgelse ved sådanne domstole på baggrund af en påstået ulejlighed, ineffektivitet eller uretfærdighed ved sådanne domstole. Ethvert afkald på nærværende licensaftale træder kun i kraft, hvis det er skriftligt og underskrevet af dig og LICENSGIVEREN. LICENSGIVEREN forbeholder sig til enhver tid ret til at ændre nærværende licensaftale. Hvis nogle dele af nærværende licensaftale erklæres ugyldige eller uden retskraft af en kompetent domstol, skal resten af nærværende licensaftale fortolkes, så den med rimelighed har virkning iht. parternes hensigt. Parterne accepterer hermed, at konventionen om internationale løsørekøb, CISG (United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods), ikke gælder for disse brugsbetingelser.
I forbindelse med nærværende licensaftale (men ikke i forbindelse med de vilkår og betingelser, der er angivet i bilag 1) betyder begrebet ”associeret selskab” i forhold til en part, en juridisk enhed, som direkte eller indirekte: (i) er ejet af eller er under bestemmende indflydelse fra den pågældende part; (ii) ejer eller har bestemmende indflydelse over den pågældende part; eller (iii) er ejet af eller under bestemmende indflydelse fra den juridiske enhed, der ejer eller har bestemmende indflydelse på den pågældende part, men en sådan juridisk enhed skal kun anses som associeret selskab, så længe et sådant ejerskab eller en sådan bestemmende indflydelse foreligger. I forbindelse med denne definition anses en juridisk enhed for at være under bestemmende indflydelse, hvis: (i) mere end 50 % (halvtreds procent) af dens stemmeberettigede aktiekapital ejes af enheden med bestemmende indflydelse; eller (ii) enheden med bestemmende indflydelse kan lede virksomhedens aktiviteter eller udpege størstedelen af direktørerne i en sådan juridisk enhed.
I det omfang Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 ("EU's dataforordning") finder anvendelse på Parterne i forbindelse med udbud og brug af Serviceydelsen, og Serviceydelsen eller en del af den er defineret som et Forbundet Produkt og/eller en Relateret Tjeneste i henhold til EU's dataforordning, er Parterne underlagt nedenstående vilkår.
Definitioner
De termer, der anvendes med stort begyndelsesbogstav i denne paragraf (f.eks. Dataindehaver, Bruger, Forbundet Produkt, Relateret Tjeneste, Produktdata og Relaterede Tjenestedata), har den betydning, der er defineret i EU's dataforordning.
Parternes respektive rolle
Philips fungerer som Dataindehaver i forbindelse med det relevante Forbundne Produkt og/eller den relevante Relaterede Tjeneste.
Ifølge disse Vilkår er du kvalificeret som Bruger i henhold til EU's dataforordning med ret til at få adgang til begge dele, Produktdata og/eller Relaterede Tjenestedata (hvor det er relevant).
Nærmere oplysninger om de kategorier af oplysninger, der er kvalificeret som Produktdata og/eller Relaterede Tjenestedata i forbindelse med denne Serviceydelse, kan ses i det dokumentationsmateriale, Philips stiller til rådighed i forbindelse med Serviceydelsen.
Adgang til Data
Hvis du ikke i forvejen har direkte adgang til dine Produktdata og/eller Relaterede Tjenestedata, kan du i henhold til denne Aftale anmode om at få adgang til bestemte Produktdata eller Relaterede Tjenestedata. Enhver sådan anmodning skal indsendes på skrift og indeholde følgende: (i) oplysninger om retsgrundlaget og begrundelsen for anmodningen samt (ii) tilstrækkelige oplysninger til, at Philips kan bekræfte Brugerens identitet i forhold til det relevante Forbundne Produkt eller den relevante Relaterede Tjeneste.
Betingelser for og begrænsninger med hensyn til videregivelse af data
Hvis der indsendes en juridisk gyldig anmodning om dataadgang, kan Philips i følgende tilfælde efter eget skøn vælge enten at afvise anmodningen eller suspendere igangværende datadeling (hvis en sådan deling allerede er påbegyndt):
a. Bekymringer med hensyn til personoplysninger: i) De data, der anmodes om, indeholder personoplysninger, og ii) Brugeren er ikke den registrerede, og iii) Philips fastslår, at der i henhold til gældende lovgivning vedrørende databeskyttelse ikke er noget gyldigt retsgrundlag, som berettiger, at personoplysningerne gøres tilgængelige.
b. Beskyttelse af forretningshemmeligheder: i) Philips vurderer, at de data, der anmodes om, er kvalificeret som en forretningshemmelighed i henhold til gældende lovgivning, og ii) videregivelse af dem kan med rimelighed forventes at medføre et alvorligt økonomisk tab for Philips eller en tredjepartsindehaver af forretningshemmeligheder, iii) Parterne er på trods af bestræbelser i god tro ikke i stand til at nå til enighed om passende tekniske og organisatoriske beskyttelsesforanstaltninger.
