0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Læsetid: 3 Min

    Forskellen på koldbrygget kaffe og iskaffe: Opskrift og fremgangsmåde


    Hvad er iskaffe? Og er det det samme som koldbrygget kaffe? Umiddelbart minder de fleste kolde kaffedrikke om hinanden, da de alle består af en blanding af is og kaffe, men der er faktisk forskel på iskaffe og koldbrygget kaffe. 


    Denne artikel giver en beskrivelse af de forskellige kolde kaffedrikke, som er særligt populære, og giver samtidig svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, som kaffeelskere ofte stiller. 

    Hvad er koldbrygget kaffe?


    Koldbrygget kaffe laves ved at lade malede kaffebønner trække i stuetempereret eller koldt vand i 12 til 24 timer. Kaffegrumsen filtreres derefter fra, inden kaffen serveres.  


    Denne proces resulterer i en af de mest koncentrerede former for kaffe, som findes. Derudover tilsættes der generelt ikke ekstra vand til koldbrygget kaffe, når den serveres, hvilket betyder, at den har en meget intens smag og et meget højt indhold af koffein (ca. 200 mg)!  


    Hvis du selv laver koldbrygget kaffe, kan du tilsætte ekstra vand, hvis du ønsker en mildere smag. Alternativt kan du bruge mælk, hvilket er et populært valg hos mange. 

    Hvad du har brug for

    Forskellen på iskaffe og koldbrygget kaffe: Opskrift og fremgangsmåde 


    Før det blev populært at drikke koldbygget kaffe, var der iskaffe, som stadig er en populær kaffedrik. Hvad er iskaffe helt præcist?  Der er ikke tale om en helt anderledes opskrift. Iskaffe brygges på samme måde som almindelig kaffe: med varmt vand. Som navnet antyder, er der is i denne kaffe, og den laves ved, at du hælder kaffen ud over isen, inden du serverer den. Dette betyder, at de mest væsentlige forskelle mellem koldbrygget kaffe og iskaffe er temperaturen på vandet og den tid, som de malede kaffebønner får lov at trække i. 


    Fordi trækketiden er kortere for iskaffe, er kaffen også mindre koncentreret end koldbrygget kaffe. Kaffen fortyndes også yderligere ved, at den serveres med is og generelt får ekstra vand tilsat. En almindelig iskaffe indeholder typisk omkring 165 mg koffein. 


    Forskellen mellem de to typer kaffe består dog ikke kun i indholdet af koffein, og hvor koncentreret kaffen er, men også i smagen. Koldbrygget kaffe har en stærkere smag end iskaffe, men den har også en mere rund og mindre syrlig smag, hvilket skyldes den langsomme ekstraktion af kaffen (altså tiden den trækker) og det kolde vand, man bruger, når man koldbrygger.  Tag et kig på denne artikel for mere information om, hvordan du selv kan lave iskaffe derhjemme. Hvis du godt kunne tænke dig en endnu koldere udgave af koldbrygget kaffe, kan du lave en koldbrygget iskaffe ved at tilføje kold mælk og isterninger til den.  


    Nu hvor du kender forskellen på disse to kolde kaffedrikke, så ved du også, hvad du kan forvente, næste gang du besøger din lokale café og bestiller en kold og forfriskende kaffedrik. Tid til en kold kaffe? Brygger du den selv, ved du nu, hvor nemt det er! 

    Abonner på vores nyhedsbrev

    Checkmark

    Eksklusive kampagner og kuponer

    Checkmark

    Produktlanceringer

    Checkmark

    Tip og tricks

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.