Philips Senseo® kaffemaskine
Philips har opdaget et sikkerhedsproblem, som berører et antal Senseo® kaffemaskiner, som er produceret mellem juli 2006 og november 2008. Risikoen per år er mindre end tre per million. Philips vægter forbrugernes sikkerhed højt og har derfor valgt at tilbagekalde og reparere de berørte Senseo® maskiner.
De berørte typenumre er:
HD7805, HD7810, HD7811, HD7812, HD7820, HD7822, HD7823, HD7824, HD7830, HD7832, HD7841 & HD7842
Det potentielle problem opstår kun i ovennævnte modeller, når de er kraftigt forkalkede. Kraftig forkalkning skyldes vandet, der bruges i kaffemaskinen. Nogle steder indeholder vandet en højere koncentration af kalk, som kan lagre sig i maskinen.
I sjældne tilfælde - når der både er en ekstrem mængde kalk hobet op OG der tillige sker en elektrisk fejl – kan der opstå et tryk, som får maskinen til at gå fra hinanden, og det kan i uheldigste fald give skader på personer.