0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Læsetid: 6 Min.

    Rengøring i hjemmet: Gode råd til rengøring

     

    Hjemmerengøring er sjældent en opgave, de fleste glæder sig til at komme i gang med. Derfor kan gode rengøringstips være en stor hjælp, så rengøringen kan overstås så hurtigt som muligt. Nedenfor finder du vores tips til rengøring:

    Rengøring af dit hjem – med succes

     

    Hvis du allerede har kæmpet dig igennem den første opgave – hvilket er at finde motivationen – er du allerede nået et godt stykke. Husk også, at en hurtig rengøring i hjemmet ikke er det samme som den årlige forårsrengøring. Formålet er blot at få den regelmæssige rengøring overstået så hurtigt og effektivt som muligt.


    En ugentlig rengøringsplan kan hjælpe dig med at organisere din rengøring. Du kan læse mere i vores guide om hvordan du laver din egen rengøringsplan, og hvis det hjælper, kan du lytte til musik eller en podcast – så går rengøringen hurtigt som en leg!

    Hurtig rengøring af din lejlighed

    Hurtig rengøring af din lejlighed

     

    Når du skal gøre rent i en lejlighed, som ofte er lidt mindre i størrelse end et hus, er det ikke nødvendigvis den bedste fremgangsmåde at bevæge dig fra et rum til det næste. Du kan f.eks. starte med at støvsuge i alle rum, så du hurtigt kan se hele lejligheden blive renere lidt efter lidt.

     

    • Støvsug, fej, mop: Hvis du rengør gulvet først, har du allerede arbejdet dig igennem et stort område – og med det rette udstyr ved din side er det endnu nemmere at rengøre dit gulv. Den bedste måde at gøre dette på er med en kombineret våd- og tørstøvsuger, som både har en støvsuge- og moppefunktion – alt sammen på én gang. AquaTrio Wet & Dry Vacuum 9000 series fra Philips hjælper dig med at spare tid på din rengøring hjemme i din lejlighed.
    • Saml skrald: Tøm alle skraldespandene og saml eventuelt skrald, som ligger og flyder.
    • Puds dine spejle: Hvis du har mere end ét spejl, kan du pudse dem alle med glasrens og en mikrofiberklud.
    • Giv badeværelset en hurtig rengøring: Da gulvet gerne skulle være tørt nu, kan du gå i gang med at rengøre håndvasken, bruseren, badekarret og toilettet med det rigtige rengøringsmiddel.
    • Rengør køkkenet: Hvis det er nødvendigt, kan du fylde opvaskemaskinen eller vaske op i hånden. Kør derefter en fugtig klud henover køkkenbordet og komfuret.
    • Ryd op på soveværelset: Ryst eller skift dit sengetøj – alt efter behov. Støvsug derefter rummet grundigt. Det er som regel det eneste, du behøver at ordne i soveværelset.

     

    Jo oftere du følger det samme mønster, jo mere øvet vil du blive i at rengøre dit hjem hurtigt.

    Hvad du har brug for

    Hurtig rengøring af dit hus

    Hurtig rengøring af dit hus

     

    Det tager selvfølgelig lidt længere tid at rengøre et helt hus end en lejlighed. Ikke desto mindre er det stadig muligt at rengøre dit hus hurtigt og effektivt. Med de flere kvadratmeter at bevæge sig rundt på er det bedst at rengøre ét værelse ad gangen.

     

    • Rengøringsudstyr: Først skal du have fat i alle rengøringsmaterialerne, klude, kost, fejebakke, støvsuger, gulvmoppe, spand, og hvad du ellers skal bruge. Ved at finde alt frem med det samme slipper du for at gå frem og tilbage, hver gang du har færdiggjort en af rengøringsopgaverne.
    • Ryd op: Start med at sætte ting, der ligger og flyder, på plads. Dette kunne f.eks. indebære at hænge tøj på plads i garderoben eller lægge det til vask. Sørg også for at tømme skraldespande og sætte beskidte tallerkener og bestik til side/sætte opvaskemaskinen i gang efter at have fyldt den.
    • Alternativ til oprydning ét rum ad gangen: Du kan også gå gennem huset med en kurv først, hvori du samler alt – f.eks. vasketøj, post og legetøj – for derefter at sætte det på plads i de respektive rum under din rengøring.
    • Stue: Støv overflade af. Støvsug/fej og mop derefter gulvet med den rigtige fremgangsmåde og det rigtige rengøringsprodukt til din gulvtype, medmindre du har gulvtæppe.
    • Køkken: Hvis det er nødvendigt, kan du tage opvasken som du satte til side tidligere. Kør en klud henover alle køkkenborde og komfuret. Fej eller støvsug, og slut af med at moppe gulvet.
    • Badeværelse: Støvsug eller fej badeværelset først for at fjerne støv og hår. Rengør derefter spejlet, håndvasken, bruseren, badekarret og toilettet med det rigtige rengøringsmiddel som eksempelvis universalrengøring eller en eddikeopløsning. Husk at bruge forskellige klude og svampe til toilettet. Slut til sidst af med at tørre gulvet over.
    • Børneværelse(r): Hvis dit barn er gammelt nok til at rydde op på sit eget værelse, kan du bede dem om at gøre denne opgave eller lade dit barn hjælpe dig. Det handler mest bare om at sætte legetøj på plads, samle vasketøjet og rede sengen – en anden hurtig måde at rydde op på.
    • Soveværelse: Støvsug først. Ryst dit sengetøj eller skift det, hvis det er nødvendigt. Det er som regel det eneste du behøver at gøre i soveværelset.
    • Gang, entré og spisestue: Støvsug eller fej alle andre områder ét ad gangen. Hvis du ikke har gulvtæppe, kan du moppe gulvet efterfølgende.

     

    Der er ingen tvivl om, at opgaven er større i et hus. Derfor er det en god idé at få alle familiemedlemmer ud af huset inden, så ingen kommer til at stå i vejen – medmindre de selvfølgelig tilbyder at hjælpe til, så det går hurtigere med at få rengøringen overstået. Det kan man næppe takke nej til!

    Opdag mere

    Abonner på vores nyhedsbrev

    75 kr. på dit første køb i Philips onlinebutikken.*

    Eksklusive medlemstilbud og tidlig adgang til udsalg.

    Nyheder om produktlanceringer og tips til en sund livsstil.

    *

    Jeg vil gerne modtage reklamekommunikation baseret på mine præferencer og min adfærd om Philips’ produkter, tjenester, events og kampagner. Jeg kan enkelt afmelde dette ønske til enhver tid!

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.