Hvis Philips accepterer at videregive Produktdata eller Relaterede Tjenestedata, som indeholder personoplysninger eller forretningshemmeligheder, skal Brugeren ud over at overholde eventuelle vilkår og betingelser, der er fastsat i en særskilt aftale, gøre følgende: i) implementere og opretholde passende juridiske, tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at beskytte sådanne datas fortrolighed og integritet samt sikre lovformelig behandling af dem, ii) afstå fra at videregive sådanne data til tredjepart uden forudgående skriftlig tilladelse fra Philips, iii) påtage sig det fulde ansvar for enhver uautoriseret brug, videregivelse eller overtrædelse og iv) undlade at ændre, deaktivere eller forsøge at omgå tekniske beskyttelsesforanstaltninger, som Philips har implementeret.
Hvis Philips accepterer at videregive Produktdata eller Relaterede Tjenestedata, må Brugeren kun anvende sådanne data til lovlige formål og i overensstemmelse med denne Aftale. Brugeren accepterer udtrykkeligt, at vedkommende ikke må gøre følgende: i) bruge dataene til udvikling eller understøttelse af udvikling af produkter eller tjenester, der konkurrerer med Philips' produkter eller tjenester, eller videregive dataene til en tredjepart med dette til hensigt, ii) bruge dataene til at få indsigt i Philips' økonomiske situation, aktiver og produktionsmetoder, iii) udnytte sårbarheder eller huller i Philips' infrastruktur med henblik på at opnå uautoriseret adgang til data, iv) videregive dataene til en tredjepart med væsentlig kontrol over adgangen til onlinemarkeder eller -platforme og/eller v) bruge dataene på en måde, der medfører misligholdelse af gældende juridiske eller lovgivningsmæssige forpligtelser.
Brug af Data
Brugeren giver hermed Philips og dennes Tilknyttede Virksomheder tilladelse til at bruge alle umiddelbart tilgængelige Produktdata eller Relaterede Tjenestedata til følgende formål:
a. at opfylde forpligtelserne i en aftale med Brugeren eller udføre aktiviteter i forbindelse med en sådan Aftale
b. at yde support (f.eks. i form af vedligeholdelse og/eller fejlfinding), garanti eller lignende tjenester eller vurdere Brugerens eller tredjeparts krav vedrørende Serviceydelsen (f.eks. i tilfælde af funktionsfejl)
c. at overvåge og opretholde Produktets og/eller Tjenestens funktionsdygtighed og sikkerhed, beskytte dertilhørende intellektuel ejendomsret og varetage kvalitetskontrol
d. at overholde gældende love og opfylde de forpligtelser, Philips pålægges i egenskab af producent af Produktet i henhold til produkt- og sektorspecifikke forordninger og standarder
e. at forbedre funktionaliteten for ethvert produkt eller enhver tjeneste, Philips tilbyder
f. at udvikle nye produkter eller tjenester, herunder løsninger baseret på kunstig intelligens (AI), hvad enten de udvikles af Philips, af tredjeparter, der handler på vegne af Philips, eller i samarbejde med andre parter eller via virksomheder, der er oprettet med dette mål for øje (eksempelvis joint ventures)
g. at validere produkters eller tjenesters ydeevne og underbygge teknologi- eller markedsføringsrelaterede påstande
h. at generere anonymiserede eller samlede data eller oprette afledte data til et hvilket som helst lovligt formål (herunder med det mål at stille sådanne data til rådighed for tredjeparter)
i. at videregive disse data til tredjepart, forudsat at følgende betingelser er opfyldt: i) at tredjeparten kun bruger dataene til at understøtte Philips' opnåelse af ovennævnte formål eller til at opnå disse formål sammen med Philips, og ii) at Philips via en bindende kontrakt forpligter tredjeparten til følgende: kun at bruge dataene til de aftalte formål, beskytte dataene via passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger og afstå fra yderligere videregivelse af dataene. Philips er altid berettiget til at bruge tjenesteudbydere, f.eks. udbydere af cloud computing, hosting eller lignende tjenester, med henblik på opnåelse af ovennævnte aftalte formål.
Philips forpligter sig til at beskytte dataene via passende beskyttelsesforanstaltninger, der anses for rimelige under de aktuelle omstændigheder i betragtning af det aktuelle videnskabelige og teknologiske niveau samt de omkostninger, der er forbundet med disse beskyttelsesforanstaltninger.