0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Isninger i tænderne og andre symptomer på sensitive tænder

    Læsetid: 5 Min

    Du er i gang med at nyde en lækker is, men desværre bliver oplevelsen forstyrret af en ubehagelig smerte i dine tænder. Lyder det bekendt? Der er mange, der oplever følelsen af isninger i en tand eller måske flere tænder, når de spiser noget koldt. Men det er ikke kun kulde, der kan give isninger. Mad- og drikkevarer, der er meget varme, søde eller syrlige kan også forårsage smerte hos mennesker med sensitive tænder.

     

    Et nyt studie har vist, at mellem 11 og 33 personer ud af 100 personer2 oplever at have sensitive tænder på et eller andet tidspunkt i deres liv, og små børns mælketænder er ofte sensitive, da de er mere modtagelige over for eksterne påvirkninger.

     

    Hvis du nogensinde har bemærket, at du har isninger i en kindtand, isninger i en fortand eller måske i de fleste af dine tænder, er du kommet til det rette sted. Vi tager et kig på årsager til, hvorfor du kan have sensitive tænder:

     

    • vigende tandkød
    • ukorrekt tandbørstningsteknik
    • tænderskæren
    • mangelfuld mundhygiejne.

     

    Derudover gennemgår vi de helt grundlæggende trin til en god mundhygiejne for dig og dine børn, samt hvordan du kan undgå at få isninger i dine tænder; så læs videre i vores omfattende guide for at lære mere.

    Typiske årsager til isninger i tænderne

     

    En sensitiv tand reagerer på kulde og andre eksterne påvirkninger mere kraftigt. Det føles oftest som en skarp smerte, som breder sig til kæbeområdet. Isninger i tænderne og sensitive tænder kan have forskellige årsager, og med mellem 11% og 33% af alle mennesker påvirket af det, er det vigtigt at kende til årsagen.

     

    • Vigende tandkød: Vigende tandkød – eller blottede tandhalse – skyldes ofte tandkødssygdomme, men det kan også forårsages af aggressiv tandbørstning og genetik.3 Det skal helst tages alvorligt og ikke ignoreres, da det betyder, at når tandhalsene er blevet blottet, bliver stimuli som eksempelvis temperaturudsvingninger nemmere registreret af ”nerven” (pulpal). Dette er særligt almindeligt, hvis det beskyttende lag af emalje også er beskadiget.

    • Tanderosion: Mens mindre nedslidning af vores tænder er noget, der sker naturligt over tid, kan det forværres på grund af overdreven tandbørstning eller en usund kost, hvilket kan øge sensitivitet i dine tænder. Nedslidningen af emalje blotter dine tandhalse over for skader, der resulterer i huller i tænderne, hvilket er en af de største årsager til isninger i tænderne.

      Tip: Regelmæssige besøg hos tandlægen er en vigtig del af din tand- og mundpleje. Dog skal du sørge for at bestille en ekstra tid hos tandlægen for at få dine tænder undersøgt, hvis du mistænker, at følsomheden skyldes et hul eller en anden form for skade.

    • Paradentose: Paradentose er betændelse i periodontium, som er det område, der består af gummerne, selve roden, hinden og kæbebenet. Betændelsen skyldes bakteriel plak. Som følge af betændelsen begynder tandkødet at tilbagetrække sig, hvilket blotter de sensitive tandhalse.

     

    Udover de ovennævnte årsager er der også andre risikofaktorer, der bidrager til, at du har sensitive tænder eller isninger i tænderne. Disse yderligere årsager er:

     

    • Din børsteteknik er forkert. Vidste du godt, at du kan medvirke til nedslidningen af din emalje ved at børste dine tænder på den forkerte måde? Med vandrette bevægelser i stedet for lodrette bevægelser og for hårde tryk på dine tænder med tandbørsten, kan dine gummer begynde at tilbagetrække sig og din emalje blive nedslidt.
    • Tænderskæren. Når du skærer tænder, kan det beskyttende emaljelag blive nedbrudt og selve dentinen blive blottet. Dette er især almindeligt blandt børn, da de oftest er mere tilbøjelige til tænderskæren og som resultat deraf oftere lider af sensitive tænder.5
    • Utilstrækkelig mundhygiejne. Hvis du ikke plejer dine tænder og din mund regelmæssigt og grundigt, risikerer du flere slags sygdomme som eksempelvis paradentose1 og karies.6 Begge disse tandsygdomme kan resultere i udviklingen af tandisninger.3
    • Utilstrækkelig kost. Du er måske ikke klar over det, men dine kostvaner kan have en vedvarende effekt på dine tænders sundhed – herunder også risikoen for sensitivitet og isninger i tænderne. Sukker- og syreholdige drikke- og madvarer kan resultere i tanderosion, som kan forårsage isninger i tænderne.7

    Anbefalede produkter

    En kvinde kigger væk fra kameraet, mens hun børster sine hvide tænder med en elektrisk Sonicare Airfloss-tandbørste fra Philips.

