0

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

    Læsetid: 5 Min

    Slip for symptomer på støvallergi: Hjemmemidler til dem, som lider af støvallergi


    Det er svært at slappe af når du føler at du nærmest er allergisk over for dit eget hjem, men den gode nyhed er at så snart du har håndteret kilden til dine støvallergisymptomer, kan du mindske din nysen og snøften. Lad os vise dig hvordan du bedst kan komme symptomer på støvallergi til livs på forskellige måder; lige fra at forbedre luftkvaliteten i dit hjem til dine egne hjemmemidler til støvallergibehandling. 

    Hvad forårsager støvallergi? 

     

    Den underliggende årsag til støvallergi er den samme, der gælder alle andre former for allergi: et allergen har fundet vej ind i din næse og forårsaget inflammation – det officielle navn for dette er allergisk rhinitis.1 De mest almindelige former for allergi inkluderer:

     

    • Støvallergi (også kaldt husstøvmideallergi): Denne type allergi skyldes små husstøvmider (som er ganske små insekter, der lever af menneskers hudflager). Helt specifikt skyldes den allergiske reaktion et kemikalie, som miderne producerer.
    • Høfeber: I dette tilfælde er det pollen, som er det allergen, der forårsager en reaktion i din krop. 
    • Kæledyrsallergi: Allergiske reaktioner til kæledyr kan skyldes skæl (fra hud og hår) og dråber af spyt eller urin.  


    Hvis du lider af allergi, skyldes det at dit immunsystem reagerer på et harmløst allergen som om det er skadeligt. Denne respons fra dit immunforsvar indebærer en produktion af antistoffer, hvilket får dine celler til at udløse histamin, som fører til for meget slim og inflammation på indersiden af din næse.2

    Behandling af støvallergi

    Behandling af støvallergi 

     

    Hovedårsagen til de forskellige typer allergi er den samme, men også mange af metoderne til lindring af støvallergisymptomer minder om hinanden: det handler om at reducere, hvor meget du bliver udsat for allergenet. Den gode nyhed er, at ligesom du kan lindre symptomer på høfeber og kæledyrsallergi i dit hjem, kan du også nemt lindre symptomer på støvallergi derhjemme. 


    Der er særlige midler og fremgangsmåder til støvallergi, som kan behandle problemer med især husstøvmider, men lad os først kigge på de mest almindelige tegn på allergi. 

    Symptomer på støvallergi 


    Symptomerne på støvallergi er de samme som dem, der opleves ved høfeber og kæledyrsallergi. Tegn på støvallergi inkluderer:

     

    • Nysen
    • En løbende eller tilstoppet næse
    • Øjne, der løber i vand, er røde eller kløende
    • Kløende hals eller gane
    • Hoste
    • Trykken i bihulerne

    Hvad du har brug for

    Sådan afhjælper du symptomer på allergi


    Du vil sikkert hellere end gerne afhjælpe symptomerne på din støvallergi; hoste, nysen og kløende øjne kan være meget udmattende i længden. For at lindre dine støvallergisymptomer er du nødt til at reducere bestanden af husstøvmider i dit hjem. Da de trives i fugtige, lune omgivelser – som f.eks. bløde møbler, tæpper, puder, sengetøj og madrasser – skal du særligt fokusere på disse steder. Om vinteren er det endnu mere vigtigt, da antallet af husstøvmider øges. Nedenfor finder du vores tips til, hvordan du kan afhjælpe støvallergi ved at fjerne husstøvmiderne i dit hjem: 

     

    • Tør støv af regelmæssigt. Da husstøvmider lever i støv, skal du sørge for, at du holder dit hjem støvfrit. De bedste tips til aftørring af støv inkluderer støvsugning og at køre fugtig køkkenrulle hen over overfladerne fra top til bund til at fange støvet i stedet for at skubbe det ud i luften, hvor det hvirvler rundt (og dette sker ved aftørring med en tør klud). 
    • Skift sengetøj ugentligt. Vask lagener, madrasser, sengetæpper, senge- og pudebetræk ugentligt ved høj temperatur, og tør det efterfølgende i tørretumbleren. Det er også en god ide at bruge allergivenligt sengetøj.
    • Rengør gulvtæpper, sofaer og madrasser regelmæssigt. Brug en støvsuger med et HEPA-filter for at holde dine gulve og polstrede møbler så støvfrie som muligt. Det er også værd at overveje at installere hårdt gulv i stedet for gulvtæpper og løse tæpper, som ikke er vaskbare.
    • Beskyt dig selv under rengøring. Bær et mundbind over næse og mund, når du gør rent. Derudover er det en god ide at vente et par timer før du går ind i et rum igen efter du har støvsuget og tørret støv af. 
    • Ryd op. Jo færre overflader hvor støvet kan samle sig, jo bedre.
    • Brug en luftrenser. Du vil selvfølgelig også gerne undgå støv i luften, så en luftrenser i hjemmet kan være meget nyttig. 


    Tip: Air Purifier Series 3000i-luftrenseren fjerner op til 99,99% af allergener (samt vira og forurenende stoffer) i løbet af seks minutter og efterlader luften i dit hjem renere.

    Hjemmemidler til lindring af støvallergisymptomer

     

    Du ved nu, hvordan du kan reducere antallet af husstøvmider i dit hjem, men hvad med hjemmemidler, der kan hjælpe med at lindre dine symptomer? 


    Du kan prøve at rense passagerne i din næse med en saltvandsopløsning. Du kan finde det passende udstyr til dette i dit lokale apotek, og du skal sørge for altid at følge instruktionerne på pakken. Husk at søge læge, hvis dine symptomer er alvorlige.


    Siden du nu ved, hvordan du kan behandle støvallergi og dens symptomer, kan du se frem til en mere ubesværet vejrtrækning i dit eget hjem!

     

    Kilder:


    1 NHS: Allergic Rhinitis
    2 NHS Inform: About Allergic Rhinitis

    Abonner på vores nyhedsbrev

    75 kr. på dit første køb i Philips onlinebutikken.*

    Eksklusive medlemstilbud og tidlig adgang til udsalg.

    Nyheder om produktlanceringer og tips til en sund livsstil.

    *

    Jeg vil gerne modtage reklamekommunikation baseret på mine præferencer og min adfærd om Philips’ produkter, tjenester, events og kampagner. Jeg kan enkelt afmelde dette ønske til enhver tid!

    Vores websted vises bedst med den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox.