0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Læsetid: 5 Min

    Hvad er cappuccino? En oversigt over populære kaffedrikke


    Hvis du elsker kaffe, betyder det ikke nødvendigvis, at du har prøvet alle de forskellige kaffedrikke, der findes – for der er nemlig rigtig mange at holde styr på! Derfor kan det også være lidt forvirrende at vælge mellem dem, for hvad er en cappuccino f.eks.? Hvad er en macchiato? Og hvad er forskellen på caffe latte og cappuccino? Umiddelbart kan det se ud til, at der ikke er den store forskel på dem, da de alle har tilfælles, at de indeholder både espresso og mælk. Men der er forskelle, og dem kommer vi ind på i denne artikel, så du ved, hvad du skal bestille, næste gang du besøger en kaffebar og måske endda kan hjælpe din ven, hvis han eller hun spørger ”hvad er latte macchiato”? Og hvem ved? Måske ender du til sidst med at lege barista hjemme i dit eget køkken!  

    Hvad er caffe latte? 


    Hvad er caffe latte? Måske spørgsmålet rettere burde være: hvad er kaffe latte? Der er selvfølgelig tale om den samme kaffedrik, men i Danmark har vi taget den uofficielle form, caffe latte, til os, men du vil måske støde på forskellige måder at se navnet på.  Helt grundlæggende består en caffe latte af espresso tilsat varm mælk og et lag mælkeskum.


    Caffe latte stammer oprindeligt fra Italien, men denne kaffedrik er vokset i popularitet over hele verden. Det siges, at caffe latte udspringer fra Italiens traditionelle cappuccino, men til trods for deres ligheder, er der tale om to meget forskellige espressodrikke. 

    Hvad er en cappuccino? 


    Ligesom caffe latte består cappuccino af et shot espresso, dampet mælk og et lag mælkeskum på toppen. Forskellen på dem er, at cappuccino har et tykkere lag mælkeskum, end en caffe latte har. Den gode nyhed er, at begge kaffedrikke laves på samme måde, indtil du når delen, hvor du skal skumme mælken. 


    Hvis du gerne vil have oplevelsen af, at du står i din egen kaffebar, skal du først og fremmest bruge en espressomaskine, så du kan lave din espresso. Nogle espressomaskiner damper også mælken for dig, men ellers kan du gøre det manuelt: 

     

    • Til latte: Damp mælken ved at føre damprøret op til mælkens overflade af og til, så der dannes skum. Du kan derefter hælde den varme mælk ned i koppen med espresso, så du får en lækker, luftig latte.

    • Til cappuccino: Damp mælken ved at føre damprøret op til mælkens overflade oftere, mens du laver cirkelbevægelser, så der dannes mere skum. Tap kanden mod bordet, så boblerne forsvinder, inden du hælder den varme kaffe ned i koppen med espresso – og så har du dig en fyldig cappuccino med masser af lækkert mælkeskum. 

    Den næste kaffedrik på vores liste er macchiato, som også findes i en mere mælket udgave, som kaldes latte macchiato. 

    Hvad du har brug for

    Hvad er macchiato? 


    Hvis du har set en macchiato før, har du måske undret dig over, hvordan den får sine ikoniske lag. Men lad os først gå igennem, hvad en macchiato er. En macchiato er mere eller mindre en blanding mellem en latte og et shot ren espresso. Den indeholder ikke så meget mælk, som en latte eller cappuccino gør, men den er mindre kraftig i smagen end en espresso. Macchiato stammer også fra Italien, og den blev hurtigt populær som en forfriskning omkring middagstid, da den ikke er lige så stærk som en espresso, men stadig mere stærk end cappuccinoen, man fik til morgenmaden. 

    Hvad betyder macchiato? Og hvad er en latte macchiato? 


    Ordet macchiato betyder ‘plettet’ på italiensk, og det er netop, hvad kaffen er: plettet med dampet mælk. En latte macchiato er det modsatte af en almindelig macchiato, da man “pletter” den dampede mælk med espresso – ikke omvendt.


    Når man laver caffe latte, hældes mælken ud over espressoen. En latte macchiato får sine lag ved, at man meget langsomt hælder espressoen ud over den dampede mælk. Nogle baristaer bruger endda en ske til at hjælpe med at forhindre, at espressoen hældes for hurtigt i. Hvis du føler dig inspireret, kan du nemt lære at lave din egen macchiato.

    Hvad er en flat white?


    Den sidste kaffedrik på vores liste kan godt beskrives som en minilatte. En flat white består af espresso tilsat mikroskummet mælk og uden et lag skum på toppen. Men hvad vil det sige, at mælken er mikroskummet? Det betyder blot, at den dampede mælk indeholder mindre bobler, hvilket giver en mere blød og forfinet mælk.  


    For at lave mikroskum skal du holde damprøret helt tæt på mælkens overflade, så varm luft strømmer ned i mælken. Derefter skal du føre damprøret længere ned i mælken, så der dannes en hvirvel i mælken. Denne fremgangsmåde giver mælken mulighed for at strømme gennem espressoen for et blødere resultat, mens caffe latte adskiller sig ved, at dens skum er tykkere og har en mindre flydende konsistens. 

    Find din foretrukne kombination af espresso og mælk


    Vi har nu gennemgået samtlige kaffedrikke, som indeholder espresso og mælk, hvilket giver dig rig mulighed for at eksperimentere med forskellige kaffedrikke. Der er dog ingen, der siger, at det behøver at være fra den anden side af disken hos din lokale café – hvorfor ikke være barista i dit eget hjem med en espressomaskine?

    Abonner på vores nyhedsbrev

    Checkmark

    Eksklusive kampagner og kuponer

    Checkmark

    Produktlanceringer

    Checkmark

    Tip og tricks

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.