0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Philips AVENT - Common baby health complaints

    Almindelige helbredsproblemer hos babyer

    Spædbørn kan lide af en række mindre helbredsproblemer. De fleste er nemme at behandle, men kan være bekymrende for nybagte forældre. Her er en nyttig guide til de mest almindelige helbredsproblemer hos babyer.

    Philips AVENT - Common baby health complaints

    Utilpasse babyer og kolik

    Mange spædbørn har en periode i løbet af dagen, hvor de er utilpasse og græder – men ikke virker sultne. Dette kaldes ofte kolik, og det forekommer ofte sent på eftermiddagen og om aftenen. Babyer vokser normalt fra dette, når de er fem måneder gamle.

    Da årsagerne til kolik er ukendte, kan det være vanskeligt at behandle, og ofte kan det hjælpe blot at trøste og massere barnet. I vores afsnit om kolik kan du få flere tips til, hvordan du hjælper din baby igennem denne vanskelige periode .

    Gylpning

    Gylpning ses mest hos helt små babyer. Lidt mælk fra maven gylpes op i munden. Det har ingen skadevirkninger, og babyer, som lider af gylpning i mild grad, tager på i vægt, trives normalt og vokser efterhånden fra det.

    Opkastning

    Når din baby kaster op, kommer der store mængder mælk op. Det kan skyldes overspisning eller en infektion. Hvis din baby kaster voldsomt op, bør du få professionel sundhedsfaglig rådgivning.

    Refluks eller gastroøsofageal refluks

    Hvis din baby har refluks, løber maveindholdet op i spiserøret, men ikke altid op i munden. Dette forårsager ubehag, men det kan være svært at vide, at det er refluks, som skaber problemet.

    Mere alvorlig refluks/gylpning kaldes gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) og kan medføre episoder, hvor din baby skriger voldsomt. GERD går som regel over med tiden, men kan fortsætte gennem hele barnets første leveår, og længere endnu for visse børns vedkommende.

    Flere mindre måltider oftere i løbet af dagen kan hjælpe på GERD, så prøv med mindre måltider hver tredje time frem for at give barnet mad hver fjerde time. For børn, der får bryst, kan en bedre stilling og bedre fastsugning hjælpe mod GERD.

    Lægen kan foreslå mere tyktflydende mad, hvis barnet får modermælkserstatning, og kan ordinere en mild medicin mod refluks.

    GERD kan forårsages af overfølsomhed over for komælkeprotein, og en børnelæge kan overveje at indføre en kost uden mælkeprotein.

    Diarré og mave-tarm-infektion

    Diarré er almindeligt hos babyer, især babyer, som har smerter, når de får tænder.

    Diarrhoea and gastro-enteritis

    Diarrhoea is common in babies, especially babies who are experiencing pain during teething.

    Maveinfektioner

    Mave-tarm-infektioner forårsages enten af en bakteriel eller en virusinfektion. Det ses oftere hos babyer, der får modermælk, og der er større risiko for bakteriel infektion, når maden tilberedes. Babyer under seks måneder er særligt sårbare over for mave-tarm-infektioner og dehydrering og skal muligvis hospitalsindlægges.

    Mave-tarm-infektioner ses sjældent hos babyer, der udelukkende får brystmælk, med hvis de smittes, er det vigtigt, at amningen fortsætter, da de kan blive dehydreret. Alvorlige tilfælde kan kræve oral tilførsel af væske til rehydrering.

    Forsat diarré efter en akut mave-tarm-infektion kan imidlertid skyldes overfølsomhed over for laktose. Amning bør fortsætte, men børn, som får modermælkserstatning, kan skifte til et laktosefrit produkt. Få rådgivning om at udelade fødevarer indeholdende mælk og laktose til babyer, som er under fravænning. Dette bør kun udføres under opsyn af en læge og med rådgivning fra en diætist.

    Forstoppelse

    Forstoppelse er defineret som vanskeligheder, forsinkelse eller smerter i forbindelse med afføring.

    I de første tre til fire måneder skal babyer have løs, gul afføring ofte, mindst to til tre gange om dagen. Fra tre til fire måneders-alderen bliver afføringen mindre hyppig, og det er ikke usædvanligt for en baby ikke at have afføring i flere dage. Så længe babyen er glad og tilfreds, er der ingen grund til bekymring. Efter introduktionen af fast føde kan afføringen skifte hyppighed og farve.

    Forstoppelse er sjældent hos babyer, der ammes, men hvis din baby har forstoppelse, får den muligvis ikke nok mælk på grund af, at den ikke får godt nok fat eller ligger i en uhensigtsmæssig stilling. Tal med jordemoderen eller sundhedsplejersken for at kontrollere, at du holder din baby i en god stilling, og at babyen kan få fat, når du ammer.

