0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Læsetid: 6 Min

    Hvordan laver man mælkeskum? Lav dit eget mælkeskum til varme kaffedrikke 


    Hvis vi skal være helt ærlige, så er mælkeskummet ofte afgørende for, om en cappuccino eller latte er en succes eller ej. Den sødlige, lette og cremede smag kombineret med den kraftige og fyldige smag af espresso skaber den perfekte kaffedrik. Det er netop derfor, at det er vigtigt at vide, hvordan man laver det bedste mælkeskum, når man skal give den som barista derhjemme.

     

    Hvilken mælk er er bedst til mælkeskum? Dette kommer vi ind på i denne artikel, hvor vi blandt andet også viser dig, hvordan du selv laver mælkeskum med et piskeris eller med en fuldautomatisk kaffemaskine. Læs derfor videre, hvis du vil lære, hvordan du kan fremtrylle et lækkert lag mælkeskum til din næste cappuccino, latte, eller macchiato.

    Hvilken mælk kan du bruge til at skabe mælkeskum til din kaffe

    Hvilken mælk er bedst til mælkeskum?


    Den bedste mælk til skum afhænger af flere ting. Sikkert er det, at ikke alle slags mælk giver samme resultat. De forskellige mælketyper giver forskellige resultater, og der er bestemte slags, som skummer bedre end andre. Nedenfor finder du en liste over de forskellige typer mælk, du kan prøve dig frem med, når du skal lære at lave mælkeskum. 

     

    • Laktosefri mælk: Denne slags mælk er nok den, som skummer mindst, hvilket delvist skyldes den pasteuriseringsproces, som den gennemgår. 
    • Nøddemælk: Nøddemælk – som f.eks. mandelmælk – skummer fint. Dog er det værd at bemærke, at boblerne hurtigt forsvinder, da mælkens proteinstrukturer ikke fastholder boblerne i mælken.
    • Skummetmælk: Denne type mælk laver de største bobler, og den er derfor den nemmeste mælk for nybegyndere at eksperimentere med, når de skal lave mælkeskum. Da der ingen fedt er i denne mælk, får skummet en let og luftig konsistens. Det eneste minus er, at den ikke smager af lige så meget som andre typer mælk. 
    • Letmælk: Ligesom skummetmælk skummer letmælk også nemt, og det gør den også ideel for nybegyndere at øve sig med. Den er også mere cremet end skummetmælk, hvilket betyder, at den har en mere fyldig smag. 
    • Sødmælk: Selvom mælken godt kan være lidt mere svær at skumme på grund af fedtindholdet, kommer mælkeskummet til at smage af mere med denne type mælk.  

    Bedste mælk til skum, når du laver en cappuccino eller latte


    Hvilken mælk er så den bedste til at lave mælkeskum af? Det korte svar er, at det kommer an på mange ting – bl.a. om du prioriterer smag eller konsistens samt den type kaffedrik, du laver. 

     

    Cappuccino og mælkeskum

     

    • Du kan bruge alle mulige slags mælk til at lave mælkeskum af: både skummet-, let- og sødmælk samt økologisk mælk, laktosefri mælk og nøddemælk.  
    • Hvis du er nybegynder, kan det være en god idé at starte med skummet- eller letmælk, da disse typer mælk er nemmere at få til at skumme. Dog er sødmælk typisk den bedste mælk at bruge, hvis det handler mere om smagen.

     

    Latte og mælkeskum 
     

    • De bedste typer mælk er blandt andet skummet-, let- og sødmælk samt økologisk og laktosefri mælk. 
    • Du kan også bruge mælkealternativer som soja-, mandel-, ris- og kokosmælk til at lave en god latte med.

    Sådan laver du mælkeskum uden mælkeskummer


    Hvordan skummer man mælk uden mælkeskummer? Med et piskeris – og knofedt! Du behøver ikke at eje en maskine for at lave lækkert mælkeskum, det er nok med et piskeris. Den mest almindelige måde at gøre det på er følgende:  

     

    1. Opvarm mælken.
    2. Pisk den grundigt ved at bevæge piskeriset frem og tilbage. 

     

    Tip: Hvis du ejer en håndmikser, kan du opnå endnu bedre resultater. Du kan også bruge en blender til at lave mælkeskum med. 

     

    Disse metoder fungerer godt, hvis du ikke har en espressomaskine derhjemme; men hvis du har ambitioner om at lave mælkeskum som en barista ville gøre det, kan du nemt gøre det med en fuldautomatisk espressomaskine af høj kvalitet. 

    Hvad du har brug for

    Sådan laver du mælkeskum med en mælkeskummer


    Hvis du gerne vil lære at skumme mælk med det damprør, som hører til en espressomaskine, kan teknikken variere, alt efter hvilken slags kaffedrik du laver. Følgende trin er de mest almindelige:

     

    1. Før damprøret ned i stålkanden med mælk til lige under mælkens overflade, i den ene side af kanden.
    2. Tænd for damprøret, og før kanden op og ned for at lave boblerne.
    3. Når mælken har fået en mere skummet konsistens, kan du fjerne damprøret og hælde mælken ned i din espresso.

     

    Hvilken mælk til mælkeskummer skal man så bruge? Du kan bruge de samme typer mælk, som du bruger, hvis du laver mælkeskum med piskeris – der er ingen forskel.

    Sådan laver du mælkeskum: De bedste tips


    Vær opmærksom på, at de forskellige typer mælk har forskellige kogepunkter, så det er i høj grad øvelse der gør mester, når man lærer at lave mælkeskum. Med tiden lærer du, hvad den ideelle temperatur er for den mælk, du bruger. Nedenunder finder du flere brugbare tips:

     

    • Brug frisk, kold mælk.
    • Opbevar mælken et mørkt sted. 
    • Opbevar mælken i køleskabet hele tiden, så den holder sig frisk. 
    • Damp kun mælken én gang – genopvarm den aldrig.
    • Undgå bakterier ved at undlade at blande frisk mælk med allerede opvarmet mælk, og hæld aldrig varm mælk over is.
     
    Nu hvor du har en masse tips til, hvordan du bedst laver mælkeskum, kan du komme i gang med at lege barista i dit hjem – og nu hvor du allerede er klar til at eksperimentere med dampet mælk, kan du f.eks. også lære, hvordan du kan bruge varm mælk i vores opskrifter på en lækker havregrød og en gammeldags, krydret risengrød.

    Abonner på vores nyhedsbrev

    Checkmark

    Eksklusive kampagner og kuponer

    Checkmark

    Produktlanceringer

    Checkmark

    Tip og tricks

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.