I hvor høj grad virkningerne af Wake-up Light kan henføres til den gradvist stigende belysning, før vækkeuret ringer, og i hvor høj grad det er et faktum, at lyset er tændt, når øjnene åbnes, var det centrale spørgsmål i denne laboratorieundersøgelse omkring kontrolleret søvn.
Den har vist, at alarm- og aktiveringsvirkningerne hovedsageligt er knyttet til den gradvise forøgelse af lys, mens brugeren stadig sover, og at disse virkninger kan registreres direkte ved den første brug. Flere fysiologiske målinger, såsom ændringer i hudens temperatur ved og efter opvågning, følger alarmsignalet ved daggry. Søvnoptagelser viser, at med den gradvist stigende lysperiode anvender brugerne mere tid i vågen tilstand, før de endelig vågner, når de bruger de sidste 30 minutter af deres søvn i mørke.
Gennemsnitligt vågnede de helt op kun 2 minutter tidligere, end hvis de kun brugte vækkeur, men følte sig mere klar til at vågne.
Van de Werken, M. et al. Effects of artificial dawn on sleep inertia, skin temperature, and the awakening cortisol response (Virkningerne ved kunstigt daggry på søvninerti, hudens temperatur og kortisolreaktionen ved opvågning). Journal of Sleep Research 19, 425–435 (2010)