    Isninger i tænderne: Hvad kan jeg gøre?

     

    Uanset om du har blot har isninger i en fortand, eller kæmper med sensitive tænder helt generelt, har vi råd og tips til din situation. Den rette mundpleje har den største betydning for sunde og smertefri tænder, hvilket vi gennemgår nedenfor:

     

    • Børst dine tænder regelmæssigt. Børst dine tænder mindst to gange om dagen i mindst to minutter hver gang. Sørg derudover for, at du bruger en god tandbørste og tandpasta. Undgå hårde børstehår og gå efter tandpasta, der har en beroligende effekt på tænderne.

      Tip: Invester i en tandbørste af god kvalitet, som hjælper dig og din familie til at få det bedste ud af jeres tandbørstningsrutine. Denne soniske tandbørste fjerner op til ti gange mere plak de steder, som er svære at nå*, hvilket hjælper med at give dig en grundig rengøring af dine tænder. Det ultrabløde børstehoved er særligt velegnet til sensitive tænder.

    • Brug tandtråd. Selvom tandtråd ikke er lige så vigtig som tandbørstning, kan det være en kæmpe fordel at bruge det, når det gælder rengøring mellem tænderne. Daglig brug af tandtråd kan hjælpe med at fjerne plak og reducere risikoen for tanderosion og sensitivitet.8

    • Brug mundskyllevæske. Ligesom med tandtråd er brug af mundskyllevæske ikke lige så vigtig som tandbørstning, men ved at gøre det til en del af din daglige mundpleje kan du nå nogle af de områder, du ikke selv kan nå med en tandbørste. Dette gør mundskyllevæske til en god tilføjelse til din daglige mundpleje.9

    • Rengør din tunge. En stor del af bakterierne i din mund befinder sig i belægningen på din tunge. Dette betyder, at det er væsentligt, at du rengør din tunge så ofte som dine tænder. Du kan gøre dette ved at bruge en tungeskraber.10

    Forebyg eller fjern isninger i tænderne med disse simple løsninger

     

    At kende til årsagerne og at vide, hvad der kan afhjælpe sensitivitet i tænderne, er kun en del af løsningen. Et andet vigtigt trin er forebyggelse, og den bedste måde at forebygge på er ved at styrke din tandemalje. Hvis dine tænder reagerer på kulde eller andre irritationskilder ved at gøre ondt, kan dette være et tegn på, at emaljen er svækket. Undgå dette med disse tips:

     

    • Hvis du leder efter naturlige metoder til forebyggelse af isninger i tænderne, kan en ændring i din livsstil være med til at gøre tricket. Indtag en kost rig på mineraler som blandt andet mælkeprodukter, grøntsager, hvedekorn og fisk, mens du undgår syre- og sukkerholdige mad- og drikkevarer som sodavand, dessert og saltholdigt tilbehør.
    • Undgå at børste dine tænder, lige efter du har spist eller drukket noget syreholdigt. Dette kan gøre mere skade end gavn, da det kan nedbryde emaljen på dine tænder. Vent i stedet mindst en halv time, før du børster dine tænder grundigt.
    • Sørg for ikke at børste for hårdt. Hvis din tandbørstning er for aggressiv, kan det være med til at nedslide emaljen. Når først emaljen er slidt væk, kan den ikke gendannes. Ved at undgå denne type skade kan du forhindre udviklingen af isninger i tænderne.
    • Den mest åbenlyse metode er at vælge specialudviklede mundplejeprodukter. Gå efter produkter, der indeholder fluor, hvilket er med til at styrke emaljen.11

     

    Så enkelt er det. Uanset hvor almindeligt det er at have sensitive tænder, kan du med disse handlinger være med til at styrke mundplejen hos dig og din familie i løbet af kort tid – og på den måde afhjælpe og undgå de ubehagelige isninger i tænderne.

     
    * Baseret på to børstecyklusser på to minutter hver dag med Clean-programmet.

     

    Kilder:

    1 Gum disease, NHS
    2 Prevalence of dentin hypersensitivity: Systematic review and meta-analysis, ScienceDirect
    3 Periodontal diseases, Gov.uk
    4 Dental Erosion and Medical Conditions An Overview of Aetiology, Diagnosis and Management, National Library of Medicine
    5 Bruxism, National Library of Medicine
    6 Tooth decay, NHS
    7 Toothache, NHS
    8 How to keep your teeth clean, NHS
    9 Effectiveness of Desensitizing Dentifrice and Mouthwash on Dentin Hypersensitivity and Tooth Remineralization, National Library of Medicine
    10 Frequency of Tongue Cleaning Impacts the Human Tongue Microbiome Composition and Enterosalivary Circulation of Nitrate, National Library of Medicine
    11 The Fluoride Debate: The Pros and Cons of Fluoridation, National Library of Medicine

    You are about to visit a Philips global content page

    Continue

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.