0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Hvor længe bør man børste tænder? Og hvordan børster man tænder korrekt?

    Læsetid: 5 Min

    Det er et kendt faktum, at du bør børste tænder mindst to gange dagligt – når du står op, og inden du går i seng.1 Desværre bruger de færreste af os den korrekte teknik, fordi vi ikke er klar over, hvad den er. Mundhygiejne er ikke kun en væsentlig del af den pleje, som vores tænder kræver, men har også stor betydning for hele vores krop. Dine tænders tilstand kan påvirke dit generelle helbred og forårsage bestemte sygdomme i andre dele af din krop.2

     

    Når du ved, hvordan du børster tænder på korrekt vis, sikrer du, at dine tænder er så sunde som muligt. I denne artikel kigger vi på de trin, som en korrekt og grundig børstning af dine tænder består af:

     

    • Børst i mindst to minutter ad gangen.
    • Børst i en 45 til 60 graders vinkel.
    • Børst med et blidt tryk.
    • Børst op og ned på ydersiderne.
    • Børst frem og tilbage på tyggefladerne.

     

    Læs vores trin for trin-guide til korrekt tandbørstning, som dækker alle de spørgsmål omkring teknik, uanset om du børster tænder med en manuel eller elektrisk tandbørste.

    Hvordan børster man tænder korrekt med en manuel tandbørste?

     

    Før i tiden blev det anbefalet, at man skulle børste tænder med bløde cirkelbevægelser. I dag anses denne teknik som forældet, og eksperter anbefaler, at man børster tænder med den såkaldte ”basmetode”.3 Nedenfor finder du fire simple trin til en grundig tandbørstning:

     

    1. Hold tandbørsten i en 45 til 60 graders vinkel. Selve børsteskaftet skal vinkles med tanden, så børsterne dækker lige meget af både dine tænder og gummer.
    2. Sørg for, at du børster med blide tryk. Du skulle gerne opleve, at børsterne begynder at bøje sig, men pas på ikke at gøre det for aggressivt, da dette kan føre til emalje- og tandkødsskader.
    3. Begynd med lodrette bevægelser. Før din børste op og ned langs indersiden af dine tænder, før du gentager bevægelserne på ydersiden af dine tænder.
    4. Slut af med at børste tyggefladerne. Sørg for at børste tyggefladerne forsigtigt ved at føre tandbørsten frem og tilbage, og gentag processen, indtil alle overflader er blevet børstet.

     

    Når du bruger en manuel tandbørste, er det nødvendigt at have et system for din tandbørstning. Begynd altid med de indre overflader, og bevæg dig derefter til de ydre overflader. Slut af med at børste alle tyggefladerne.

    Hvordan børster man tænder med en elektrisk tandbørste?

     

    Hvis man skal sammenligne manuelle tandbørster med elektriske tandbørster, er der visse fordele ved at bruge en elektrisk tandbørste, hvis du vil sikre en grundig tandbørstning af dine tænder. Dette skyldes, at du med en elektrisk tandbørste kan nå områder i din mund, som er svære at nå med et normalt børstehoved. Nedenfor finder du forskellige trin til en grundig tandbørstning, når du bruger en elektrisk tandbørste med et rundt børstehoved:

     

    1. Hold børsten parallelt med tænderne langs tandkødskanten. Begynd med ydersiden i det ene øverste hjørne, og kør forsigtigt børsten langs tandkødskanten.
    2. Bevæg dig langsomt fra tand til tand. Sørg for, at hver tand bliver børstet individuelt i mindst et par sekunder.
    3. Glem ikke områderne mellem tænderne. Mange af bakterierne befinder sig i områderne mellem tænderne, hvilket øger mængden af plak i disse områder, hvis du ikke gør noget ved det.
    4. Brug samme system som med en manuel tandbørste. Begynd med de indre overflader, derefter de ydre overflader for så til sidst at slutte af med tyggefladerne.

