Læsetid: 7 Min
Når det gøres rigtigt, indeholder hjemmelavet babymad ikke kun masser af kærlighed, men også friske ingredienser, som indeholder mange vitaminer og vigtige næringsstoffer – alt sammen en vigtig del af en sund og velafbalanceret kost. Det gør det også nemmere for dem med små kræsne børn, da du selv kan tilpasse smagen og vække appetitten hos den lille madkritiker, så maden efterhånden glider ned skefuld efter skefuld. Lige fra de rigtige redskaber til de korrekte opbevaringsmetoder, viser denne guide dig hvordan du nemt kan lave din egen babymad.
Har du nogensinde bemærket hvor utålmodige små børn er når de er sultne? Ofte kan de slet ikke vente på at maden kommer på bordet eller endda i deres mund. Det kan næppe overraske nogen, at det er nemmere bare at række ud efter den færdiglavede babymos. Hjemmelavet babymos er der dog ikke meget, der slår – men sker der noget ved at du erstatter den med den færdiglavede variant?
Det kommer måske som en overraskelse, men det er faktisk slet ikke svært selv at lave din egen babymad. Du skal bare bruge de rigtige køkkenredskaber samt et par simple tips og tricks – og så selvfølgelig de rigtige ingredienser til din babymad. Opskrift og fremgangsmåde er begge hurtige og ligetil, så du kan have hjemmelavet babymad klar i løbet af ingen tid.
Du har kun brug for et par vigtige køkkenredskaber når du laver babymad. Du finder her en simpel guide til de køkkenredskaber du skal bruge: Blender: Det bedste redskab er en blender af høj kvalitet når du gerne vil lave hjemmelavet babymad. Med en blender kan du hurtigt lave dine ingredienser til en blød og jævn mos. Denne Avance-blender fra Philips frigiver – takket være sin høje ydeevne – op til 97% af næringsstofferne i frugt og grøntsager med sine 45.000 omdrejninger i minuttet. Blenderen har iblandt sine fem forskellige programmer en suppeindstilling, som gør det nemt for dig at tilberede både kold og varm mad hurtigt. Dampindsats: Hvis du gerne vil bevare så mange næringsstoffer som muligt, er det altid bedst at tilberede dine grøntsager på en skånsom måde. En god måde at gøre dette på er ved at hænge en dampindsats i en gryde over kogende vand. Syltetøjsglas: Syltetøjsglas fungerer godt som opbevaringsglas til din babymad. Hvis du laver babymaden i forvejen, kan du komme den i glassene til afkøling og derefter i køleskabet, hvilket kan spare dig for en masse tid senere – du kan bare hurtigt varme maden op når barnet er sultent. Syltetøjsglas er ideelle at bruge, da de ikke indeholder skadelig plastik og nemt kan steriliseres. Derudover kan de også bruges til andre formål når de små engang er blevet for store til babymad.
Det bedste ved at lave hjemmelavet babymad, frem for færdiglavet babymad, er at du kan inkludere lige det du har lyst til. Det eneste du skal sørge for er at være kreativ når du skal vælge ingredienserne til din babymad. Hvis du gerne vil lave en klassisk gulerodsmos, finder du herunder en rigtig simpel opskrift som du kan følge. Ingredienser: Fremgangsmåde: Hvis du bruger Avance blenderen fra Philips, kan du komme de rå gulerødder direkte i blenderen og blot vælge dens suppeindstilling, så blenderen kan gøre arbejdet for dig. Du kan også bruge denne simple opskrift med andre grøntsager efter eget ønske.
Toptip: Når du først begynder med at vænne dit barn til fast føde, er det vigtigt at du bruger letfordøjelige grøntsager. Det er netop derfor at gulerods- og pastinakmos er så almindelig: rodfrugterne er letfordøjelige, velsmagende, aldrig uden for sæson og giver mosen en blød konsistens.
Når du laver hjemmelavet babymad, er gulerod ikke den eneste grøntsag, der er nem at blende. Andre gode grøntsager afhænger af sæsonen, da friske grøntsager som er i sæson typisk har et lavere indhold af nitrat. Du kan derfor eventuelt give nogle af de følgende ingredienser et forsøg: Når du er begyndt med at vænne barnet til fast føde: Begynd med kartofler, græskar, agurk eller squash. Hvis du laver din egen babymad, er det vigtigt at bruge grøntsager som indeholder så lidt nitrat som muligt; disse kunne f.eks. være blomkål, squash og selvfølgelig gulerødder. Brug gerne økologiske grøntsager, da de generelt indeholder mindre nitrat. Nitrat bør kun indtages i små mængder hos børn; hvis barnet er under seks måneder gammelt, kan det blive farligt1.
Fra 6 måneder: Introducér spinat, rødbede, ærter eller majroe.
Fra 8 måneder: Nu kan du begynde at give barnet broccoli, fennikel eller agurk.
Fra 12 måneder: Nu kan du endelig introducere grøntsager, som er lidt sværere at fordøje, som f.eks. tomater og peberfrugter.
7000 Series
Højhastighedsblender
HR3760/10
Variation gør tilværelsen lidt sødere helt generelt – og det samme gælder maden. Hvis du gerne vil gøre maden mere spændende og smagfuld for dit barn, kan du blande dine opskrifter med hinanden, så dit barn smager flere forskellige grøntsager tidligt i sin udvikling, da det kan hjælpe barnet med at udvikle nogle sunde madvaner , som varer ved hele livet. Hvis du mangler forslag til hvordan du kan lave babymad, finder du nedenfor nogle opskrifter du kan bruge, hvis du gerne vil i gang med at lave din egen babymad: Broccoli, blomkål og spinat er gode at introducere i løbet af de to første uger hvor barnet begynder at spise fast føde, da de har en særlig bitterhed i deres smag. Så snart dit barn er gammelt nok, kan du begynde med at bruge krydderi eller vælge ingredienser, som er fulde af smag.
Når barnet er fyldt seks måneder, kan du begynde at tilføje kød og fisk til din babymad i form af mos; det kan f.eks. være hakket oksekød, lammekød, svinekød, fjerkræ eller kogt flaget fisk. Fra barnet er ni måneder gammelt, kan du begynde at give dit barn større stykker kød. Du kan også servere bagt eller paneret fisk for dit barn når det har denne alder. Det vigtigste at huske er at vælge magert kød og at sikre dig at det er blevet tilberedt helt igennem, før du serverer det for dit barn. Husk også at konsultere dit barns læge så du får et indblik i potentielle fødevareallergier og får kendskab til sikre alternativer. Men hvad gør du hvis dit barn stadig ikke har fået smag for alle disse spændende ingredienser? Der er ikke andet at gøre end at prøve dig frem med andre forskellige farver og smage. Du har netop den fordel, at du har kontrol over konsistens og ingredienser afhængigt af dit barns alder – og du kan tilpasse opskrifterne lige efter dit barns præferencer. Siden vi nu har delt forskellige tips til og simple opskrifter på hvordan du kan lave hjemmelavet babymad, kan du straks gå i gang med at eksperimentere i dit køkken, så du kan finde frem til netop den slags babymad, som forhåbentligt hurtigt glider ned hos dit barn – og så kan du tilmed servere det for de små sultne størrelser i løbet af ingen tid hvis du laver det i forvejen. God fornøjelse! Kilde(r):
1 FSA