Det tydeligste tegn på, at din baby muligvis lider af kolik, er vedvarende, skinger gråd tilsyneladende uden grund.
Der er ingen, der ved nøjagtig, hvorfor babyer får kolik. Men symptomerne kan være meget stressende for moderen.
Det kan være bedre at indføre tre eller fire måltider i timen end det sædvanlige enkelte måltid hver eller hver anden time.
Hvis du ammer, kan du gennemgå din kost for at se, om du spiser for meget af de følgende fødevarer: broccoli, blomkål, bønnespirer og kål, chokolade, komælk, løg, citrusfrugter og tomater. Disse fødevarer kan give babyer luft i maven eller kolik. Hvis du har mistanke til en bestemt fødevare, kan du lade være med at spise den i et par dage og se, om det har en effekt. Hvis du overvejer af undgå bestemte fødevaregrupper i længere tid, er det en god ide at få sundhedsfaglig rådgivning.
Prøv at få luften ud af babyens mave, før den bevæger sig ned til tarmene. Hvis din baby spiser hurtigt, skal I muligvis bøvse af oftere. Det er vigtigt af placere babyen i oprejst stilling, enten på din skulder eller siddende på dit skød. Klap babyen håndfast på ryggen for at få luftboblerne op og ud.
En blid mavemassage kan få babyens spændte muskler til at slappe af og er især effektiv efter et varmt bad.
Gripe water er et gammeldags lægemiddel. Der er intet bevis for, at det virker, men nogle mødre bruger det, når deres baby har et problem. Det varmer og afslapper maven og har en syreneutraliserende virkning. Gripe water anbefales normalt til babyer, der er ældre end en måned, men husk altid at kontrollere etiketten før brug.
Visse stillinger er lindrende for en baby med kolik, især at ligge på maven. Læg babyen på maven over din arm med hovedet hvilende i albueleddet og med din hånd mellem babyens ben. Du kan også lægge den lille på maven på dit skød med hovedet drejet til siden, mens du blidt vugger dine ben fra side til side. Husk, at når babyen sover, skal den ligge på ryggen.
En gynge eller en vibrerende stol kan være det helt rigtige, hvis din baby er meget ulykkelig om aftenen.
Hvis du mader med flaske, enten helt eller delvis, bør du vælge en flaske, med antikolik-ventil, som ifølge klinisk dokumentation reducerer kolik og de tilknyttede symptomer. Sørg for at have en sut med korrekt gennemstrømning til din baby, og sørg for, at sutten altid er fuld af mælk, så babyen ikke suger luft med ind.
Prøv en sut, hvis din baby er svær at trøste. Hvis din baby har smerter, hjælper det at sutte.
Vær opmærksom på, at oplysningerne i disse artikler kun er generelt vejledende og ikke må opfattes som en erstatning for sundhedsfaglig rådgivning. Hvis du eller en person i din familie eller dit barn lider af symptomer eller tilstande, som er alvorlige eller vedvarende, eller hvis du har brug for specifik lægelig rådgivning, skal du søge læge. Philips AVENT kan ikke holdes ansvarlige for skader, der opstår som følge af oplysninger, der er tilgængelige på dette websted.