     

    Hvis du ejer en sonisk tandbørste, er du allerede nået langt! Takket være dens aflange børstehoved giver en sonisk tandbørste dig mulighed for at rengøre flere tænder på samme tid, uden at du behøver at tilføre pres på tænder og gummer. Vi viser dig her, hvordan du bedst børster tænder med en sonisk tandbørste:

     

    1. Hold tandbørsten i en 45 graders vinkel til dit tandkød. Ligesom du bør holde en manuel tandbørste, bør du også her holde din soniske tandbørste i en vinkel, der lader børstehårene dække tænder og tandkød lige meget.
    2. Lad børsten blive der et stykke tid. Ved at forblive i samme position et stykke tid, før du bevæger tandbørsten videre, kan du bedre løsne plak.
    3. Før børsten ned langs tænderne i en fejende bevægelse. Brug tandbørsten til at “feje” dine tænder i en nedadgående bevægelse, væk fra tænderne, så den løse plak fjernes fra dine tænder og efterlader dem skinnende rene.

     

    Tip: Hvis du gerne vil fjerne plak, samtidig med at du bekæmper milde misfarvninger, kan du prøve Sonicare ProtectiveClean-tandbørsten fra Philips. Den fjerner ikke kun op til 20 gange mere plak, men giver dig også en 100% reduktion i pletter og hjælper med at give dig hvidere tænder efter blot en uge.

     

    For at lære mere om alt fra børstetidspunkter til anvendelsen af tandpasta kan du læse videre i vores guide om, hvordan man børster tænder på den mest effektive måde.

    En kvinde børster tænder med en grå Philips Sonicare.

    Anbefalede produkter

    Tandbørstning: Ofte stillede spørgsmål

     

    Da vi nu har gennemgået, hvordan du børster dine tænder grundigt og korrekt, så din mund holdes sund, vil vi kigge på nogle af de oftest stillede spørgsmål.

     

    • Hvornår bør jeg børste tænder om morgenen?

      Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør børste tænder før eller efter morgenmad, anbefaler vi, at du børster dem før. Så snart du har spist, begynder bakterierne, som allerede er i din mund, med at øge produktionen af de syrer, som fører til plak – af den grund giver det god mening at børste dine tænder først, så plak og bakterier er væk, inden denne proces begynder.

    • Hvor længe efter jeg har spist, bør jeg vente med at børste tænder?

      Så vi har slået fast, at det er bedst at børste dine tænder før morgenmaden, men hvad med andre måltider og snacks? Du skal helst vente i mindst 30 minutter, efter du har spist, for at undgå at beskadige emaljen på dine tænder. Det er også vigtigt at vide, hvad du kan spise før og efter tandbørstning.

    • Hvor lang tid skal jeg bruge på at børste tænder?

      Hvor lang tid bør hver tandbørstning tage? Vejen frem til en grundig mundpleje er at sikre dig, at du ikke kun børster dine tænder to gange dagligt, men også at du børster i mindst to minutter. Dette gælder både, hvis du bruger en manuel eller elektrisk tandbørste.

    • Kan små børn bruge en elektrisk tandbørste?

      Fra de er tre til fem år, kan børn begynde at bruge en elektrisk tandbørste. Sørg for, at du bruger en model særligt designet til børn som eksempelvis Philips’ Sonicare for Kids-tandbørste. Vi anbefaler også, at du børster dine tænder sammen med dit barn, indtil det har lært at børste grundigt og korrekt selv.

    • Er tandpasta altid nødvendigt?

      Det korte svar er nej. Så længe du bruger den korrekte teknik, når du børster dine tænder, kan en tandbørste og vand stadig være en effektiv måde at fjerne plak og beskytte dine tænder på.

    • Hvor ofte bør du udskifte din tandbørste eller dit elektriske tandbørstehoved?

      For at sikre dig, at dine tænder bliver børstet grundigt og ordentligt, bør du udskifte din tandbørste eller dit elektriske tandbørstehoved hver tredje til fjerde måned.

     

     
    Så snart du har styr på den korrekte tandbørsteteknik og gør den til en del af din daglige rutine, kan du nemt holde din mund ren og sund. Husk, at vores mundhygiejne har en stor indvirkning på resten af vores helbred, så sørg for at passe på dine tænder – så forbliver dit smil også sundt og skinnende.

     

    Kilder:
    1 How to keep your teeth clean, NHS
    2 Gum disease, NHS
    3 Teeth cleaning guide, NHS

    You are about to visit a Philips global content page

    Continue

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.