0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    En tandplejer står i baggrunden bag en kvinde, som smiler og kigger på sine hvide tænder i et håndholdt spejl.

    Gule tænder: Årsager, behandling og forebyggelse

    Læsetid: 4 Min

    Hvorfor er mine tænder gule? Måske du smiler i spejlet sommetider for at studere dine tænder, hvor du bemærker en gul tand eller flere. Hvis du gerne vil vide, hvorfor dine tænder er blevet gule, er du ikke den eneste. Mange bekymrer sig om deres gule tænder, men heldigvis er det ofte simpelt og sikkert at gå fra at have gule tænder til hvide tænder, så længe du bruger en metode, som er godkendt af din tandlæge. 

     

    I denne artikel kigger vi nærmere på årsagerne til gule tænder, hvilket inkluderer:

     

    • mangelfuld mundhygiejne
    • kost
    • rygning
    • medicin
    • infektioner.

     

    Vi vil i denne artikel også dele simple metoder til at gøre dine tænder hvidere naturligt og tips til, hvordan du kan passe på dine tænder hver dag, så du kan undgå at få gule tænder i første omgang – så læs videre i denne guide for at blive klogere på årsager, behandling og forebyggelse.

     

    Tip: Hvis du opdager, at du har mørke pletter på dine tænder, er årsagen højst sandsynligt en anden, og det kan være tegn på et mere alvorligt problem. Læs vores guide om årsager og behandling af mørke pletter på tænderne for at lære mere, og sørg for at besøge din tandlæge for professionel pleje og rådgivning. 

    Hvorfor får man gule tænder?

     

    Der er to hovedkategorier, når det gælder årsagerne bag gule tænder:

     

    • Misfarvningerne er intrinsiske. Disse misfarvninger kommer inde fra tanden og er relateret til patologi og medicin. Udover påsættelse af porcelænsfacader kan det være vanskeligt at gøre disse tænder hvidere, men heldigvis er denne type misfarvning ikke almindelig. 
    • Misfarvningerne er ekstrinsiske. Dette betyder, at misfarvningerne skyldes ydre og udefrakommende faktorer. Når tænder kommer i kontakt med specifikke produkter og fødevarer, dannes der en belægning, som med tiden kan penetrere emaljen og skabe gule misfarvninger.

    Lad os kigge nærmere på, hvad disse intrinsiske og ekstrinsiske årsager til gule tænder kan være, så det er nemmere at vælge de rigtige behandlings- og forebyggelsesmetoder. 

     

    • Mangelfuld mundhygiejne. Hvis du bruger den forkerte børsteteknik eller helt undlader at børste dine tænder, kan det føre til ophobet plak og gule tænder. 
    • Din kost. Kaffe, te,1 rødvin,2 sodavand, slik og andre sukker- og syreholdige føde- og drikkevarer3 kan gøre dine tænder gule.
    • Tobabsprodukter. Alt fra cigaretter til cigarer og tyggetobak indeholder kemiske ingredienser som nikotin og tjære, som angriber og misfarver emalje og tandkød.4
    • Medicin. Medicin som klorhexidin og antibiotika, som indeholder tetracyklin, er blevet forbundet med misfarvning af tænder.5
    • Bakterier, svamp og infektioner.6 Din mund er hjem for nyttige bakterier, men også for skadelige bakterier, svamp og infektioner, som kan misfarve dine tænder.

    De tre bedste tips til behandling af gule tænder 

     

    Forebyggelse er som sagt altid bedre end behandling – men hvad gør du, hvis dine tænder allerede er gule, og du gerne vil have dem tilbage til deres hvide farve? Nedenfor gennemgår vi de tre bedste tips til, hvordan du får dit hvide smil tilbage:

     

    • Gør dig mere umage med din mundhygiejne.

      Det virker åbenlyst, men når du sørger for at rengøre dine tænder og områderne mellem dem, kan det være nok til at fjerne milde, gule misfarvninger. Sørg for, at du anvender den korrekte børsteteknik, før du kigger på mere drastiske metoder for at få dit hvide smil tilbage.

    • Bestil en tid hos din tandlæge for fjernelse af tandsten.
       

      Nogle gange er en professionel tandrensning nok til at gøre dine tænder hvidere igen. Hvis du efterfølgende synes, at det er nødvendigt med en tandblegning, er det vigtigt, at du har fået fjernet alle tandsten, så behandlingen virker fejlfrit.

    • Spørg din tandlæge om der kan være andre bagvedliggende årsager til dine gule tænder.

      For bedre at kunne vurdere, om de gule misfarvninger har en intrinsisk årsag, er det vigtigt at have adgang til den korrekte faglige rådgivning, så du kan være sikker på, at du behandler roden af problemet. Dette er især vigtigt, da din orale sundhed er forbundet med din øvrige fysiske sundhed.

    Sådan undgår du, at dine tænder bliver gule

     

    Vi har indtil videre kigget på, hvad du kan gøre for at behandle de gule misfarvninger, uanset om det kan gøres derhjemme eller kræver behandling fra en tandlæge. Lad os derfor undersøge, hvad du kan gøre, så dine tænder ikke bliver gule i fremtiden.

     

    1. Hold øje med dine madvaner. Hvis du reducerer dit indtag af madvarer, der kan misfarve tænderne, reducerer du helt naturligt risikoen for, at dine tænder bliver gule. 
    2. Stop med at ryge. Dit helbred og dit smil vil være dig evigt taknemmelige.
    3. Få gang i en grundig mundplejerutine. Dette inkluderer tandbørstning mindst to gange om dagen samt brug af tandtråd og antibakteriel mundskyllevæske. 

     

    Tip: Brug en tandbørste med et blødt tandbørstehoved, for eksempel den elektriske Sonicare DiamondClean-tandbørste fra Philips. Takket være dens soniske teknologi kan du bedre nå de mere vanskelige områder, så du får fjernet alle gule madaflejringer, som kan gøre dine tænder gule. 

     

    Betyder det så, at gule tænder kan blive hvide igen? Ja! I milde, tidlige stadier kan misfarvninger fjernes med en grundigere mundpleje eller med et besøg hos din tandlæge for en professionel tandrensning. Med denne oversigt over årsager, behandling og forebyggelse kan du snart igen få lov til at afsløre et sundt og hvidt smil.

     

    Rådene i denne artikel er kun information og udgør ikke lægefaglig rådgivining. Forhør dig hos din tandlæge eller andet kvalificeret sundhedspersonale hurtigst muligt i tilfælde af orale problemer, da de vil være i stand til at diagnosticere og behandle eventuelle problemer.

     

    Sources:
    1 Nogueira JS, Lins-Filho PC, Dias MF, Silva MF, Guimarães RP. Does comsumption of staining drinks compromise the result of tooth whitening? J Clin Exp Dent. 2019 Nov 1;11(11):e1012-e1017.
    2 Karadas M, Seven N. The effect of different drinks on tooth color after home bleaching. Eur J Dent. 2014 Apr;8(2):249-253. 
    3 Sugars and tooth decay, Action on Sugar 

    4 Alkhatib MN, Holt RD, Bedi R. Smoking and tooth discolouration: findings from a national cross-sectional study. BMC Public Health. 2005 Mar 24;5:27.
    5 Research on doxycycline and tooth staining, Centers for Disease Control and Prevention
    6 Rajendra Santosh AB, Muddana K, Bakki SR. Fungal Infections of Oral Cavity: Diagnosis, Management, and Association with COVID-19. SN Compr Clin Med. 2021;3(6):1373-1384. 

    Anbefalede produkter

    You are about to visit a Philips global content page

    Continue

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.