Ligesom med amning er der visse stillinger, som vil være mere velegnede til din baby og dig, hvis I påbegynder at give flaske.
Hold babyen tæt ind til dig på skødet i halv oprejst stilling, så du kan få en god øjenkontakt. Hvis det er nødvendigt, kan du tage en pude på skødet for at få babyen op at sidde.
Skift stilling fra side til side, ligesom når du ammer. Derved udvikles babyens øjne og nakke mere ensartet. Prøv at skifte, når I er halvvejs gennem flasken, og du har bøvset babyen af. Hvis du gør dette fra starten, er det mindre sandsynligt, at din baby foretrækker den ene side.
Det er praktisk at holde barnet under armen, hvis du har fået kejsersnit, eller hvis du har tvillinger. Placer en pude i skødet for at støtte barnet i denne stilling.
Det er vigtigt at vælge en flaskesut med den rette størrelse hul til din baby. Du kan vælge mellem sutter med langsomt, medium eller hurtigt gennemløb.
Vær opmærksom på, at oplysningerne i disse artikler kun er generelt vejledende og ikke må opfattes som en erstatning for sundhedsfaglig rådgivning. Hvis du eller en person i din familie eller dit barn lider af symptomer eller tilstande, som er alvorlige eller vedvarende, eller hvis du har brug for specifik lægelig rådgivning, skal du søge læge. Philips AVENT kan ikke holdes ansvarlige for skader, der opstår som følge af oplysninger, der er tilgængelige på dette websted.