    Forstoppelse er et mere hyppigt problem blandt babyer, som får modermælkserstatning. Babyer, som skifter fra brystmælk til mælkeerstatning, udvikler ofte forstoppelse. Én årsag kan være kalciumsalte i mælkeerstatningen, som gør afføringen hårdere hos nogen babyer. Andre årsager kan være:

    • For høj koncentration af modermælkserstatning
    • Utilstrækkeligt væskeindtag, herunder for få måltider
    • Overfølsomhed over for komælkeprotein

    Håndtering af forstoppelse hos babyer, der får modermælkserstatning

    • Sørg for, at din baby får mad nok
    • Kontroller, at mælkeerstatningen er blevet klargjort i overensstemmelse med producentens instruktioner
    • Det kan hjælpe at skifte fra et kasein-domineret produkt (nummer 2 mælk) til et hvede-domineret produkt (nummer 1 mælk)
    • Det kan hjælpe på mindre fordøjelsesproblemer at skifte til en anden type mælkeerstatning – fedtstofferne i de forskellige produkter er forskellige
    • I varmt vejr bør du give din baby afkølet kogt vand at drikke
    • Hvis dit barn er under fravænning, skal du sørge for, at får en afbalanceret fravænningskost, som indeholder frugt, grøntsager og kornprodukter, f.eks. grød, Weetabix og Shreddie – babyer bør ikke få klid
    • Tilbyd altid noget at drikke ved måltiderne

    Hvis der opstår forstoppelse, skal du tale med en sundhedsfaglig professionel.

    Utilstrækkelig vækst

    Hvis din baby ikke drikker nok mælk, vokser den ikke som forventet. Babyer taber vægt i de første par levedage, men bør have taget det på igen efter 10 til 14 dage.

    Spædbørn, som får bryst, og spædbørn, som får flaske, har lidt forskellige vækstmønstre i det første leveår. Spædbørn, som får bryst, vokser hurtigere i de første tre til fire måneder og vokser derefter langsommere fra omkring fem måneder sammenlignet med spædbørn, som får flaske.

    Babyer bør ikke vejes oftere end hver anden uge, da kortere intervaller ikke nødvendigvis giver et nøjagtigt billede af vægtforøgelse eller vægttab.

    Tegn på utilstrækkelig vækst er:

    • Svag og ujævn vægtforøgelse eller ingen vægtforøgelse
    • Babyen er apatisk og græder svagt
    • Svag muskeltonus og løs hud
    • Koncentreret urin få gange daglig
    • Sjælden afføring
    • Færre end otte korte amninger om dagen

    Sådan håndteres utilstrækkelig vækst hos babyer, der får bryst

    • Babyen skal spise mindst otte gange i døgnet (herunder om natten)
    • Du bør amme din baby, indtil den spontant slipper brystet. Hvis babyen er søvnig, kan et bleskift vække den, og du kan give det andet bryst
    • Du bør have kontakt hud mod hud med din baby så ofte som muligt
    • Prøv at malke mælk ud fra brysterne, når babyen er færdig med at drikke – hvis du tømmer brystet helt, vil der blive produceret mere mælk til næste amning
    • En anden ammestilling, f.eks. under armen eller liggende, kan måske få babyen til at drikke mere effektivt
    • Hvis din baby er søvnig eller ikke vil spise, kan du malke ud i et stykke tid og give brystmælk i en kop eller flaske, indtil babyen regelmæssigt har gul afføring og er mere vågen – du kan derefter introducere brystet igen
    • Prøv at bevare roen så godt, du kan, da stress eller ængstelse kan reducere mælkeproduktionen

    Håndtering af utilstrækkelig vækst hos babyer, der får modermælkserstatning:

    • Sørg for, at du bruger den rigtige mælkeerstatning, og at du tilbereder den korrekt
    • Sørg for, at sutten på babyflasken har en passende størrelse

    Hvis din baby blev født for tidligt, bør du fortsætte med at bruge en mælkeerstatning til for tidligt fødte eller en energirig mælkeerstatning efter din børnelæges eller diætists anvisninger.

    Vær opmærksom på, at oplysningerne i disse artikler kun er generelt vejledende og ikke må opfattes som en erstatning for sundhedsfaglig rådgivning. Hvis du eller en person i din familie eller dit barn lider af symptomer eller tilstande, som er alvorlige eller vedvarende, eller hvis du har brug for specifik lægelig rådgivning, skal du søge læge. Philips AVENT kan ikke holdes ansvarlige for skader, der opstår som følge af oplysninger, der er tilgængelige på dette websted.

    Beslægtede produkter

    Relateret rådgivning

    Madallergi hos babyer

    Madallergi hos babyer

    Fordelene ved at malke ud

    Fordelene ved at malke ud

    You are about to visit a Philips global content page

    Continue

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.