Læsetid: 5 Min
Gulvfliser lavet af marmor og andre typer natursten er utroligt chikt, og de giver dit hjem et ”rent look” – altså lige indtil de er dækket i mudder. Men det er ikke noget problem, for pleje og rengøring af gulvfliser er særligt nemt, så længe du bruger den rigtige fremgangsmåde for hver flisetype. Det er også en af grundene til, at de er et af de mest populære valg af gulvtype. Her er vores bedste tips til rengøring af gulvfliser af forskellige slags inklusiv rengøring af marmorfliser og keramiske fliser.
Hvis du har besluttet dig for keramikfliser, har det måske at gøre med, at du bedre kan lide at bruge tid med familie og venner end på at holde dit gulv rent og fint ved at rense fliser eller rense klinker. Med disse praktiske tips kan du nemt holde dit hjem hygiejnisk og derefter koncentrere dig om andre ting:
Porøsitet er den største forskel mellem porcelæns- og keramikfliser. Porcelænsfliser er mere tætte og kompakte, og de absorberer derfor mindre vand end keramiske fliser. Så når du skal rengøre dine porcelænsfliser effektivt, skal du blot følge de samme trin som til rengøring af keramiske fliser, men du bør undgå brug af ætsende rens som indeholder blegemiddel, syre og ammoniak.
Et stengulv giver dit hjem en helt særlig stil. Uanset om du foretrækker de mere matterede og minimalistiske terrakottafliser, de plettede og pragtfulde terrazzofliser eller måske de cool og elegante marmor- og granitfliser, skal du helst vide hvordan du bedst kan rengøre fliser i natursten, så du kan bevare deres udseende. Vi anbefaler, at du overvejer at følge vores råd nedenfor, så du bedst kan imødekomme de forskellige typer af stengulv når de skal rengøres:
Vask gulvet en gang i ugen med vand og et neutralt rengøringsmiddel, mildt opvaskemiddel eller en rens udviklet særligt til marmor. Brug ikke universal eller hjemmelavede midler, da marmorgulv er sart.
Gulve i groft natursten – som f.eks. terrakotta – er mere sarte og skal rengøres med en blød klud og en mild specialrens. Brug ikke almindeligt rengøringsmiddel, da det vil beskadige gulvets beskyttende vokslag. Brug heller ikke syre på terrakotta.
Uanset om det er matteret og groft eller glimtende og skinnende, kan du med den rigtige teknologi og passende produkter holde dit flisegulv i fantastisk stand uden ret mange anstrengelser. Sådan – nu kender du alt til rengøring af gulvfliser.