0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Læsetid: 5 Min

    Hvordan renser man tæpper? Din ultimative guide til rensning af tæpper i hjemmet


    Et rent og hyggeligt gulvtæppe gør ethvert hjem rart at være i. Men ofte er det i de områder, hvor vi hygger os allermest, at pletterne har det med at vise sig. Hvis vi skal være helt ærlige, så er støv, pletter og andet skidt efter en takeaway- eller filmaften ikke nemme at slippe for – og lidt sværere at fjerne fra løse tæpper og gulvtæpper end fra fliser og laminerede gulve. 


    Men når du ved, hvordan man gør, går rengøring af gulvtæpper let som en leg. Du finder her en simpel guide til, hvordan man kan rense tæpper selv derhjemme. Læs videre for at se, hvor nemt det er at støvsuge tæpper, og hvordan man selv kan dybderense tæpper uden for mange anstrengelser og komplicerede metoder. 

    Hvordan renser man gulvtæpper? De bedste tips for regelmæssig rensning af gulvtæpper


    I et travlt hjem samler krummer, skidt, lugte – og naturligvis støv – sig jævnligt i gulvtæppet for ikke at nævne de uundgåelige pletter, som pludselig bare er der. Det betyder, at en regelmæssig og holdbar rengøringsrutine er nøglen til succes, når det gælder et velholdt gulvtæppe. Ved at rense tæpper selv, kan du få kontrol over renligheden i dit hjem. Brug denne simple guide til, hvordan man støvsuger gulvtæpper og andre overflader. 

     
    1. Støvsug gulvtæppet. Fjern skidt og støv med en kraftfuld støvsuger. Vi anbefaler den ledningsfri støvsuger, Philips SpeedPro Max. Dens mundstykke med 360-graders sugeevne suger særligt hurtigt og kraftfuldt i alle retninger, og LED-lyset på mundstykket afslører selv det støv, som gemmer sig. Når du vil rense tæppe, skal du huske at sætte mundstykket til tæppetilstand, så det bedst muligt kan fjerne skidt. 
    2. Hvor ofte bør du støvsuge gulvtæpper? Sørg for, at steder med høje fodtrin – som tæt ved hoveddøren – støvsuges to gange om ugen og resten af hjemmet mindst en gang i ugen. 
    3. Grundig rengøring af gulvtæppe mindst en gang om året. Dette kan selvfølgelig gøres oftere, hvis det ser særligt snavset ud.  
    4. Hvordan renser man gulvtæpper grundigt? Den bedste måde, hvorpå du kan rense gulvtæppe, er ved at vaske det med tæppeshampoo. Her kan du se, hvordan du kan vaske dit gulvtæppe med shampoo med blot otte simple trin. 

     

    • Flyt så mange møbler som muligt væk fra gulvtæppet. Hvis du har møbler, som ikke kan flyttes, skal du sørge for at beskytte møbelben- og sokler mod dit renseprodukt. 
    • Støvsug, før du begynder at rense tæppet grundigt, så du kan være sikker på, at du ikke skubber skidt og støv ned i tæppets fibre, når du vasker det. 
    • Har du fået øje på en plet? Følg guiden nedenfor til pletfjerning, før du går i gang med en grundig rengøring af gulvtæppet. 
    • Nu er det tid til at vaske gulvtæppet. For det bedste resultat skal du bruge en tæpperenser, som man bruger til rengøring af tæpper. Husk altid at læse mærkesedlen og instruktionerne grundigt. Afprøv først lidt af shampooen på et område af dit gulvtæppe, som ikke er iøjnefaldende. 
    • Har du nogensinde slået græs? Dette princip er også effektivt, når det gælder grundig rensning af tæpper. Start i et hjørne så tæt på væggen som muligt, og bevæg dig fra den ene ende af rummet til den anden; bevæg dig derefter tilbage i den modsatte retning. Tag dig god tid – du skal sørge for at lade sæbevandet trænge ind i tæppet, før du suger det op igen, og dette tager tid.
    • Tøm tæpperenseren for det beskidte vand udenfor. 
    • Gentag ovenstående trin, indtil hele dit tæppe er rent. For at være sikker på at dit tæppe er fri for shampoorester, skal du genfylde tæpperenseren med friskt, koldt vand og gentage ovenstående trin. 
    • Lad dit tæppe lufttørre. Sørg for, at det er helt tørt, før du sætter dine møbler tilbage på plads. 

