VIGTIG SIKKERHEDSADVARSEL

PHILIPS SENSEO® KAFFEMASKINE

Philips har opdaget et sikkerhedsproblem, som berører et antal Senseo® kaffemaskiner, som er produceret mellem juli 2006 og november 2008. Risikoen per år er mindre end tre per million. Philips vægter forbrugernes sikkerhed højt og har derfor valgt at tilbagekalde og reparere de berørte Senseo® maskiner.

 

De berørte typenumre er:

 

HD7805, HD7810, HD7811, HD7812, HD7820, HD7822, HD7823, HD7824, HD7830, HD7832, HD7841 & HD7842

 

Det potentielle problem opstår kun i ovennævnte modeller, når de er kraftigt forkalkede. Kraftig forkalkning skyldes vandet, der bruges i kaffemaskinen. Nogle steder indeholder vandet en højere koncentration af kalk, som kan lagre sig i maskinen.

 

I sjældne tilfælde - når der både er en ekstrem mængde kalk hobet op OG der tillige sker en elektrisk fejl – kan der opstå et tryk, som får maskinen til at gå fra hinanden, og det kan i uheldigste fald give skader på personer.

 
Philips Senseo® Tilbagekaldes for Reparation

Tjek din servicestatus.


 
Hvis du ikke kan finde produkttypenummeret for dit apparat i listen, behøves dit apparat ikke blive repareret.
Hvis du ikke kan finde produktionsdatoen for dit apparat i listen, behøves dit apparat ikke blive repareret.

Resultat af berettigelseskontrol

Vi har fundet ud af, at du har et apparat, der skal repareres.

Klik her for at få yderligere oplysninger om de næste trin i reparationsprocessen af din Senseo® kaffemaskine.

HVAD SKAL DU GØRE HVIS DU EJER EN SENSEO® KAFFEMASKINE, DER SKAL TILBAGEKALDES TIL REPARATION

Når du klikker på ovenstående link, får du yderligere oplysninger angående returnerings- og reparationsprocessen.

 

På grund af faldet i antallet af returnerede produkter, har Philips af praktiske grunde tilpasset repareringsproceduren.

  1. Hvis du har tilmeldt dig og stadig har dit indpakningsmateriale derhjemme, råder vi dig til at bringe dit produkt til din forhandler i returneringspakken uden returneringsmærket vedhæftet.
  2. Hvis du har en berettiget Senseo derhjemme, men ikke har registreret den endnu, rådes du også til at gå til din forhandler. Du kan pakke din Senseo ned i en passende kasse.

 

Hvis du ikke har afkalket din maskine regelmæssigt efter anbefalingerne, skal du gøre det, før du bruger maskinen igen.

 

Læs også de hyppigt stillede spørgsmål (FAQs) nedenfor.

HVAD SKAL DU GØRE HVIS DU EJER EN SENSEO® KAFFEMASKINE, DER IKKE SKAL REPARERES

Hvis du ejer en Senseo® kaffemaskine med et andet typenummer end dem nævnt ovenfor eller produceret før eller efter perioden juli 2006 til november 2008, behøves dit apparat ikke blive repareret. Vi vil gerne forsikre ejere af disse Senseo® kaffemaskiner, at det er fuldstændig sikkert at bruge dem.

 

Vi vil dog gerne erindre alle ejere af en Senseo® kaffemaskine om, at de skal passe deres maskine regelmæssigt ved at afkalke den mindst hver 3. måned. Regelmæssig vedligeholdelse er med til at forlænge apparatets levetid og sikrer samtidig, at kaffens aroma og temperatur vedbliver med at være optimal. Instruktion i afkalkning kan læses i produktmanualen eller fås ved at kontakte en konsulent fra Philips kundeservice (tlf: 3525 8759 ).

 

Afkalkning af serien fra HD7805 til HD7826 og af HD7840 og HD7841

Afkalkning af HD7830, HD7832 og HD7842

 

This video template are using for videos outside the philips.live platform. Video’s that we are hosting on external websites. For 4:3 video's

Vi takker for din medvirken og undskylder ulejligheden.

Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ)

  1. Hvilket problem er det, Philips har registreret i forbindelse med Senseo® kaffemaskiner? 
  2. Hvad betyder kalkaflejringer eller "ekstrem tilkalkning”? 
  3. Hvad gør I for at løse problemet? 
  4. Er tilbagekaldelsen til reparation gratis for mig? 
  5. Hvad er Philips’ råd til ejerne af en Senseo® kaffemaskine? 
  6. Hvis jeg afkalker maskinen nu, behæver jeg så at sende den påvirkede maskine til reparation? 
  7. Kan jeg fortsætte med at bruge min Senseo® kaffemaskine? 
  8. Hvordan kan jeg vide, om min Senseo® kaffemaskine hører til blandt de påvirkede maskiner? 
  9. Findes dette problem i alle Senseo® kaffemaskiner? 
  10. Hvor kan jeg finde produkttypenummeret og produktionsdatoen? 
  11. Hvor lang tid tager det at reparere de berørte produkter? 
  12. Hvor kan jeg returnere mit berettigede produkt?
  13. Er registrering stadig nødvendig?
  14. Der blev sendt afkalkningsposer før i tiden. Kan jeg få en gratis pose?
  15. Hvordan har Philips organiseret reparationen af mit berettigede produkt?
  16. Bliver alle produkter repareret?
  17. Hvordan skal jeg pakke mit produkt, så det er sikkert til transport?
  18. Indtil hvilken dato kan jeg returnere mit produkt?
  19. Jeg har modtaget min reparerede maskine. Kan jeg bruge den med det samme, eller skal jeg gøre noget først?
  20. Hvordan er forholdet mht. min garanti?
  21. Indtil hvornår kan en registrering blive lukket eller annulleret?
  22. Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål vedrørende reparationsprocessen?

 

Sp: Hvilket problem er det, Philips har registreret i forbindelse med Senseo® kaffemaskiner?
Sv: Philips har fundet et sikkerhedsproblem der berører et antal Senseo® kaffemaskiner, der er produceret mellem juli 2006 og November 2008. Risikoen er hvert år mindre end tre ud af en million. Philips lægger vægt på sine forbrugeres velbefindende, og har bestemt sig for at tilbagekalde de berørte Senseo® maskiner og reparere dem.

top

 

Sp: Hvad betyder kalkaflejringer eller "ekstrem tilkalkning”?
Sv: Nogle vandkilder indeholder en højere koncentration af kalcium, som vil blive aflejret som kedelsten inden i maskinen.

top

Sp.: Hvad gør I for at løse problemet?

Sv.: Philips vil tilbagekalde de berørte maskiner og reparere dem.

top

 

Sp: Er tilbagekaldelsen til reparation gratis for mig?
Sv: Ja. Hvis du ejer et apparat der tilhører den serie apparater, der er påvirket, har du ret til at få din Senseo® kaffemaskine repareret.

top

 


Sp: Hvad er Philips’ råd til ejerne af en Senseo® kaffemaskine?
Sv: Vi råder ejerne til at kontrollere om deres apparater hører til den påvirkede serie. Hvis din kaffemaskine er en af de berørte apparater, henvend dig så til din forhandler. Din forhandler vil arrangere reparation /ombytning af din kaffemaskine.

 

Desuden bedes du afkalke din Senseo inden videre brug. Afkalkningsinstrukser findes i produktmanualen.

 

Afkalkning af serien fra HD7805 til HD7826 og af HD7840 og HD7841

Afkalkning af HD7830, HD7832 og HD7842

top

 

Sp: Hvis jeg afkalker maskinen nu, behæver jeg så at sende den påvirkede maskine til reparation?
Sv: Ja. Tilbagekaldte maskiner bliver forsynet med en ny kogeenhed, som har en ekstra sikkerhedsmekanisme. Reparerede maskiner skal stadig afkalkes hver 3. måned, men den ekstra sikkerhedsmekanisme eliminerer problemet.

top

 


Sp: Kan jeg fortsætte med at bruge min Senseo® kaffemaskine?
Sv: Hvis du ikke har afkalket din maskine regelmæssigt efter anbefalingerne, skal du gøre det, før du bruger maskinen igen.

 

Der findes afkalkningsinstruktioner i produktmanualen.

 

Afkalkning af serien fra HD7805 til HD7826 og af HD7840 og HD7841

Afkalkning af HD7830, HD7832 og HD7842

top

 

Sp: Hvordan kan jeg vide, om min Senseo® kaffemaskine hører til blandt de påvirkede maskiner?
Sv: De påvirkede serier er fremstillet mellem juli 2006 og november 2008 og har følgende produkttypenumre: HD7805, HD7810, HD7811, HD7812, HD7814, HD7816, HD7820, HD7822, HD7823, HD7824, HD7830, HD7832, HD7841 og HD7842

top

 

Sp: Findes dette problem i alle Senseo® kaffemaskiner?
Sv: Nej, risikoen er begrænset til en serie af maskiner, der er fremstillet mellem juli 2006 og november 2008. Alle Senseo® kaffemaskiner, der er fremstillet fra november 2008 er teknisk opdateret, hvorved risikoen er fuldstændig elimineret. De pågældende produkter har følgende typenumre: HD7805, HD7810, HD7811, HD7812, HD7814, HD7816, HD7820, HD7822, HD7823, HD7824, HD7830, HD7832, HD7841 og HD7842

top

 

Sp.: Hvor kan jeg finde produkttypenummeret og produktionsdatoen?

Sv.: Produkttypenummeret og produktionsdatoen findes på Senseo® kaffemaskinens sokkel.

Når du skal søge efter produkttypenummeret og produktionsdatoen på maskinen, anbefaler vi, at du tager stikket på din Senseo® kaffemaskine ud af stikkontakten og fjerner vandbeholderen og drypbakken. Produkttypenummeret består af 8 tegn, begyndende med HDxxxx/xx. Det er dannet af produktnavnet og produktidentifikationen (ID), som begge er angivet i det øverste venstre hjørne på mærkaten (se eksempel HD7820/60 nedenfor).

Produktionsdatoen er angivet i de første 4 tal i det nederste højre hjørne på mærkaten (se eksempel 0912)

I dette eksempel er produktet HD7820/60 med produktion i uge 12 2009 ikke berettiget, da det er uden for det berørte produktionsuge-interval.

top

 

Sp.: Hvor lang tid tager det at reparere de berørte produkter?
Sv.: Reparerings- / ombytningsproceduren udføres af din forhandler. Forhandleren vil informere dig om særlige reparerings- / ombytningsoplysninger.

top

 

Sp.: Hvor kan jeg returnere mit berettigede produkt?
Sv.: Alle produkter kan returneres til de generelle forhandlersteder, som findes via

http://www.consumer.philips.com/c/detailbutik-locator/page/da/dk/

top

 

Sp.: Er registrering stadig nødvendig?
Sv.: Den lokale forhandler godtager apparatet til reparation og har brug for nogle personlige oplysninger for at kunne kontakte dig, når reparationen er afsluttet.

top

 

Sp.: Der blev sendt afkalkningsposer før i tiden. Kan jeg få en gratis pose?
Sv.: Forhandlerne koordinerer reparationsprocessen fra september 2009. Philips har derfor standset leveringen af gratis afkalkningsposer fra september 2009. Forbrugerne anbefales dog at afkalke maskinen, før den bruges igen. Afkalkning fjerner risikoen midlertidigt. Forhandleren kan oplyse dig om mulighederne for passende afkalkningsprodukter.

top

 

Sp.: Hvordan har Philips organiseret reparationen af mit berettigede produkt?
Sv.: Alle forbrugere med et produkt, som endnu ikke er repareret, kan bringe produktet til en lokal forhandler. Forhandleren vil sende produktet til reparation. Du får dit produkt eller et erstatningsprodukt fra forhandleren.

top

 

Sp.: Bliver alle produkter repareret?
Sv.: I visse sjældne tilfælde kan produktet ikke repareres. Hvis det er tilfældet, kontakter forhandleren dig, og du får et nyt lignende produkt.

top

 

Sp.: Hvordan skal jeg pakke mit produkt, så det er sikkert til transport?
Sv.: Vi beder alle forbrugere om at pakke produktet i deres egen kasse. Forhandleren vil forsyne kassen med mærke, så den kan sendes til reparationsstedet.

top

 

Sp.: Indtil hvilken dato kan jeg returnere mit produkt?
Sv.: Berettigede produkter kan returneres indtil videre. Kommunikationen vil foregå via denne hjemmeside. Følg venligst ovenfor angivne link for at gå til informationssiden.

top

 

Sp.: Jeg har modtaget min reparerede maskine. Kan jeg bruge den med det samme, eller skal jeg gøre noget først?
Sv.: Din reparerede maskine er klar til brug.

top

 

Sp.: Hvordan er forholdet mht. min garanti?
Sv.: En repareret Senseo®, der blev registreret inden 1. september 2009, får en ny to års garanti. Du vil modtage et garantibrev per e-mail og post, hvis du har registreret dig inden 1. september 2009 med en e-mail-adresse. Hvis du har registreret dig uden e-mail-adresse, modtager du garantibrevet per post. Hvis din Senseo er blevet repareret / ombyttet gennem en forhandler, modtager du et garantibevis af din forhandler. I dette tilfælde gælder en anden garantiperiode.

top

Sp: Indtil hvornår kan en registrering blive lukket eller annulleret?
Sv: En registreret RMA kan lukkes når som helst.

top

 

Sp.: Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål vedrørende reparationsprocessen?
Sv.: Har du specifikke spørgsmål angående reparation / ombytning af din Senseo, kan du henvende dig til din forhandler. For almene spørgsmål om Senseo, bedes du ringe til Philips Kundeservice per telefonnummer 35258759.

top

Ansvarsbegrænsning

Hvis Senseo kaffemaskinen, som fremsendes til reparation, ikke er en maskine som er berørt af denne Senseo-tilbagekaldelse til reparation, forbeholder Philips sig ret til at opkræve transportomkostningerne til og fra forhandleren.