    Pletfjerning på gulvtæppe: Sådan fjerner du lugt og genstridige pletter fra dit gulvtæppe 


    Er dine børn små talentfulde kunstnere? Og ikke kun på et lærred, men også på et gulvtæppe? Åh nej! Heldigvis er rengøring af gulvtæpper og fjernelse af pletter ikke så svært, hvis du følger nedenstående tips:

     
    • Sørg altid for at behandle pletter øjeblikkeligt, og lad dem ikke tørre ind.
    • Start altid ved kanten af pletten og arbejd dig ind mod midten af den i stedet for at skrubbe rundt omkring på pletten. 
    • Du kan behandle pletterne med forskellige husholdningsmidler. Disse kan inkludere: 
      • Danskvand.
      • Bagepulver – bagepulver er ikke kun fantastisk til at bage kager med; det er samtidigt også rigtig godt til at fjerne ubehagelige lugte fra dit gulvtæppe med. Kom blot bagepulver rørt ud i danskvand på dit gulvtæppe, lad det trænge ind i et par timer, og støvsug derefter gulvtæppet.
      • Citronsaft.


    Advarsel: Citronsaft kan virke afblegende, så brug det kun ved behandling af lyse gulvtæpper.

     
    • Glasrens. 
    • Specialrens til gulvtæpper. Husk altid at teste produktet på et lille område først. 

    Hvad du har brug for

    Rensning af langhårede tæpper: En simpel guide


    Nu har du både tips og tricks til pletfjerning og rengøring af gulvtæpper, men hvad med dine løse tæpper? Hvis dit kæledyrs nye yndlingssted tilfældigvis er dit hyggelige, langhårede tæppe, er der ingen grund til panik. Det er lidt mere besværligt at rengøre et blødt, langhåret tæppe, end det er at rengøre den korthårede slags – ligesom det gælder vores firbenede venner! Her finder du svarene til nogle af de oftest stillede spørgsmål om rengøring af langhårede, løse tæpper.  

    Kan jeg støvsuge mit løse tæppe?


    Selvfølgelig! Det er vigtigt at støvsuge tæppet grundigt – og regelmæssigt – for at holde det i fin stand. Før du støvsuger, skal du sørge for at støve møbler og andre ting omkring det af.

    Hvor ofte bør jeg støvsuge mit løse tæppe?

     

    Du bør støvsuge dit løse tæppe mindst en gang om ugen for at stoppe skidt og støv i at samle sig permanent og trænge ind i fibrene. Hvis du ønsker at støvsuge et langhåret tæppe eller et luvtæppe, skal du altid bruge mundstykket til flade tæpper, så du undgår at rive fibre ud.  

    Hvordan fjerner jeg pletter fra mit løse tæppe?

     

    De samme regler gælder her som for gulvtæpper: Fjern pletter øjeblikkeligt, hvis det er muligt. Her har du nogle af de bedste tips til at fjerne pletter fra bløde tæpper:
     

    • Vær forsigtig, og skrub eller børst aldrig tæppet for hårdt. 
    • Hvis almindeligt vand ikke fjerner pletterne, kan du forsøge med en specialrens- eller shampoo. 
    • Undgå stærke renseartikler og pletfjernere, da de kan misfarve eller beskadige tæppet. 

    Kan jeg vaske mit løse tæppe i badet?

     

    Hvis du har et hyggeligt tæppe, som er lille og nemt at flytte, kan du lægge det i et fyldt badekar med almindelig shampoo tilsat. 
     

    • Lad det ligge i blød i vandet med shampoo i omkring en time.
    • Brug uldrens, når du vasker uldtæpper.^
    • Skrub forsigtigt to områder af tæppet mod hinanden, indtil du har arbejdet dig gennem hele tæppet.
    • Skyl grundigt med rent, friskt vand. 
    • Lad tæppet lufttørre. Hvis det skal gå hurtigere, kan du hænge det et lunt sted, men hæng det aldrig på en radiator, da det kan skade tæppets materiale. 

     

    Tip: Husk, langhårede tæpper og luvtæpper er sarte, selvom de ser robuste ud og giver en lyst til at lægge sig på dem. Hvis du forsigtigt støvsuger dem og fjerner pletter på en skånsom måde, kan du få gavn af dem i meget længere tid.  


    Med denne simple guide har du nu alle de trin, du har brug for, når du skal vaske tæpper og støvsuge tæpper samt tips til, hvordan du fjerner pletter fra alle slags tæpper. 

    Opdag mere

    Abonner på vores nyhedsbrev

    75 kr. på dit første køb i Philips onlinebutikken.*

    Eksklusive medlemstilbud og tidlig adgang til udsalg.

    Nyheder om produktlanceringer og tips til en sund livsstil.

    *

    Jeg vil gerne modtage reklamekommunikation baseret på mine præferencer og min adfærd om Philips’ produkter, tjenester, events og kampagner. Jeg kan enkelt afmelde dette ønske til enhver tid!

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.